Hvor ofte kan man egentlig blive forarget som mor?

Vi går jo til dans. Ja, jeg har nævnt det mange gange, men her er vi endnu engang. Med Irma på dansegulvet og moren i venteværelset… Nu er de begyndt at lade op til det store afdansningsbal som finder sted om halvanden måneds tid. Oprindelig havde jeg da tænkt at vi helt sikkert skulle deltage. Money-is-no-object-agtigt. Men nu ligger invitationen på bordet og indgangsbilletten lyder på 198kr – pr næse!! Irma er dog ganske gratis at få med…sikke en gavebod. For 400kr om måneden er det måske også ret rimeligt! Jeg havde endda luftet datoen for mormor og morfar med den tanke bag, at vi da sagtens kunne sponsorere 4 voksenbilletter. Nej, det sker så ikke.

Og hvis nu det fx var et kommunalt arrangement eller et firma hvor jeg vidste at de mange penge blev smidt i børnenes retning, eller til en goodiebag og en t-shirt som tak for en god sæson, så ville jeg måske ikke sætte mig sådan på bagbenene. Men vi taler jo om Fredie-Pedersen-foretagendet hvor alting lugter lidt af sorte penge og fusk. Alle billetter bliver solgt på danseskolen hvor man belejligt nok ikke kan betale med kort… Og vi danser i nogle lokaler hvor alting mere eller mindre hænger i laser. Mens hr og fru Mickey lever med pool i baghaven og isbjørn foran kaminen (eller noget..). Jeg får sgu lidt dårlig smag i munden.

Vi fortsætter til dans så længe sæsonen kører, men det store afslutningstamtam boykotter vi – man kan jo få to turpas i Tivoli til den pris! Og så må jeg prøve at finde et fornuftig alternativ til efteråret – der MÅ findes noget andet. Også uden at Irmas dansehjerte blir helt knust …

Nu er prinsessen snart færdig med jungledansen og så skal vi hjem og lege i gården med søde August. Og så skal vi da finde på en sjov udflugt til i morgen – noget med solskin og en undskyldning for at spise is 🙂

20130511-105020.jpg

Reklamer

2 thoughts on “Hvor ofte kan man egentlig blive forarget som mor?

  1. Øhh, Freddie Petersen var det ikke ham, der i en dokumentar for et par år siden terroriserede sin 12-årige søn til at blive verdensmester? Der går man vist ikke glip af noget.

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s