Ahva’??

Jeg har et barn jeg ikke kan forstå. Og ja, til tider har jeg to, men denne gang handler det om den lille… Olga er temmelig ulykkelig, i mange timer i løbet af døgnet. Og jeg ANER ikke hvorfor!

Er hun sulten? Tilsyneladende ikke. Har i hvert fald mælk nok til en mindre landsby… Er hun træt? Ret ofte ja. Hun sover hele natten (mens hun slubrer mælk i sig hver 2.-3. time…), sover hele formiddagen (hvis jeg går tur), sover igen om eftermiddagen (hvis jeg går tur…) og tager et par lure hist og pist. Har hun ondt i maven? Det er jo altid en mulighed, men langt de fleste dage, har hun fine fyldte (gule) bleer. Har hun ondt for tænder? Igen også en mulighed, men der er intet at mærke i hverken over- eller undermund. Er hun følsom overfor indtryk, oplevelser og våde kys fra storesøster? Måske. Men hvad er det lige man stiller op her? Hendes verden er fortsat helt lille, og jeg tager hende ikke med på daglige cafebesøg eller med i LEGO-world i Bellacenteret…

Og lige meget hvad vi gør, virker det bare ikke rigtigt. Det er ret frustrerende! Var det ikke med nummer to barn at man skulle være de rutinerede forældre?!

Det her blogindlæg er i øvrigt skrevet i liggende stilling med Olga der så småt er ved at falde hen mens hun fortsat spiser alt hvad hun kan (fra favoritbabsen – for sådan en har hun altså også…)

Reklamer