Drømmeland

Velkommen til mit drømmeland. Det er her der dagligt bliver skrevet rørende og sjove blogindlæg. Det er også her hvor der hver dag bliver serveret sunde og alsidige retter som mine børn elsker. Og det er her hvor alting er nyvasket og dufter af nyslået græs. Her er der ingen børn der får ondt for tænder eller som får hysteriske anfald fordi underbuksen er gul og ikke lyserød. Her synger moren rent og kan alle versene i børnesangene. Her er fantastisk! Jeg elsker at være her, og jeg ville ønske jeg kunne invitere dig med. Problemet er dog at jeg nyder stilheden lidt for meget. Her taler børnene nemlig i et normalt toneleje og der er ikke en konstant ordudveksling i børnehave-decibel. I mit drømmeland sover mine børn i deres egne senge og de bliver puttet med en godnat-og-sov-godt-uden-tårer-tilgang, en metode de tog til sig første gang de oplevede den.

I drømmeland er der ingen skænderier. Hverken med mand eller treårig. Og når børnene er faldet i søvn, hopper legetøjet på magisk vis selv op i deres respektive kasser og kurve.
Her er der heller ingen med et junkieagtigt forhold til sukker, her er en smoothie altid nok til at tage den værste trang. Og der er heller ingen bekymringer. Ikke om vuggestueindkøring, pladsanvisning, nyt job, lange dage i børnehave og travle hverdage.

Lyder det ikke skønt??? Det lader dog til at jeg er løbet tør for tryllestøv og derfor ikke kan finde vejen dertil…

Reklamer

2 thoughts on “Drømmeland

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s