Handle, handle, handle…

Jeg er efterhånden ved at få hånd om det med handel og udveksling af børnegear, tøj jeg ikke bruger, møbler og temmelig meget mere. På hjemmefronten har vi solgt ud af en hulens masse ting her i vinteren og foråret. Der er både røget spisebord og stole, et arkivskab, en meget støvet violin (som alle vist er taknemmelig for at jeg fik solgt…), en orange kummefryser  og lidt andre ting som hjernen har svedt ud. Vi havde en plan om at pengene skulle bruges til en fællesting af den lækre slags (og nej, vi er endnu ikke enige om hvad det er), men endte desværre med at dække et hul i en udgiftstung måned, kedeligt! Så har jeg efterhånden solgt en hel del brugte og ubrugte kjoler på Trendsales. Og byttet mig til en fin top. Er blevet helt pjattet med Trendsales, det er altså virkelig nemt. Og har det ret godt med at mine fejlkøb kan komme andre til gode – det er lidt træls at finde en fire år gammel kjole med et prisskilt i nakken… ups!

På børnefronten er jeg blevet ret glad for en lille app, der hedder Reshopper. Her kan man sætte et filter på, så man kun søger på ting der sælges i en 2 km radius. For eksempel. Søndag morgen var jeg da lige ude og gå Olgas morgentur og kunne på vejen svinge ind forbi en dame, der solgte mig en fin Ejsikkelej-bluse for 40kr. Det er da et koncept der holder. Tingene er selvfølgelig brugte, men hverken Irma eller Olga er vist for fine til slidt bomuld 🙂

Og så bliver jeg lige nødt til at fremhæve en sidste ting – min favoritgruppe på Facebook (og ja ja, jeg har nævnt den før): Børne- og babygear i rotation. Det er en københavner-gruppe, men der findes vist afstikkere rundt omkring i landet. Her kan man få afsat de sjoveste ting! I går havde jeg fx en mor, der kom og hentede tre pakker éngangs-pusleunderlag, som jeg har haft liggende i umindelige tider uden at få brugt. Jeg bruger altid det underlag, der hører til min pusletaske. Hun var vildt begejstret for at hun måtte få dem, og jeg var sådan set glad for at slippe for at se på dem i min reol – win win! Jeg låner for tiden en bumbo-stol, også fremfundet i denne gruppe. og jeg har tidligere hentet et trillebræt (som desværre ikke passede til min barnevogn, men som jo så bare kunne sendes videre i gruppen – god karma all around!). Sutteflasker har jeg også fået. Og en slynge.
Og har også hentet gode tips fra andre mødre om bl.a. skridsikre strømpebukser – har i et stykke tid overvejet at finde nogen til Olga. Hun vil SÅ gerne frem i verden, men glider rundt på stuegulv og legetæpper. Og det er bare stadig lidt for fodkoldt til bare stænger. Her fik jeg en masse tips om mærker og steder jeg kunne finde dem, men også en hel del info om hvor ringe mange af dem er… Den sidste anbefaling er et par knæbeskyttere, som kan sættes udenpå strømpebukserne og som gør det nemmere for baby at kravle. De er også meget overkommelige i pris – tænker at det må prøves.

I dag skal der hverken handles eller tænkes mere… Jeg skulle ellers have siddet og arbejdet på den konsulentopgave, som jeg blev headhuntet til (arhmen, hvor lyder det pænt at sige den slags!), men ingen af de databaser jeg skulle søge i, vil lukke mig ind. Jeg har forsøgt alt. Forskellige browsere, forskellige computere, hentet updates af diverse programmer, byttet rundt på login/password, brugt store og små bogstaver og andre krumspring. Død-frustrerende! Tror måske det skyldes at login er IP-begrænset, så kun den studerende selv kan bruge sit login – og hvis det hænger sådan sammen, så kan jeg ikke løfte opgaven. Jeg er ikke nået dertil hvor det at sidde på et kontor eller et bibliotek ude i byen, er noget der kommer til at ske – hverken om aftenen eller om dagen. Det er Olga overhovedet ikke søvn-spise-stabil nok til. Og det har jeg nok heller ikke energi til hvis jeg skal være helt ærlig…

Så. Sovetid! Og i morgen: Gymnastik. Der der post-graviditet-og-fødsels-flade-og-totalt-usexede-numse bliver jo ikke rund igen af sig selv. Stram op blev der sagt!!

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s