Sygdomsrookie

For to uger siden besøgte vi nogle gode venner i deres kolonihave. Om morgenen fik vi en advarende sms om at deres yngste havde fået skoldkopper. Men ganske overmodigt kørte vi alligevel derop. Vi var begge ret sikre på at Irma havde haft det som helt lille (noget med nogle knopper i cirka tre dage, ingen feber og ingen gener…egentlig lidt utopisk når jeg tænker nærmere…) Tiden siden det besøg er jo som bekendt gået uden sygdom. Ha! Intet bider på mine piger har jeg lettere kålhøgent tænkt… For knap fem dage siden ankom den røde prik i Olgas pande. Sjovt med de hormonknopper der faktisk ligner bumser… Hrm hrm…
Irma med skoldkopperygI går morges fandt jeg 7-8 røde knopper i hendes hovedbund og lige så mange rundt i nakken og på halsen.
Vi skyndte os at melde afbud til den navngivningsfest vi skulle have været til (noget med ikke at blive stenet ud af Sydhavnen…), og vi pakkede hjemmet sammen og drog mod mine forældres tomme ferieforladte hus på Vestegnen. Og det var herude jeg opdagede at Irmas skridt var helt proppet med knopper! Så meget for de immune tøser… Begge piger var dog ret seje i går – havde ellers frygtet det værste da jeg var alene med dem hele dagen. I dag har det ikke været så godt. Egentlig ret godt humør fra dem begge to, men her sidst på eftermiddagen kom feberen, og knopperne på især Irma er nærmest eksploderet. Hun er så plaget af kløe at hun kradser sig i søvne, og jeg begynder at blive ret bekymret for om hun kradser hul nogle steder på sig selv. Bortset fra lidt ekstra pylrethed og næsten ingen appetit, klarer Olga egentlig det hele ret godt. Hun er slet ikke lige så plaget og har heller ikke feber lige som sin storesøster.

Nu sidder jeg så tilbage og tænker på alle de steder vi har været i de sidste par uger, hvor den skønne sygdom langsomt har huseret i pigernes kroppe… Og hvor mange mennesker vi ufrivilligt er kommet til at smitte??? Vi har været til børnejazzkoncerter, i zoologisk have, på stranden, på 6 forskellige legepladser. Vi har været med bus, havnebus og metro. På Islands Brygge. På cirkus Summarums cirkusplads. Spist is i Nyhavn, været på biblioteket og leget med et væld af forskellige børn på vores vej. Så til alle der ikke lige ønskede sig en juli med skoldkopper, kommer der her et stort undskyld! Og til alle der gerne vil have det overstået i sommerferien, skal I være så hjerteligt velkommen til at komme og kramme pigerne her på Vestegnen! Hvis I tager nogle knopper med jer når I går, kender jeg et par piger, der vil være taknemmelige.

Nu har vi en Irma der er lysvågen… Og her skulle have været en fin afslutning, men nu har Olga grædt i en time, så jeg må hellere bare trykke udgiv, ellers sker det vist ikke. Sygdom stinker, også for de uøvede.

Reklamer

2 thoughts on “Sygdomsrookie

  1. Rygtet vil vide at det er bedre for dem at få det overstået imens de er små.
    Jeg mindes selv hvordan jeg blev sendt overfor at lege med naboens pige en weekend. Lidt underligt synes jeg, da vi eller aldrig legede sammen. Senere fik jeg skoldkopper – og min mor har år senere indrømmet, at det var nøje planlagt af mine forældre og naboen, at jeg da lige skulle smittes, så jeg kunne få det overstået mens jeg stadig var lille.
    Så tænk hellere på det, som at nu har du hjulpet en masse børn 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s