Fasteri

Så har man prøvet det… Jeg tror vist aldrig jeg havde forestillet mig at jeg skulle gå i gang med at faste, men der er så meget snak om 5:2-diæten, at en afart næsten måtte prøves. Vi har talt om det i et par uger på arbejde, og vi endte med at være en god håndfuld folk, der ville teste et fastedøgn af (at nogen så er gået all in og har taget 36 timer, er så fuldstændig afsindigt imponerende!). Datoen blev sat, der var et mandags- og et tirsdagshold, og beskeden blev givet videre til den gode kok, der står for frokosten… I går var jeg så vidne til at tre kolleger fastede, drak sindsyge mængder grøn the og måske var lidt mere stille end normalt. I dag var det min tur, og alene det med at springe morgenmaden over, var så helt igennem unormalt, at jeg var helt ved siden af mig selv. Sulten begyndte at melde sig første gang i løbet af formiddagen, og kom så ellers lidt i bølger resten af dagen – den toppede nok da der spredte sig en lind duft af kanelsnegle i hele huset… Lidt af et snigangreb!! Energikrisen startede ret ubelejligt midt i et teammøde, her begyndte det at være svært at samle tankerne om noget fagligt. Og det var nok heller ikke mig, der kom med flest kreative inputs til en kommende teamworkshop…

Bilturen hjem havde jeg frygtet seriøst for, men her havde jeg ingen udsving – og jeg havde fantastisk god timing da jeg netop på hjemturen lyttede til slutningen på min lydbog! Intet som blodudgydelser og skuddramaer til at holde en vågen…

Til gengæld havde jeg min største krise efter jeg havde hentet pigerne… Helt vildt sulten og med kort lunte… Ikke den bedste mor! Og med det in mente, så er det i hvert fald sidste gang jeg faster OG er alene med pigerne indtil sovetid. Det er vist ikke hensigtsmæssigt for nogen… Da kl. blev 17:30 var det et døgn siden jeg havde fået mad, og her var jeg simpelthen nødt til at spise lidt – det var ellers først to timer senere at manden kom hjem og vi skulle spise sammen. Men der røg både knækbrød, æbler og lidt havregrød indenbords, og så ellers aftensmad et par timer senere… Nu har jeg det til gengæld også som om jeg har spist en flise, samtidig med at min krop arbejder på højtryk for at bearbejde det jeg har indtaget.

Jeg er blevet enig med mig selv om, at den her løsning ikke er den bedste for mig. Måske kan kroppen vænne sig til det, og man bliver måske også bedre til at tolke på op- og nedture rent energimæssigt, men for mig havde det ingen gevinst. Så tror jeg hellere jeg må tilbage på den mere almindelige nej-tak-til-stivelse-og-søde-sager – det havde da i det mindste en slankende virkning. Nu føler jeg mig bare tappet for energi og gnist (mest fordi det er træls at se tilbage på de tre timer jeg havde med pigerne inden de blev lagt, hvor jeg gerne ville have været mere på toppen). Så konklusionen for mig må være: Go ahead fastetyper, god vind fremover – jeg sidder lige herovre i varmen med min kaffe og min gulerod, hvor jeg både kan grine og danse…

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s