På pumperne

Et lille pip fra en temmelig omtåget hjerne… For hvorfor er det lige at hjernen fortrænger hvor meget den kommer på overarbejde, når man starter nyt job? Min hjerne er overloaded med nye informationer, nye opgaver, navne på nye kolleger, nye samarbejdspartnere, nye relationer, nye rutiner og nye arbejdsgange! Heldigvis er jeg på arbejde omgivet med mennesker, der brænder for en god sag: Bedre mad til alle!, og som alle fortæller mig hvor meget de har set frem til min ankomst. Totalt fedt! Så det er meget svært ikke at være fælt begejstret for at tage på arbejde – og det med pendlingen går faktisk overraskende godt. Det føles ikke så tosset at køre i bil, høre lydbog og nyde lidt enetid. Jeg prøver at rense hovedet (selvom det indtil videre går lidt trægt…), men har besluttet at det bliver jeg bedre til lige om lidt! At jeg så allerede kan mærke at mine lår slapper lidt for meget af og derfor godt kunne tænke sig at udvide deres areal, er en anden sag – og et projekt jeg vil forsøge at bearbejde snarest…skal bare lige have en anelse mere aftenoverskud…

Irma er egentlig også godt tilfreds med at have fået lidt længere dage i børnehave – hvor vi i barslen kunne slacke på morgenrutinen og tøffe afsted i selvvalgt tempo, bliver begge piger nu afleveret lidt tidligere, og på ret fast tidspunkt. Olga er langsomt ved at blive bedre til at gå i vuggestue. Hun hygger sig når hun leger og spiser, men kæmper imod når det gælder putning og skiftning… Tror ikke hun er det mest unormale barn hvad det angår. Vuggestuen er fortsat noget rod, og det fortsætter jo i hvert fald året ud mens ombygningen står på. Og vi skal lige lære hvor tingene er, hvilke rutiner der er og hvilke personaler, der arbejder hvor og hvornår. Det er pt. lidt svært at regne ud hvad deres systemer er – har fx ingen anelse om hvor Olgas puttedyr er, hendes sutsko er også forsvundet og i går kom hun hjem i noget andet tøj uden vi ved hvor skiftetøjet er… Nå, forhåbentlig lærer vi det hele at kende ordentligt lige om lidt (og så ikke et ord mere om hvor meget vi ønsker os den plads i Irmas institution…).

Mine aftener bliver indtil videre brugt med at 1) stirre ud i luften, 2) have lyst til sygelige mængder af søde sager og 3) være træt helt ind til benet! For jo, én ting er at starte nyt job og vænne sig til nyt hente/bringe-hverdags-skema, en anden ting er at Olga jo stadig ikke sover igennem… I dag var jeg faktisk glad for at min krimi i bilen var tilpas blodig og spændende, netop nok til at jeg kunne holde mig vågen!! Og så håber jeg snart at min krop accepterer at være på overarbejde (ja, altså ikke lårene så meget, men hovedet!), og vænner sig til tingenes tilstand. I dag har der været lige rigeligt med trætheds-svimlen til at det var rart.

Nu er pigerne puttet, og manden kommer snart hjem fra arbejde. Jeg strejker fra madlavningen og venter på at maden bliver bragt til min dør… Nogle gange skal man huske at gøre det nemt for sig selv 🙂

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s