Ups, sagde jeg det?

Der er altså et eller andet med os kvinder (og måske også med jer mænd, men det aner jeg faktisk intet om…) og det med at tale over os. Og nok især nogle af os…hrm hrm… Og i særdeleshed når det drejer sig om emner som barsel, fødsler, amning, mangel på søvn osv. En veninde fortalte engang hvordan hun i en børnetøjbutik havde stået og diskuteret brystspændinger med to helt fremmede kvinder – og dengang (det var inden der var børn i mit eget univers) syntes jeg det var vildt grænseoverskridende og sad vist med temmelig store øjne da det blev fortalt. Nu ville jeg ønske at jeg kunne sige, at jeg kun har diskuteret brystspændinger med fremmede, men ak, emnerne kommer længere omkring… Alene det at sætte sig omkring et bord med 4-5 kvinder man aldrig har mødt før og indlede mødet med at fortælle ALLE detaljerne fra den fødsel der ligger et par uger tilbage, det er jo sådan man kickstarter en mødregruppe. Det er da et lidt pudsigt set-up, men ingen omkring bordet undrer sig, og alle synes i øvrigt det er forfærdeligt interessant (helt uden pis!). På et tidspunkt mens Irma var ret lille og vores forventninger om at vi kunne sælge vores lejlighed stadig var intakte, var vi ude og kigge på en lejlighed på Christianshavn. Her står vi og småsludrer med de mennesker der har lejligheden, og deres barn er nogenlunde jævnaldrende med Irma. Moren kigger på vores datter, der har sin sut i munden og siger “Åh, jeg ville ønske vores dreng ville bruge sut, men nej, han ligger med mit bryst i munden hele natten for at kunne sove”… Og det var faktisk først da vi stod ude på gaden igen, at det slog mig – det ville hun nok ønske hun IKKE havde sagt til nogle tilfældige mennesker…

I tirsdags stod jeg i en tøjbutik med min svigerinde og står pludselig og taler om evnen til at amme med butiksejeren – jamen hvad er det egentlig for noget? Det var vist noget med at jeg kom med en kommentar om hvilket tøj, der var praktisk at amme i, og så rullede bolden derfra… Det er jo egentlig temmelig intime detaljer man fortæller et menneske, man formentlig ikke skal se igen. Men på en måde er detaljer fra barselslivet bare helt tilladt at fortælle sine omgivelser (“Er det ikke også det du gør med din blog, Marie? Den er jo fyldt med intime detaljer om dine fødsler, ammehistorik, og hvad ved jeg” – “nåjo, tror vist jeg skal lægge min undren og slet skjule forargelse lidt på hylden”…)

På en helt anden note – nok fordi det her rodede blogindlæg kunne give indtryk af at jeg ikke sover om natten – så kunne det måske undre den nysgerrige læser, hvorfor jeg ikke skriver mere om Olgas soverutiner. Af den ganske simple grund, at når ting går godt, skal man gøre ALT hvad der står i ens magt for ikke at jinxe det!! Så ssssshhhhh, ikke mere om det.

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s