Fasteri

Så har man prøvet det… Jeg tror vist aldrig jeg havde forestillet mig at jeg skulle gå i gang med at faste, men der er så meget snak om 5:2-diæten, at en afart næsten måtte prøves. Vi har talt om det i et par uger på arbejde, og vi endte med at være en god håndfuld folk, der ville teste et fastedøgn af (at nogen så er gået all in og har taget 36 timer, er så fuldstændig afsindigt imponerende!). Datoen blev sat, der var et mandags- og et tirsdagshold, og beskeden blev givet videre til den gode kok, der står for frokosten… I går var jeg så vidne til at tre kolleger fastede, drak sindsyge mængder grøn the og måske var lidt mere stille end normalt. I dag var det min tur, og alene det med at springe morgenmaden over, var så helt igennem unormalt, at jeg var helt ved siden af mig selv. Sulten begyndte at melde sig første gang i løbet af formiddagen, og kom så ellers lidt i bølger resten af dagen – den toppede nok da der spredte sig en lind duft af kanelsnegle i hele huset… Lidt af et snigangreb!! Energikrisen startede ret ubelejligt midt i et teammøde, her begyndte det at være svært at samle tankerne om noget fagligt. Og det var nok heller ikke mig, der kom med flest kreative inputs til en kommende teamworkshop…

Bilturen hjem havde jeg frygtet seriøst for, men her havde jeg ingen udsving – og jeg havde fantastisk god timing da jeg netop på hjemturen lyttede til slutningen på min lydbog! Intet som blodudgydelser og skuddramaer til at holde en vågen…

Til gengæld havde jeg min største krise efter jeg havde hentet pigerne… Helt vildt sulten og med kort lunte… Ikke den bedste mor! Og med det in mente, så er det i hvert fald sidste gang jeg faster OG er alene med pigerne indtil sovetid. Det er vist ikke hensigtsmæssigt for nogen… Da kl. blev 17:30 var det et døgn siden jeg havde fået mad, og her var jeg simpelthen nødt til at spise lidt – det var ellers først to timer senere at manden kom hjem og vi skulle spise sammen. Men der røg både knækbrød, æbler og lidt havregrød indenbords, og så ellers aftensmad et par timer senere… Nu har jeg det til gengæld også som om jeg har spist en flise, samtidig med at min krop arbejder på højtryk for at bearbejde det jeg har indtaget.

Jeg er blevet enig med mig selv om, at den her løsning ikke er den bedste for mig. Måske kan kroppen vænne sig til det, og man bliver måske også bedre til at tolke på op- og nedture rent energimæssigt, men for mig havde det ingen gevinst. Så tror jeg hellere jeg må tilbage på den mere almindelige nej-tak-til-stivelse-og-søde-sager – det havde da i det mindste en slankende virkning. Nu føler jeg mig bare tappet for energi og gnist (mest fordi det er træls at se tilbage på de tre timer jeg havde med pigerne inden de blev lagt, hvor jeg gerne ville have været mere på toppen). Så konklusionen for mig må være: Go ahead fastetyper, god vind fremover – jeg sidder lige herovre i varmen med min kaffe og min gulerod, hvor jeg både kan grine og danse…

Reklamer

Selfie-interview

“Hvordan går det med at være blogger, Marie?”

“Tjooo, måske ikke helt så godt som jeg havde forventet! Jeg havde nok troet, at mere hjerneindspark i dagligdagen ville give en eksplosion i blogskrivningen, men jeg må sige, at hovedet er lidt fyldt med ret mange ikke-blog-relaterede ting for tiden”

“Er det noget du har lyst til at fortælle dine læsere om?”

“Altså ja…men det er nok bare ikke så forfærdeligt spændende… det handler om hverdagslogistik og madplaner. Det handler om at huske at lægge mobilen væk i timerne sammen med børnene, og opdage hvor afhængig jeg egentlig er. Det handler om at huske at kysse på min søde mand. Og det handler om at drømme om hus og have – igen!

“Hus og have siger du?”

“Jeg ved godt vi har snakket om det før, hvor det ikke blev til noget som helst. Hjemmet blev ikke solgt, vi var ærgerlige, men praktiske. Vi gik over til at sætte lejligheden i stand og fikse den op så vi havde lyst til at blive her et par år mere. Og så skete sommeren! Med godt vejr og mange hyggelige timer i haver rundt omkring hos venner og familie. Og Irma, der elsker at være ude – hele tiden! I går da jeg nærmest tvang hende til at lave perler med mig, sagde hun efter et par minutter: Det er kedeligt at være inden for… Så have må der til! Vi sætter lejligheden til salg igen”.

“Og nu tror du pludselig den kan sælges?”

“Ja… jeg er bombesikker… eller….Altså hvis der er nogen derude, der er interessede i en stor lejlighed på Amager, så sig lige til, ik?”

“Hmmm…og sker der noget med børnene?”

“Ja, der sker bare så mange ting hele tiden”

“Du kan måske uddybe?”

“Jo, Olga kan efterhånden stå selv, sådan uden at holde fast i noget. Godt nok kun omkring 15 sekunder ad gangen, men det er da alligevel også noget. Hun er også blevet ret glad for sin vuggestue, hvilket er enormt fedt! Irma er såmænd bare glad og tilfreds. Hun har lige haft en periode med ret mange uheld – toiletrelaterede uheld – men vi krydser fingre for at det er slut nu. Vi har i hvert fald snakket rigtig meget med hende om det, og der har ikke været noget i fire dages tid. Hende og Olga hygger sig også mere og mere sammen, både faren og jeg var i hvert fald helt færdige over søstrene grineflip i eftermiddags på turen hjem fra mormor og morfar. Vi arbejder dog lidt på at blive bedre til at dele, og at man ikke må hive i hår, men sådan er der jo så meget”

“Har du oplevet noget anderledes i denne uge?”

“Ja sgu! Jeg har været til fest. På mit arbejde. For første gang i alt for lang tid, og det var vildt skægt. Tror måske også jeg formåede at blive lidt pinlig og fortælle lidt for meget om mig selv… “

“Jamen så er alt jo som det plejer… Har du nogle afsluttende bemærkninger inden vi slukker for diktafonen?”

“Jeg har lært noget i dag som jeg gerne vil dele. At man nogen gange skal lytte til baby-kostrådene. I dag da Irma skulle have is hos mormor og morfar, fik Olga også en lille portion. Lidt senere da der også kom kage på bordet, skulle hun da også lige smage det. Da hun så en time efter putning her til aften, sad op i sengen og så meget ked ud, tog jeg hende op og gik lidt rundt i soveværelset. Og det var så her Olga kom ud med hele dagens madindtag, udover sig selv, moren og temmelig meget af gulvet i soveværelset. På to minutter var der gang i tøjskift, fyldning af badekar og gulvvask. Olga faldt heldigvis hurtigt i søvn igen, men stakkels hendes lille mave – bare fordi moren er lidt laissez-faire på en søndag… Ikke mere sukker til yngstebarnet”

“Tak for interviewet, det kan være vi klipper lidt i det”.

“…selv ta…”

“Men det er jo ikke en kjole?!?”

Faktisk synes jeg, at den her søndag virker lidt som en rigtig søndag. Jeg føler mig ladet op og er klar til næste arbejdsuge. Måske hænger det sammen med at jeg også var hjemme i fredags, så jeg har jo faktisk haft 3 dages weekend… Eller, fredagen blev brugt med rigtig mange timer med en ultrasnottet og feberramt lille pige på armen – og ovenpå en nat fra helvede. Tror simpelthen Olga vågnede 3-4 gange i timen… Men de fire maskiner tøj jeg nåede at pløje igennem i fredags, gjorde weekenden en anelse mere afslappet. I går var vi på Vikingemarked inde ved Nationalmuseet – Olgas feber var så godt som væk, så plejen i går gik på et Labert nyt nattøjsindsygt forbrug af Kleenex… Irma var fuldstændig forelsket i de vikingeskibe, der lå og vuggede i kanalerne. Vi måtte faktisk lokke med is for at få hende væk derfra (i bakspejlet virker det en anelse barokt)… Og vi mødtes med nogle venner og tog ganske spontant herhjem sammen og lavede mad. Meget hyggeligt. Der er nu noget fantastisk over spontane vennedates!!

I dag har vi faktisk ikke været ude for en dør. Manden har som den eneste været ude for at træne, men ellers har vi andre bare hygget herhjemme med duploleg, tegnet tegninger og sunget (jule)sange – Irma fandt den store julesangbog frem, jeg sang for, og så underholdt Irma om at det jo er jul i morgen, og hvordan hun havde mødt julemanden, der havde givet hende slik… Nåja, de fem måneder kommer da til at flyve forbi…

Dagen i dag har jo så også været helt oplagt til at teste det fede nattøj jeg har fået fra Lahme Kommunikation. Det er en ny serie nattøj fra Bilka, og det er lavet af noget superlækkert let bomuld med flot print. Rigtig fine sager. Irma har fået to par hipsters og to pyjamassæt. Jeg fik det vasket i fredags, så det varSå kom det på helt klar til brug i dag. Underbukserne blev godkendt med det samme, de passer hende helt perfekt. De to sæt med bukser og bluse blev set an i laaaang tid, før hun valgte bukserne med katte på og den lilla bluse. Tøjet sad supergodt på hende, og hun rendte rundt i lejligheden og var så godt som umulig at tage billeder af.

Men efter en halv times tid, kom jeg ind i stuen, hvor Irma så pludselig sad iført kjole igen… Hvad? Hvorfor tog du tøjet af, skat? “Jamen mor, det var jo ikke en kjole!!”. Godt så. Jeg håber at tøjet vinder genklang når det er blevet lidt koldere, og bar mås ikke er at foretrække, men for nu, vinder kjolerne. Beklager Bilka – hvis I havde lavet nattøjet i en str. 40 var jeg dog gerne hoppet i (især bukserne) selv.

Venter på gaver

Ja, det er da ikke det værste at gå og vente på, vel? Jeg er blevet stillet en sponsorgave i udsigt af de gode folk fra Lahme Kommunikation og Bilka. Pakken er blevet sendt i to dele, og den lille har jeg fået. Det er nogle rigtig fine hipsters til Irma (og her taler vi naturligvis om underbukser, ikke den anden slags…). Den anden del af gaven lader vente på sig… og det er bestemt ikke afsenderens fejl. Nej, fejlen ligger på det postkontor hvor vi er tilknyttet. Jeg havde fået en seddel fra Postvæsenet om at jeg kunne hente pakken. Jeg fik udfyldt fuldmagten og lokkede min søde mand til at hente den for mig. Staklen stod i kø i 30 minutter for at møde en medarbejder, der ikke lige havde fået læst op på servicemanualen den dag… For pakken var desværre blevet væk. Øøøøh væk?? Ja, ganske og aldeles pist på lageret. Okay. Det naturlige spørgsmål der følger er så: Sender I pakken når I finder den? Nej, ifølge medarbejderen var det helt utænkeligt. Min mand kunne aflevere sit telefonnummer, og ville så blive ringet op når han kunne indfinde sig på postkontoret igen… Meget mærkelig politik. “Jeg vil gerne tale med din overordnede”-bemærkningen blev også mødt med et klart nej.

For en virksomhed, der i dén grad er ved at blive overflødiggjort, virker det ret risky at have sådan en medarbejder gående – én der modsætter sig alting, leger skrankepave og er komplet ubehagelig hele vejen igennem. Siden mandag formiddag hvor det her fandt sted, har manden min modtaget op til flere opkald fra Ukendt Nummer. Men alle i arbejdstiden hvor det ikke har været muligt for ham at tage telefonen. Der er ikke blevet efterladt en besked, så det er ikke muligt at vide, om det ER PostDanmark der har prøvet at ringe, eller bare en almindelig avissælger… Én besked er dog blevet lagt. Fra den centralt ansatte person, som manden nåede at få fat på efter endnu 30 minutters ventetid på telefonen. Denne person kunne ikke forstå hvordan de gængse serviceregler kunne modsættes på denne måde, og hun ville personligt tale med det lokale postkontor. Efter at have prøvet at få fat på dem en hel arbejdsdag uden held, har hun dog desværre ikke mulighed for at bruge flere ressourcer på denne ene sag. Argh!!!

Jeg prøvede i dag at ringe til Post Danmark, men efter 10 minutters ventemusik og båndede anmodninger om at bruge deres site, lagde jeg på. Når jeg ikke engang kan få at vide hvor lang ventetiden er, er det ret uoverskueligt. Jeg testede deres chatfunktion, der på trods af lovning om åbent ml 7-18, var lukket da jeg prøvede…

Nu prøver jeg at hente pakken på lørdag, og hvis ikke den er på postkontoret, bliver jeg seriøst frustreret. Og aner faktisk ikke hvad jeg så gør. Det er under alle omstændigheder sidste gang jeg frivilligt benytter posthuset i Lyongade på Amager. Og ja, jeg har tilmeldt mig Døgnboksen…

– Har netop været inde og læse klager over Post Danmark, og det skorter ikke ligefrem på dem…

På pumperne

Et lille pip fra en temmelig omtåget hjerne… For hvorfor er det lige at hjernen fortrænger hvor meget den kommer på overarbejde, når man starter nyt job? Min hjerne er overloaded med nye informationer, nye opgaver, navne på nye kolleger, nye samarbejdspartnere, nye relationer, nye rutiner og nye arbejdsgange! Heldigvis er jeg på arbejde omgivet med mennesker, der brænder for en god sag: Bedre mad til alle!, og som alle fortæller mig hvor meget de har set frem til min ankomst. Totalt fedt! Så det er meget svært ikke at være fælt begejstret for at tage på arbejde – og det med pendlingen går faktisk overraskende godt. Det føles ikke så tosset at køre i bil, høre lydbog og nyde lidt enetid. Jeg prøver at rense hovedet (selvom det indtil videre går lidt trægt…), men har besluttet at det bliver jeg bedre til lige om lidt! At jeg så allerede kan mærke at mine lår slapper lidt for meget af og derfor godt kunne tænke sig at udvide deres areal, er en anden sag – og et projekt jeg vil forsøge at bearbejde snarest…skal bare lige have en anelse mere aftenoverskud…

Irma er egentlig også godt tilfreds med at have fået lidt længere dage i børnehave – hvor vi i barslen kunne slacke på morgenrutinen og tøffe afsted i selvvalgt tempo, bliver begge piger nu afleveret lidt tidligere, og på ret fast tidspunkt. Olga er langsomt ved at blive bedre til at gå i vuggestue. Hun hygger sig når hun leger og spiser, men kæmper imod når det gælder putning og skiftning… Tror ikke hun er det mest unormale barn hvad det angår. Vuggestuen er fortsat noget rod, og det fortsætter jo i hvert fald året ud mens ombygningen står på. Og vi skal lige lære hvor tingene er, hvilke rutiner der er og hvilke personaler, der arbejder hvor og hvornår. Det er pt. lidt svært at regne ud hvad deres systemer er – har fx ingen anelse om hvor Olgas puttedyr er, hendes sutsko er også forsvundet og i går kom hun hjem i noget andet tøj uden vi ved hvor skiftetøjet er… Nå, forhåbentlig lærer vi det hele at kende ordentligt lige om lidt (og så ikke et ord mere om hvor meget vi ønsker os den plads i Irmas institution…).

Mine aftener bliver indtil videre brugt med at 1) stirre ud i luften, 2) have lyst til sygelige mængder af søde sager og 3) være træt helt ind til benet! For jo, én ting er at starte nyt job og vænne sig til nyt hente/bringe-hverdags-skema, en anden ting er at Olga jo stadig ikke sover igennem… I dag var jeg faktisk glad for at min krimi i bilen var tilpas blodig og spændende, netop nok til at jeg kunne holde mig vågen!! Og så håber jeg snart at min krop accepterer at være på overarbejde (ja, altså ikke lårene så meget, men hovedet!), og vænner sig til tingenes tilstand. I dag har der været lige rigeligt med trætheds-svimlen til at det var rart.

Nu er pigerne puttet, og manden kommer snart hjem fra arbejde. Jeg strejker fra madlavningen og venter på at maden bliver bragt til min dør… Nogle gange skal man huske at gøre det nemt for sig selv 🙂

Barselsindbildning

Jeg prøver at lave status på min barsel, hvad jeg har lavet/opnået/gjort/udlevet, og det er faktisk ikke helt nemt. Ikke kun pga seriøs ammehjerne og korttidshukommelse, men også fordi tiden på barsel går så superstærkt – pludselig var det slut!? Min sidste barselsdag er i dag, i morgen er en helt almindelig weekend,,, Jeg er ikke nået at blive træt af det. Dog er jeg nået at blive træt af endeløse gåture rundt i kvarteret, men det er en anden snak. Her kommer den (sikkert overhovedet ikke) komplette liste over barselstid:

Siden september 2012 har jeg:

  • Født et barn d. 20. november 2012 kl. 00.27 (har I hørt om det??)
  • Smidt omkring 20 kg – wuptidoo! (At de resterende kilo så ikke helt sidder som de skal, er en snak jeg holder mellem mig og min personlige træner (som også er mig…og nogle apps…)) (fotodokumentationen skal jeg skåne jer for…)
  • Spist slik hver dag i et halvt år (er dog stoppet efter adskillige forargede blikke!)
  • Hørt 2,5 lydbog – og læst én bog (til mit forsvar har jeg læst og genlæst helt utrolig mange børnebøger)
  • Lært et par babytegn
  • Mødt nye søde mødre og babyer i god mødregruppe
  • Nået til niveau 90’ish i Candy Crush..
  • Set alle afsnit af The Wire, Game of Thrones og Modern Family (hvorfor ikke flere serie tænker du? Se ovenfor…)
  • Nydt at være så meget sammen med begge mine piger. At kunne tage en fridag med Irma eller bare hente hende tidligt for at lave noget hyggeligt, har virkelig været helt fantastisk. Og at kunne tage en hel dag hvor det kun har handlet om Olga, det kommer jeg helt sikkert til at savne.
  • Fået nyt arbejde (som giver mig så store sommerfugle i maven, at det snart er svært at være i min egen krop!!)

Og så var der de ting som jeg havde tænkt mig skulle ske i min 2. barsel…

  • Have omindrettet lejligheden (vi har da gjort lidt… men slet ikke nær så meget som vi havde regnet med)
  • Have været bedre til at komme ud med veninderne og overlade barnet til faren (nå, det kom så slet ikke på tale – og skylden er vist hverken mandens eller Olgas. Ikke alene i hvert fald)
  • Have skrevet næsten daglige blogindlæg, alle sindsygt sjove!..
  • Og så en hel del med at teste sunde opskrifter, tage mange mavebøjninger og gøre noget kun for mig selv… Kan man gå på barsel igen, bare uden graviditeten?..

Jeg håber jeg får overskud til at skrive lidt i den kommende uge, men håber også I bærer over med mig, hvis indlæggene udebliver. Nu vil jeg gå ind og kysse lidt på den søde mand, jeg i dag har været gift med i 5 hele år!  Og jo, det blev til lidt kærestetid i formiddag på cafe da begge piger var afleveret. Dejligt og passende. God fredag 🙂