Efterveer

Nu må vi jo ikke tale dårligt om andre… men kan vi i så tilfælde blive enige om, at der er nogle rollemodeller der er bedre end andre? For lige pt er jeg ikke tilfreds med mit fysiske udtryk (og nej nej, læs nu videre, det er ikke en “jeg skal tabe mig-klagesang”, her skal jeg nok advare!), og det handler 100% om ét område… Indtil for 3-4 dage siden gik det strålende med praktisk talt alting. Vi kan kalde tilstanden pre-skoldkopper. Nu mærker jeg en ting på MIN krop som alene skyldes disse forbandetheder og jeg er mildest talt utilfreds. Det som det gik så aldeles fremragende med, var Olgas mad-indtag. Hun var totalt i system med 5-6 måltider om dagen, en flaske at sove på, og lidt natamning. No worries og totalt vuggestueklar. Nu er alt noget rod! Pga den her tossede sygdom vil hun praktisk talt kun amme – og så bliver hun skidesur fordi hun overhovedet ikke bliver mæt som hun gjorde engang. Jeg har som sådan ikke noget imod amningen i sig selv, jeg har noget imod mer-produktionen! For det der skete i sidste uge var, at jeg endelig kunne smide mine amme-bher ud! Haha endelig var det slut med knap-op-buffeten og ud med de temmelige sørgelige bher som har kæmpet sig igennem 2×8 måneders amning (og også lidt graviditetsperiode faktisk – da jeg var gravid med Olga kunne jeg jo nærmest skifte til 2 skålstørrelser mere efter bare 4 uger…). De rigtige bher blev vasket og kom på, og jatak, pludselig så alt straks pænere ud. Både størrelse og (den synlige) tyngdekraft så meget mere hjemligt ud, og der kom endda bluser på, som ikke har været på i et års tid. Hurra for normalisering (i hvert fald lige på det her område)!

Pga den lille fis og hendes konstante suttelyst er der ikke længere tale om en yndig kavalergang. Nej, nu er det påbegyndende tsunamitilstande… for fanden hvor er det ikke i orden. Og de hersens rollemodeller, dem som ikke kan finde ud af at købe undertøj, og konstant render rundt med en barm der er blevet presset ned i noget alt for stramt. Også kendt som rullepølsedamerne. Ja, sådan en er jeg så blevet forvandlet til! Åh, hvor jeg dog hader det. Og jeg hader lige så meget, at jeg er ALT for nærig til at købe en ny ammebh.

Og selvfølgelig er det børnene der har det hårdest og alt det her. Men hvis ikke man kan bruge sin blog til at komme af med lidt forfængelighedsbrok, hvad i alverden duer den så til??

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s