Andre menneskers ulykke

Nu er Irma blevet så stor, at hun begynder at sætte ord på nogle følelser om venskab, empati og omsorg. Og det er både enormt rørende og helt vildt tankevækkende. Jeg tror jeg har nævnt det før, men for omkring et halvt års tid siden mistede en af Irmas veninder sin mor – tilsyneladende fra den ene dag til den anden. Vi ved egentlig ikke så meget, andet end det var noget pludselig opstået sygdom/ildebefindende som udviklede sig i en dramatisk retning. Mange gange siden har vi snakket om at D. ikke har nogen mor mere, og vi har talt om savn og det, at være ked af det.

I mit lille smørhul af en verden rykkede det her ved en usårlighed, jeg ellers går og tænker man har som mor. For en mor kan jo ikke dø. Basta! Tanken om at miste sin mor – en forælder – er så voldsom, at jeg næsten ikke kan rumme den. Og det, der så for nylig slog mig var, at Irmas veninde og ikke mindst dennes lillesøster, overhovedet ikke vil kunne huske deres mor, når de bliver lidt større. Og bum! Så blev moren her ramt af dødsangst! Måske handler det om en frygt for ikke at blive husket af de (små) mennesker, som betyder mest i hele verden. Måske er det bare en fuldstændig og aldeles navlepillende betragtning – i så fald, håber jeg I bærer over med mig…

Jeg har ikke tidligere givet døden mange tanker. Og jeg har nok også være forskånet for rigtig mange ting i og med, at min opvækst har været så problemfri som den nu engang var. Ikke mange bekymringer her – i hvert fald ikke når jeg kigger tilbage. For selvfølgelig husker jeg at være i store følelsesmæssige dilemmaer (OH, the drama!) omkring venskaber, kærester (og nogle gange de helt forkerte af slagsen!), uddannelse, arbejde og alverdens andre ting. Men målt med andre mennesker i min omverden, der har mærket sygdom, død, afhængighed eller andet svært meget tæt inde på livet, kan jeg kun sige, at jeg har haft et let liv. Tidligere har jeg egentlig  syntes det var lidt irriterende, og var bange for at det gjorde mig til et uinteressant menneske. Men jeg har indset, at det jo er det, jeg ønsker mest i hele verden for mine egne piger: At de vokser op med følelsen af, at have et godt liv. Uden at behøve at have oplevet alverdens ulykker tæt inde på kroppen. Og hvis Irma allerede i så lille en størrelse, kan forholde sig til og sætte ord på, når hendes venner er kede af det…Hun fortæller at hun også bliver ked af det når D. er det. Hvis vi så tilmed kan lære hende ikke at være bange for det, og lære hende at gå hen og give andre et kram, spørge til hvordan de har det, og hjælpe hvor hun kan, så er jeg sikker på at hun nok skal klare sig – oplevet ulykke eller ej.

Jeg er sikker på at denne her dødsangst (hvad sker der også for det vanvittigt dramatiske begreb??) slipper min krop i meget nær fremtid, det er ikke noget jeg har lyst til at gå rundt med. Og nu hvor jeg tænker over det, startede alt det her måske med en simpel refleksion over, at de her år, som er så uendelig vigtige for både os som forældre og for ungerne, dem kan de ikke huske som voksne. Det er da så flippet at tænke over! Og måske har jeg også glemt dem… aj, nu stopper det! Ønsker mig et livs forbrug af Gerimax til jul!!!

Taget i betragtning hvor pylret det her blogindlæg egentlig er, så er det egentlig uforskammet så kort en lunte jeg havde overfor en lidt mindre pyllermås tidligere på aftenen… Nå, det har hun jo nok glemt om et par år eller ti…

Reklamer

2 thoughts on “Andre menneskers ulykke

  1. Som en der har mistet for et par år siden meget pludseligt kan jeg oplyse, at der gik rigtig lang tid før jeg fattede det. Fattede at det her sker faktisk for mig.Gudskelov går man jo ikke rundt og overvejer hele tiden , at ens nærmeste kan falde om og dø uden forudgående sygdom. Det sker heldigvis ikke ikke så tit.

  2. Hej Rosemarie. Jeg kan sagtens forestille mig at det tager lang tid at forstå den slags. Det er jo heller ikke noget man ønsker at forstå! Og nej, sådan en konstant paranoia-tilværelse er heldigvis ikke hverdag for de fleste, gudskelov! Tak for din kommentar 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s