And counting…

På mandag er det for alvor slut med den her barsel. På mandag starter jeg med nyt job og ny pendlertilværelse, og skal være optaget af noget andet end mine børn i tidsrummet 8-16… Det ligger mig en anelse fjernt lige nu… Barslen er simpelthen slidt op – bortset fra nogle uger som vi har stående lidt i banken (banken er her Udbetaling Danmark, og vi taler om uger på dagpenge. Men de skal dælme bruges. Jeg tænker december 2014 fx), så starter den rigtige hverdag på mandag.

Jeg er i fuld gang med at køre Olga ind i vuggestuen, og jeg må sige at de har omgivelserne lidt imod sig… Personalet virker enormt søde og imødekommende, men huset er under voldsom ombygning og alle indendørs og udendørs arealer er pænt sagt noget rod. I sidste uge var vi oppe på 2. sal som er vuggestuens normale omgivelser, men pga larmen er de pt rykket i stueetagen, som vist normalt er udflytterbørnehavens modtagelse… ikke så meget hygge her… Jeg håber at personalet vejer op for det kaos som huset emmer af. Det lyder ret meget mere negativt end det nok egentlig er, og vi HAR virkelig besluttet at tage ja-hatten på herhjemme – både fordi det er fedest for Olga hvis hun mærker nogle forældre, der er glade og trygge ved at aflevere hende, men også fordi det er den mulighed vi har lige nu. Vi satser bestemt stadig på at flytte hende over i Irmas institution lige så snart lejligheden byder sig (så til jer 8 der står foran os på ventelisten, vil I ikke nok sige nejtak??!!). Og Olga ER virkelig ved at falde til dernede. Både i går og i dag har jeg haft flere timer for mig selv herhjemme (meget mærkeligt! Og hjemmet er en hel del renere nu end i søndags), hvor Olga både har sovet formiddagslur og spist frokost uden mig. I dag nåede hun sågar at sove to lure dernede, men kun fordi den første kun varede 30 minutter, og fordi hun nærmest faldt i søvn i frokosten. Vi havde aftalt at jeg skulle hente hende umiddelbart efter frokost, men jeg blev ringet op med beskeden om at barnet sov… nåja altså. I morgen skal times, for her skal pigerne og jeg ud og besøge de længe savnede morforældre (nyligt hjemvendt fra laaaang ferie), og hvis Olga bliver så træt af at gå i vuggestue, skal vi jo være hurtige med at hente hende inden hun bliver lagt – igen…

Det bliver en fryd at besøge mine forældre i morgen og ikke kun deres tomme hus. Irma mener det er temmelig mærkeligt at opholde sig i deres hus uden at kunne forvente deres ankomst når som helst… Og eftersom vi både boede derude mens der var skoldkopper på de to trunter og ellers har været der et par gange for at vande og slå græs, så har der været en del spørgsmål omkring “hvornår kommer mormor hjem?” og “er det mormors bil jeg kan høre nu?”.

Irma spurgte her til aften om vi ikke snart skulle lave noget uden Olga… Og selvom det jo ikke ligefrem er noget, der luner i moderhjertet, så kan jeg jo godt forstå hende. Der er noget særligt ved at have en forælder helt for sig selv. Så i morgen holder hun fri fra børnehave og så har jeg lige et par alenetimer med hende, mens Olga er i vuggestue og inden vi suser til Vestegnen. Jeg tænker at vi skal ud og fodre nogle ænder og et smut på biblioteket efter nye bøger… Bare lidt stille og rolig hygge – det kan også være vi bare ender med at sidde i en sofa herhjemme og læse de samme gamle bøger for 77. gang. Tror ikke indholdet betyder så meget…

Så jeg får i overflod dækket mit krammebehov for tiden. For mens Irma savner alenetid og bare higer sig fast når hun ser en ledig stund, så har jeg en Olga, der som reaktion på vuggestuestart også bare gerne vil nusses og krammes hele tiden. Og som jeg tilmed kører en mindre magtkamp med hvad angår babs i dagtimerne. Jeg vinder, kan jeg godt afsløre!

Reklamer

Vandhund

Nogle gange er det bare fedt, at have barn i børnehave mens de fleste andre er på ferie. Der blir hygget på en anden måde, leget med andre børn og Irma fortæller nogle helt andre historier end normalt.
I dag kom jeg hjem med et smil og en stor og træt pige, der havde været på tur hele dagen. De havde været på legeplads med indbyggede soppebassiner. De havde råhygget, pjasket med vand og spist frokost og frugt i skyggen. Og som pædagogen sagde: ‘Vi har haft en rigtig god dag, men Irma har vist haft det lidt sjovere end alle andre’. Så er det sgu da ingen sag at gå i børnehave 😊

20130723-194400.jpg

Et snydebillede fra forrige uge på Amager Strand

Første dag

Så har vi altså to institutionsbørn. Den store råbte JAAAAAAA da vi i går aftes mindede hende om at hun skulle i børnehave i dag. Den lille er nu blevet Brumbasse på en stue med 11 børn. Pædagogerne virker supersøde og de børn vi mødte i dag så glade og sjove ud (altså på den her dig-må-min-datter-gerne-lege-med-måden ikke på du-ser-mærkelig-ud-på-den-sjove-måde-måden…). Huset hun skal gå i er indtil nytår ét stort kaos. Der er ombygning for alle pengene (eller de midler der nu er blevet bevilget). Nyt tag og legeplads på taget er bl.a. et af de nye tiltag, så det er ikke småting. Men personalet tager det pænt – tror faktisk de fleste har glædet sig til at der blev rettet op på et par ting (fx regnvejr i rytmikrummet…)
I dag var vi der bare i et par timer med dobbelt forældredækning. Og her nåede vi at opnå en stille stund med et par nystartede børn og hele tre pædagoger – ikke noget vi skulle vænne os for meget til… Og vi nåede at være med til starten på frokosten hvor resten af stuen kom hjem fra tur og gjorde klar til rugbrødsmadder. Olga var ikke til at skyde igennem. Totalt nysgerrig og undersøgende. Og havde rigtig god kontakt med den ansvarlige pædagog. I morgen skal vi tidligt ud af døren (altså barsels-tidligt..) for at være med til morgensamling og for at møde stuen inden de tager på tur. Jeg glæder mig – og hvis Olga vidste hvad der skulle ske, er jeg sikker på hun ville sige det samme.

20130722-204929.jpg

I får lige et billede med fra i dag. To sandkassebanditter i Irmas børnehave. Varme og glade.

Dejligt med veninder

Skønt at have venner! Og endnu mere skønt når børnene har det! Det er bare SÅ rigtigt – og vigtigt. I dag har vi været til prinsessefødselsdag hos en god veninde fra børnehaven. Og det var en nøje udvalgt skare der var inviteret. De bor i en toværelses lejlighed hvor det ikke er fysisk muligt at presse 24 børn og et par pædagoger ind… Så os der ikke var draget afsted mod andre himmelstrøg, blev forkælet med tøsehygge, lyserød kage, diademer, udklædning, skattejagt, saftevand, frugtanretning, fnis og masser af leg. Og en gruppe tøser der virkelig har savnet hinanden i de sidste par uger. Hold da op hvor var det fedt! Irma har glædet sig nonstop siden jeg fortalte hende det i går morges. Vi har været nede og købe gave til fødselaren – Irma valgte nøje den fine prinsessefigur med paraply, som hun synes vi skulle give (nøj, det var pænt træls at hun ikke måtte lege med den da vi kom hjem fra butikken!!).

Kjolen i dag skulle også være den helt rigtige – man er vel en rigtig prinsesse…

Og så var det alligevel utrolig mærkeligt da vi cyklede forbi svømmehallen, at fødselsdagen ikke skulle holdes dér!? ‘Hvorfor ikke, mor?’ ‘Har jeg badetøj med?’ ‘Er det i en anden svømmehal?’… Men heldigvis forsvandt skuffelsen da vi så veninden. Jeg så desværre ikke gaven blive pakket op (noget med en lillesøster, middagslur og dårlig timing…), men kan forestille mig hvordan hun stolt har givet fødselaren den 🙂

Hvad den lille angår, så er hun i dag 8 måneder lang. Hun kravler, spiser og rejser sig op ved enhver given mulighed. Hun er ved at blive en alvorlig charmer og ser faktisk ret stor ud med sine 6 tænder i munden. Hun er så nysgerrig at hun får buler og skrammer hele tiden, men efter lidt trøst er hun tilbage på øve- og undersøge-kurs.
Hun starter i vuggestue på mandag – i overmorgen that is!! – og jeg er fuldt ud overbevist om at hun er klar. Men om moren er klar, er en helt anden sag… Der er godt 14 dage til jeg starter på job, og så skulle den indkøring gerne være på plads. Og nu hvor skoldkopperne er kommet og gået igen (hurra og atter hurra!), så er hun jo også lidt hærdet på bakteriefronten (ikkå???!!).

Nu er der hvidvin i glasset, så jeg har aftalt med Olga at hun sover tungt og godt de næste mange timer… Hvad?? Jojo det kan man i hvert fald!

20130720-200150.jpg

Efterveer

Nu må vi jo ikke tale dårligt om andre… men kan vi i så tilfælde blive enige om, at der er nogle rollemodeller der er bedre end andre? For lige pt er jeg ikke tilfreds med mit fysiske udtryk (og nej nej, læs nu videre, det er ikke en “jeg skal tabe mig-klagesang”, her skal jeg nok advare!), og det handler 100% om ét område… Indtil for 3-4 dage siden gik det strålende med praktisk talt alting. Vi kan kalde tilstanden pre-skoldkopper. Nu mærker jeg en ting på MIN krop som alene skyldes disse forbandetheder og jeg er mildest talt utilfreds. Det som det gik så aldeles fremragende med, var Olgas mad-indtag. Hun var totalt i system med 5-6 måltider om dagen, en flaske at sove på, og lidt natamning. No worries og totalt vuggestueklar. Nu er alt noget rod! Pga den her tossede sygdom vil hun praktisk talt kun amme – og så bliver hun skidesur fordi hun overhovedet ikke bliver mæt som hun gjorde engang. Jeg har som sådan ikke noget imod amningen i sig selv, jeg har noget imod mer-produktionen! For det der skete i sidste uge var, at jeg endelig kunne smide mine amme-bher ud! Haha endelig var det slut med knap-op-buffeten og ud med de temmelige sørgelige bher som har kæmpet sig igennem 2×8 måneders amning (og også lidt graviditetsperiode faktisk – da jeg var gravid med Olga kunne jeg jo nærmest skifte til 2 skålstørrelser mere efter bare 4 uger…). De rigtige bher blev vasket og kom på, og jatak, pludselig så alt straks pænere ud. Både størrelse og (den synlige) tyngdekraft så meget mere hjemligt ud, og der kom endda bluser på, som ikke har været på i et års tid. Hurra for normalisering (i hvert fald lige på det her område)!

Pga den lille fis og hendes konstante suttelyst er der ikke længere tale om en yndig kavalergang. Nej, nu er det påbegyndende tsunamitilstande… for fanden hvor er det ikke i orden. Og de hersens rollemodeller, dem som ikke kan finde ud af at købe undertøj, og konstant render rundt med en barm der er blevet presset ned i noget alt for stramt. Også kendt som rullepølsedamerne. Ja, sådan en er jeg så blevet forvandlet til! Åh, hvor jeg dog hader det. Og jeg hader lige så meget, at jeg er ALT for nærig til at købe en ny ammebh.

Og selvfølgelig er det børnene der har det hårdest og alt det her. Men hvis ikke man kan bruge sin blog til at komme af med lidt forfængelighedsbrok, hvad i alverden duer den så til??

Sygdomsrookie

For to uger siden besøgte vi nogle gode venner i deres kolonihave. Om morgenen fik vi en advarende sms om at deres yngste havde fået skoldkopper. Men ganske overmodigt kørte vi alligevel derop. Vi var begge ret sikre på at Irma havde haft det som helt lille (noget med nogle knopper i cirka tre dage, ingen feber og ingen gener…egentlig lidt utopisk når jeg tænker nærmere…) Tiden siden det besøg er jo som bekendt gået uden sygdom. Ha! Intet bider på mine piger har jeg lettere kålhøgent tænkt… For knap fem dage siden ankom den røde prik i Olgas pande. Sjovt med de hormonknopper der faktisk ligner bumser… Hrm hrm…
Irma med skoldkopperygI går morges fandt jeg 7-8 røde knopper i hendes hovedbund og lige så mange rundt i nakken og på halsen.
Vi skyndte os at melde afbud til den navngivningsfest vi skulle have været til (noget med ikke at blive stenet ud af Sydhavnen…), og vi pakkede hjemmet sammen og drog mod mine forældres tomme ferieforladte hus på Vestegnen. Og det var herude jeg opdagede at Irmas skridt var helt proppet med knopper! Så meget for de immune tøser… Begge piger var dog ret seje i går – havde ellers frygtet det værste da jeg var alene med dem hele dagen. I dag har det ikke været så godt. Egentlig ret godt humør fra dem begge to, men her sidst på eftermiddagen kom feberen, og knopperne på især Irma er nærmest eksploderet. Hun er så plaget af kløe at hun kradser sig i søvne, og jeg begynder at blive ret bekymret for om hun kradser hul nogle steder på sig selv. Bortset fra lidt ekstra pylrethed og næsten ingen appetit, klarer Olga egentlig det hele ret godt. Hun er slet ikke lige så plaget og har heller ikke feber lige som sin storesøster.

Nu sidder jeg så tilbage og tænker på alle de steder vi har været i de sidste par uger, hvor den skønne sygdom langsomt har huseret i pigernes kroppe… Og hvor mange mennesker vi ufrivilligt er kommet til at smitte??? Vi har været til børnejazzkoncerter, i zoologisk have, på stranden, på 6 forskellige legepladser. Vi har været med bus, havnebus og metro. På Islands Brygge. På cirkus Summarums cirkusplads. Spist is i Nyhavn, været på biblioteket og leget med et væld af forskellige børn på vores vej. Så til alle der ikke lige ønskede sig en juli med skoldkopper, kommer der her et stort undskyld! Og til alle der gerne vil have det overstået i sommerferien, skal I være så hjerteligt velkommen til at komme og kramme pigerne her på Vestegnen! Hvis I tager nogle knopper med jer når I går, kender jeg et par piger, der vil være taknemmelige.

Nu har vi en Irma der er lysvågen… Og her skulle have været en fin afslutning, men nu har Olga grædt i en time, så jeg må hellere bare trykke udgiv, ellers sker det vist ikke. Sygdom stinker, også for de uøvede.

Mange indtryk

Vi var i Zoologisk Have i dag. Hele den ganske dag. Og selvom vi måtte vente på den 4. 6a, der kører op på Valby Bakke, fordi barnevognene stod presset sammen i de tre første, og selvom vi stod i pæn lang kø for at komme ind, så var det overhovedet ikke slemt. Bare rigtig fint. Og generelt god stemning blandt turister og københavnere. Begge piger har været i fin form hele dagen. Et enkelt dramaøjeblik fandt sted da Irma troede hun var blevet væk, men ellers virkelig en god dag. Min søde svigerinde var med, og hun havde ikke mindre end 6 børn med – i alderen 3 måneder til 13 år. Damen burde få op til flere klapsalver for den manøvre. Så to voksne, 8 børn, to barnevogne og nogle ret gennemtænkte madpakker. Sådan. Alle fik set løver og søløveshow. Og alle gik parken rundt fra flodheste til elefanter (Irma havde lige et kvarter med bare tæer i barnevogn mens olga sad i bæresele, men ellers rask trav).

Efter en lang bustur hjem (hvem der bare vidste at det var myldretid kl 16.30?…) havde jeg to trætte piger på matriklen. Lidt kold aftensmad (tjep tjep) og lidt leg, og så var de begge klar til at komme på hovedet i seng. Jeg har en klar formodning om at Irma sover som en sten, så hun er klar til at fortælle om kameler og aber til morfaren i morgen. Men Olga… Ja, hun har været urolig det meste af aftenen, og vil nu kun sove helt tæt på mig… Tror vist dagen har været lidt for vild for den lille fis. Må huske ikke kun at sætte den treåriges behov forrest i de næste ugers ferie – ellers tror jeg godt jeg kan regne ud hvordan mine aftner blir…
Lidt billeder fra i dag er det også blevet til:

20130702-221521.jpg

20130702-221539.jpg

Pyt

Ferien er i fuld gang. Irmas ferie fra børnehaven altså. For det er det eneste, der er anderledes i de næste par uger. Manden arbejder fuldtid med plus på aftenvagter og weekendvagter, så jeg får virkelig skruet op for mortiden. Og jo, det er sgu da skønt at være sammen med begge piger og se, at de nyder hinandens selskab (og det er faktisk sandt, ingen glansbilleder lige her). Men to uger med fuldt aktivitetsprogram og laven aftensmad, sørge for indkøb og skrue op for hyggeniveauet, det koster altså kræfter! Og det er så her, jeg har besluttet at benytte den gode Chris Macdonalds valgsprog: “Pyt!” Pyt med om håret er redt og t-shirten er 100% ren, pyt med om frokosten den ene dag er verdens største softice, pyt med om jeg for 10 minutter siden sagde ikke-flere-rosiner… (Jeg har jo altså ikke tænkt mig at begrave opdragelsespinden fuldstændig, men der skal virkelig vælges kampe med omhu i de næste uger)

I dag har vi udforsket en ny legeplads (overraskende tæt på, men aldrig besøgt…), og da der lige pludselig både stod et halvt fritidshjem og en børnehave, var min reaktion at stikke af prompte – Irmas var at blive lidt længere… Glemte et øjeblik at større børn bare er det fedeste der findes. Det var så også på denne legeplads at Olga smagte sit første sand…det skulle jo klares før eller senere. Herefter vendte vi næsen hjemad for at få lidt frokost (og nej, ikke mere sand), og da Olga var grydeklar igen, tog vi turen mod biblioteket. Nye bøger, nyt legetøj og nye børn at lege med bliver jo ved med at være sjovt. Resten af eftermiddagen og aften var vi bare hjemme. Pigerne hjalp med at bage kage (I tolker bare ‘hjælp’ som I selv lyster…), og jeg nåede at fikse lidt aftensmad. Der var lidt meget piv (fra den mindste) og lidt meget selektiv hørelse (fra den største), men alt i alt har det virkelig været en god dag. Masser af tumlen og snak og virkelig meget grin. Og Irma har cyklet i omegnen af 5 km på sin lille cykel – ret sejt!

De næste dage byder på faster-fætter-kusine-møde i Zoo og på morfar-mormor-besøg på Vestegnen. Sidstnævnte er i høj kurs efter en tirsdag hvor ALLE mine sanser er vakte. Irma er for tiden ret glad for at klatre og lege jorden-er-giftig, så alt bliver udforsket (vi var fx på Frederiksborg Slot i går, hvor Irma gerne ville klatre op på gelænderet på vandgravsbroen…) Så tæt kontakt til bure forventes i morgen.. satser på at jeg kan låne lidt af min svigerindes erfaring her 🙂

Nu kommer manden hjem, og der er mad på bordet + kage. Fik jeg sagt pyt med vægten?..