Nyt år = forandring!

Der skal nyt til! Ved ikke om alle har det sådan, men jeg synes et årsskifte kalder på en vis mængde forandring. Vi vælger dog at beholde børnene, holder jo faktisk en hel del af dem…
Nu hvor lejligheden ikke vil af med os, så må vi rykke lidt rundt i hjemmet så der bliver lidt mere plads til det vigtige. Bl.a. skal pigerne have et fælles værelse, og Irmas værelse er ikke stort nok til at dele, så vi rykker helt rundt på både soveværelse, stue og børneværelse. Men inden det kan ske, skal der lige laves et par småting. Fx en totalt utæt altandør, der hvor pigerne skal sove – det duer altså ikke. Så vi laver optimistiske tidsplaner og prioriterede ønskesedler… Og lad os så snakkes ved om en måned, gad vide hvor meget vi har nået…

For der går altså rigtig meget tid med helt almindelige gøremål – og jeg synes godt nok det er svært at lokke en døgnrytme ud af hende Olga. Måske kan jeg ikke forvente det endnu, det ved jeg ikke. Men når hende den store forventer at tingene kører temmelig meget som de plejer, så er det svært med sådan en løsgænger!

Nu prøver vi at komme tilbage på sporet med madplaner og ugentlige indkøb. Det har både vægten, økonomien og den kreativitet jeg ikke ejer kl 16 en mandag eftermiddag godt af… Den mindste er jo ikke den eneste der trænger til lidt mere faste rammer efter en december i uføre…

Reklamer

2 thoughts on “Nyt år = forandring!

  1. Forandring skal der til! Gerne med medfølgende mere tid 🙂 Vi rykkede også ungerne sammen på storesøsters lille værelse, da den lille var 6 mdr. Planen var, at de skulle have et større værelse (læs: omrokering af soveværelse, kontor/spisestue, børneværelse). Nu er lillebror 2,5 år og vi har fået køjeseng på det lille værelse! Så må vi se, hvornår resten kommer 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s