Pendling og gaver

Jeg har overspringshandlet i godt og vel et halvt år (i hvert fald lige når det kommer til denne her lille ting), og det er temmelig pinligt at indrømme. Engang før påske modtog jeg en lille gave, som jeg skulle anmelde her på bloggen. Jeg synes det lød som en sjov gadget, og jeg sagde fluks ja til opgaven… Problemet var bare, at der er tale om en bil-gadget. Og mens jeg havde barsel har jeg vist opholdt mig i bilen uden børn omkring to gange, og når jeg har haft børn i bilen, har al min opmærksomhed gået på “hvor er Olgas sut?”, “Nej, Irma, du må ikke tage selen af!”, og generelt være opmærksom på vejen mens jeg roder i tasken på passagersædet efter drikkedunk, æble, frugtstang osv.

Denne gadget jeg så indtil for ganske nylig overhovedet ikke har skelet til (andet end når jeg skulle tørre støv af i vindueskarmen…), har jeg haft store intentioner om at tage i brug i min nye pendlertilværelse. Jeg har jo mange timer om ugen hvor jeg opholder mig i en bil, helt alene og med tanker der i stedet fokuserer på trafikmeldinger, lydbog og ganske simpelt holde sig vågen (arbejdsliv og baby med seriøse sovevanskeligheder at it’s best…). Min nye (hrm hrm…) gadget er en håndfri device til telefonsamtaler i bilen. Lækkert design, bluetooth-connected og tilsyneladende ret simpel at bruge.

Jeg er desværre ikke blevet så gode venner med den som jeg havde håbet. Dels fordi jeg virkelig sjældent får opkald imellem 15-16 (og endnu sjældnere mellem 7-8 om morgenen!), dels fordi jeg virkelig får dækket mit samtalebehov på nyt arbejde og derfor fint kan bruge min køretid på kommissær Wallander (jeg er gået helt retro på lydbogskrimi-fronten). Og så var der lige den ekstra detalje med den udprægede søvnmangel, som gør, at jeg skal bruge al min koncentration til at fokusere på trafik.

Nu har jeg så prøvet at øve mig lidt på den fine teledims heroppe i lejligheden, men heller ikke det har været en udpræget succes. Fordi designet er så enkelt, er jeg ikke helt bevidst om menuernes indhold og knappernes formåen. Man kan dreje og klikke på hovedknappen for at køre igennem menuer og undermenuer. Og fordi der er en dansksproget guide, er det egentlig simpelt nok. Men da jeg så pludselig hører at den spørger “hvem vil du ringe til? og derpå meget insisterende gentager spørgsmålet to gange. Og herefter går direkte til  “vil du ringe til Signe?” og ringer op! Hva’fanden?! Jeg aner ikke om det er en fejl, eller fordi jeg grundet teknisk aftenmathed ikke forstår den ret banale opsætning, men den funktion er temmelig stressende. Jeg nåede vist (og hvis ikke, så undskylder jeg hermed umotiverede opkald…) at afvise opkaldet, men hvis jeg havde siddet i min bil, havde jeg helt sikkert bare måtte tage det opkald. Nu er eksemplet med min søster ikke så risikabelt, hende kan jeg jo altid sludre med, men jeg har da folk i min telefonbog, som jeg ikke ønsker at lave fejlopkald til!..

Nu får den lille dims en chance mere når vi skal på familietur til det fynske i weekenden. Og ellers ryger den nok i skuffen på ubestemt tid. Jeg vil virkelig gerne have kunnet anbefale den her Parrot til alle og enhver, men jeg tror desværre ikke det er muligt. Jeg har sågar hentet den app der hører til, og heller ikke her er jeg imponeret. Jeg holder vist bare fat i mine stille stunder og nyder, at der er SÅ meget kriminalitet på Ystadkanten i start ’90erne.

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s