Business og barsel

Når nu man tager den pæne jakke på, og et forsøg på at tage den skarpe hjerne med i tasken, så er det da ret dumt at glemme ammeindlæg så blusen bare bliver mere og mere våd – ikke så professionelt et look til bestyrelsesmøde…

20130228-134636.jpg

Reklamer

Nu med tolk

Måske forstår vi Olga lidt bedre nu. Et forsigtigt måske. På sundhedsplejerskens opfordring faldt valget af behandling på en lokal kiropraktor. Og sjældent har jeg mødt så sympatisk et menneske!! Jeg havde fuld tillid til ham fra første øjekast og den måde han håndterede Olga, var helt fantastisk. Han konstaterede efter en grundig gennemgang af hendes nakke og ryg, at hun intet fejler, og at hendes hyppige gråd kan skyldes at hun småspiser hyppigt i stedet for at spise igennem og holde gode lange pauser. Jo længere dagen skrider frem, jo mere ondt i maven får hun – det er i hvert fald hans tese. Så nu tester vi om han har ret. Nu bliver der noteret hvornår hun spiser og så skal hun holde tre timers pause imellem amningerne. Hvis hun kalder på mere, kan jeg tilbyde hende kogt vand med lidt sukker i, og evt en flaske med vælling om aftenen. Det er totalt banalt, og jeg har overhovedet ikke troet det var nødvendigt at holde styr på hendes spisning fordi alting gik så nemt med Irma…

Lad mig sige det sådan, vi har for første gang i laaaang tid haft en glad pige hele aftenen… Tænk hvis det bare er det?!!

En helt anden ting, så er storesøsteren herhjemme lige blevet lidt større. Hun startede til dans i lørdags, på danseskole. Superstolt og meget spændt pige blev sendt afsted – hun skulle jo i skole… Dansen gik vildt godt og hun glæder sig rigtig meget til næste gang. Det eneste hun snakker meget om at hul vil være der alene – men forældre er forment adgang mens der danses. Jeg lurede på hende og hun havde det vildt sjovt uden sine forældre. Tror bare lige hun skal vænne sig til tanken.
I dag er hun cyklet både til og fra børnehave på sin egen cykel – og i næste uge skal vi have en veninde med hjem og lege. Lige pludselig er hun blevet en meget stor pige.

Ahva’??

Jeg har et barn jeg ikke kan forstå. Og ja, til tider har jeg to, men denne gang handler det om den lille… Olga er temmelig ulykkelig, i mange timer i løbet af døgnet. Og jeg ANER ikke hvorfor!

Er hun sulten? Tilsyneladende ikke. Har i hvert fald mælk nok til en mindre landsby… Er hun træt? Ret ofte ja. Hun sover hele natten (mens hun slubrer mælk i sig hver 2.-3. time…), sover hele formiddagen (hvis jeg går tur), sover igen om eftermiddagen (hvis jeg går tur…) og tager et par lure hist og pist. Har hun ondt i maven? Det er jo altid en mulighed, men langt de fleste dage, har hun fine fyldte (gule) bleer. Har hun ondt for tænder? Igen også en mulighed, men der er intet at mærke i hverken over- eller undermund. Er hun følsom overfor indtryk, oplevelser og våde kys fra storesøster? Måske. Men hvad er det lige man stiller op her? Hendes verden er fortsat helt lille, og jeg tager hende ikke med på daglige cafebesøg eller med i LEGO-world i Bellacenteret…

Og lige meget hvad vi gør, virker det bare ikke rigtigt. Det er ret frustrerende! Var det ikke med nummer to barn at man skulle være de rutinerede forældre?!

Det her blogindlæg er i øvrigt skrevet i liggende stilling med Olga der så småt er ved at falde hen mens hun fortsat spiser alt hvad hun kan (fra favoritbabsen – for sådan en har hun altså også…)

Tilvænning

Jeg har skrevet om det MANGE gange. Og jeg har brokket mig over at være den evige go-to-forælder, og at have en helt afsindig morsyg lille pige. Men nu! Nu vil jeg snart gerne give min højre arm (eller måske er babsen mere nyttig her…) for lidt alenetid med Irma. Pga ret meget utidig lillesøster er det nemlig ofte både far der ordner det praktiske med at komme ud af døren om morgenen, hente igen om eftermiddagen, sidde og sofahygge med efter børnehave, lege vildt med når energien er kommet tilbage. Og det er sgu også faren der putter og læser godnathistorier. Hader egentlig ordet, men jeg glæder mig til at jeg kan have kvalitetstid med Irmski igen.

Irma stortrives med al den gode tid med faren, så jeg tror ikke hun som sådan mangler noget. Det er bare mit lille sårede ego, der savner at være centrum i Irmas univers. Så kan man lære at brokke sig, kan man…

Vi har jo ellers haft lidt reserveret enetid til mandags-børneyoga, men vi er simpelthen stoppet midt i forløbet. Det var vist en fejltilmelding. Tidspunktet er for det første ret tricky (mandag kl 16), ift ulvetime, træthed og sult. Dernæst havde jeg nok sat næsen op efter noget lidt mere aktivt, det ville klart have passet bedre til Irmas temperament – Irma vil konsekvent hoppe på den store madras undervejs i undervisningen, men her fik hun at vide ‘at det gør vi ikke til børneyoga’… Med den kommentar blev jeg fluks sat tilbage til 1.g (og nej, ikke folkeskolen. Der er tale om gymnasiet her…) hvor en veninde og jeg blev diskuteret på et lærermøde og stemplet som et urocenter i klassen… Og Irma må sgu gerne være et urocenter, hellere nu end i gymnasiet…

Så på lørdag starter vi til dans – på danseskole simpelthen. Er spændt på om det passer bedre til den lille dansemus.

Skal vi lege?

Det bliver sjovere og sjovere at blive inviteret med ind i en 3-årigs legeunivers. Selvom gemmelegen stadig er i en begynderudgave (Irma gemmer sig, jeg tæller. Jeg leder mens hun gnægger højlydt fra sit meget åbenlyse gemmested. Når det er hendes tur til at tælle, hopper hun op og ned mens hun virkelig hurtigt tæller til ti – mens hun kigger hvor man gemmer sig…), så er der andre lege, der efterhånden er blevet ret avancerede. Vi bliver ofte inviteret til theselskab hvor kopperne er fyldt med perler og hvor kagen er lavet af træ. Og her er der virkelig dømt service ud over det sædvanlige. Fra pigen der normalt råber inde fra sofaen “Jeg vil ha’ juice!!!” til “mor, vil du have mere kaffe” og “mor, skal jeg puste på din the?”. Det kunne være dejligt hvis vi kunne få flyttet legereglerne over i den virkelige verden… Eller vi skal kaste med bold på hendes værelse – hvor der som oftest er temmelig mange regler – det burde ellers være en simpel leg. Men her bliver der instrueret i kastemetoder, gribemetoder, hvor man skal stå og hvornår det ikke er sjovt mere. Hun er en meget lille udgave af Ulrik Wilbek (hun kan faktisk råbe lige så højt!!) Der er også danselegen, hvor vi skal danse rundt og rundt og rundt….her skal man helst have kjole på før man bliver inviteret, så jeg kan godt afsløre, at faren kun er med på et afbud her… Det foregår mest uden musik, men dog akkompagneret af skøn a capella sang 🙂

Til gengæld er det faren, der tit får lov til at være den store farlige (kilde)trold! Her kan der virkelig hvines igennem!! 

Irma er også begyndt at interessere sig mere og mere for at være med i køkkenet. Hun vil gerne lave sin egen pizza og sidde oppe på bordet når vi laver mad. Jeg håber så at det ansporer til at spise lidt mere alsidigt, men det må tiden vise. Vi snakker jo altså om pigen, der sidder og bogstaveligt talt er ved at kaste op når hun skal smage på suppe i børnehaven… så er man da seriøst kræsen! Eller måske bare konsistens-forskrækket…?

Nå, ellers bliver der stadig leget rollelege for fuldt drøn. Gerne iført prinsessedress, vinger, glimmersko og et tørklæde på hovedet… Men her gælder det faktisk at alle de ovenstående lege, bare er bedre med alt det her glimmerhalløj på. Det er vist en regel. Nu har jeg lige haft en meget lyserød fe på besøg, der kunne fortælle mig at trolden har taget fars vinger OG taget alle nøglerne! Den gode fe er fløjet op til julemanden så nu skal vi rydde op og finde nøglerne…. Så I kan nok høre, at jeg hellere må komme afsted. God søndag!

Ups, sagde jeg det?

Der er altså et eller andet med os kvinder (og måske også med jer mænd, men det aner jeg faktisk intet om…) og det med at tale over os. Og nok især nogle af os…hrm hrm… Og i særdeleshed når det drejer sig om emner som barsel, fødsler, amning, mangel på søvn osv. En veninde fortalte engang hvordan hun i en børnetøjbutik havde stået og diskuteret brystspændinger med to helt fremmede kvinder – og dengang (det var inden der var børn i mit eget univers) syntes jeg det var vildt grænseoverskridende og sad vist med temmelig store øjne da det blev fortalt. Nu ville jeg ønske at jeg kunne sige, at jeg kun har diskuteret brystspændinger med fremmede, men ak, emnerne kommer længere omkring… Alene det at sætte sig omkring et bord med 4-5 kvinder man aldrig har mødt før og indlede mødet med at fortælle ALLE detaljerne fra den fødsel der ligger et par uger tilbage, det er jo sådan man kickstarter en mødregruppe. Det er da et lidt pudsigt set-up, men ingen omkring bordet undrer sig, og alle synes i øvrigt det er forfærdeligt interessant (helt uden pis!). På et tidspunkt mens Irma var ret lille og vores forventninger om at vi kunne sælge vores lejlighed stadig var intakte, var vi ude og kigge på en lejlighed på Christianshavn. Her står vi og småsludrer med de mennesker der har lejligheden, og deres barn er nogenlunde jævnaldrende med Irma. Moren kigger på vores datter, der har sin sut i munden og siger “Åh, jeg ville ønske vores dreng ville bruge sut, men nej, han ligger med mit bryst i munden hele natten for at kunne sove”… Og det var faktisk først da vi stod ude på gaden igen, at det slog mig – det ville hun nok ønske hun IKKE havde sagt til nogle tilfældige mennesker…

I tirsdags stod jeg i en tøjbutik med min svigerinde og står pludselig og taler om evnen til at amme med butiksejeren – jamen hvad er det egentlig for noget? Det var vist noget med at jeg kom med en kommentar om hvilket tøj, der var praktisk at amme i, og så rullede bolden derfra… Det er jo egentlig temmelig intime detaljer man fortæller et menneske, man formentlig ikke skal se igen. Men på en måde er detaljer fra barselslivet bare helt tilladt at fortælle sine omgivelser (“Er det ikke også det du gør med din blog, Marie? Den er jo fyldt med intime detaljer om dine fødsler, ammehistorik, og hvad ved jeg” – “nåjo, tror vist jeg skal lægge min undren og slet skjule forargelse lidt på hylden”…)

På en helt anden note – nok fordi det her rodede blogindlæg kunne give indtryk af at jeg ikke sover om natten – så kunne det måske undre den nysgerrige læser, hvorfor jeg ikke skriver mere om Olgas soverutiner. Af den ganske simple grund, at når ting går godt, skal man gøre ALT hvad der står i ens magt for ikke at jinxe det!! Så ssssshhhhh, ikke mere om det.

Fra overskud til…

En af de der dage… Irma har været vågen siden kl 04 (troede det skulle være den lille, der holdt os vågen om natten, men oftest er det Irma der sætter gang i natteroderiet), og jeg tog snedrysseriet som en opfordring til at gå tur med kælk og barnevogn – samtidig! En af mine veninder havde fortalt at hun klarede sig igennem en snetung vinter med det optog tur/retur til børnehave, så det måtte jo kunne lade sig gøre. Jeg havde fundet et trehjulet løbehjul billigt på den blå avis, det var det vi skulle ud i sneen og hente. Og jeg havde nok regnet med at Irma ville løbe på det hjem… Men efter 5 meter og tre styrt ville hun ikke mere, og cykelhjelmen blev flået af og kastet… Great. Så nu havde jeg så en meget sur Irma siddende i kælk, et løbehjul på slæb og en lille fis, der ikke gad sove i barnevogn mere… Ja, så blir lørdag formiddag faktisk ikke bedre.

Et lille stykke fra hjem kunne mine arme ikke mere og jeg bad Irma om at gå det sidste lille stykke. Jamen tak skæbne! Snot og tårer i ét stort fedtet mekka… Vi kom jo hjem i sidste ende, men det var hverken med Irmas gode vilje eller med mit gode humør i behold!

Det er bare ikke nemt at være 3 år!

Resten af dagen har den lille prinsesse været glad, og har leget for fuld kraft. Hun er sgu lidt svær at blive klog på til tider

20130209-163033.jpg

Her ligger hun på mine ben i prinsesseskrud og stener tegnefilm.
Krydser fingre for mere af den slags hygsomheder i weekenden 🙂

Søskende

Når storesøsteren gerne vil dele sin iPad med den lille (eller i hvert fald lade hende se lidt med på skærmen…), så ved man, at det nok skal gå alt sammen .
Og når der ind imellem “nej, det er MIG der bestemmer”-bemærkningerne altid er plads til at give en krammer, så kan forældrebatterierne blive ladt op på ny.

20130207-232648.jpg

20130207-232702.jpg

En nødvendighed

Selvom noget siger mig at det er klogt at gå tidligt i seng når nu manden skal se Superbowl det meste af natten (lur mig, om han ikke bare falder i søvn på sofaen…), og jeg skal være der for pigerne når de vågner (hvis det blir efter kl 6 må jeg finde på en passende præmie). Men når nu selvsamme småtøser begge to sover sødt, så skulle jeg da være tosset hvis jeg ikke lige kunne se et afsnit (indsæt et eller andet voksentv, jeg er faktisk ligeglad, bare det ikke har været vist på Ramasjang!!), drikke en kop the og smække benene op. Det tror jeg faktisk jeg trænger mere til end søvn!