Julen er sunget ud…

“Et barn er født i Betterem, beeettereeeeem.
La la la la en russers hjem
Hamenula
Hameeenulaaaa”…

Og mange andre klassikere…

Reklamer

Hvad nissen også kom med…

Hold nu kæft hvor har hun glædet sig, og faktisk ikke snakket om andet i flere uger op til. I onsdags skulle det så være. Børneinvasionen. 17 børn blev det til plus to pædagoger. Vi startede nede i børnehaven, hvor børnene hele vejen hjem til Klar til gårdlegos, skulle finde flag med balloner på. Jeg havde sat dem op umiddelbart inden børnene skulle finde dem, og heldigvis var der nok til at alle kunne få et flag med hjem. Pyha! Vi samledes nede i gården til lidt udeleg og en lille konkurrence. Lakridssnøre-konkurrence. To af børnene kunne ikke vente til jeg havde talt til tre og var derfor færdige inden konkurrencen var skudt i gang… men resten var supergode, og brugte heller ikke hænderne. Jeg var egentlig ret imponeret over hvor gode de var til at tage imod et samlet opdrag omkring en leg. At Irma så blev skidesur da hun ikke vandt, må vi vist øve os lidt på…

Herefter gik turen op på 2. sal hvor manden var i fuld sving med at lave små pizzaer til de mange børn. Efter lidt leg på Irmas værelse – alle prinsessekjolerne kom i brug på mindre end tre minutter – kom alle børnene ud og fik pizzaer. De blev lavet så små, at de kunne serveres i kaffefiltre. Det var faktisk en rigtig fin og nem løsning. Herpå var der fri leg igen – og alt legetøj var simpelthen i sving. En stor gruppe af pigerne satte i gang i køkkenet hvor alle puslespillene står, så der var brikker OVERALT! Da tegnegrejerne kom på bordet, fik vi lidt for sent fjernet glimmerlimen… ikke et hit med alle de små fingre og hvide vægge… Live and learn…

LagkagetidSå var det lagkagetid! Og fødselsdagssang. Irma valgte tre instrumenter og alle børn sang med. Og den klassiske hurra-hurra-hurra-HURRAAAAAAAA!!! kom også i sving. Lagkagerne blev hurtig sat til livs – men vi serverede også varm kakao med flødeskum, og det kunne vi faktisk lige så godt have undladt. Stort set alle kopper kom tilbage i køkkenet helt urørte (eller væltede…). Børnene ville faktisk hellere have haft mere kage… Nåja, så ved man det. Nu var det blevet tid til at børnene skulle tilbage til børnehaven, og de hjalp (næsten) alle med til at rydde op. Jeg var faktisk ret imponeret over hvor pæn lejligheden var da alle børnene var gået. Irma valgte at blive hjemme, men sagde fint farvel og tak til alle børnene da de gik. Og alle børnene fik selvfølgelig deres flag og ballon med hjem – så turen hjem har garanteret set festlig ud 🙂

Irma havde en helt perfekt dag med fødselsdagsfejring. Vi kom ikke igennem dagen uden et par nedsmeltninger, men al den opmærksomhed og alle vennerne, der leger med ens legetøj, det må give lidt knas. Hun blev heldigvis hurtigt god igen, og har efterfølgende kun snakket om alt det gode ved dagen. Jeg var til gengæld vågnet sammen morgen med feber, hoste og ondt i halsen – men der var simpelthen ikke tid til sygdom, så da børnene var gået, kunne jeg mærke at min krop begyndte at reagere på sygdommen igen. Manden skulle afsted og hilse på de nye kolleger han skal arbejde sammen med efter nytår, og Irma og jeg drog afsted for at hente Olga. Men først overtalte jeg hende til at vi tog et smut forbi lægen… Her fik jeg konstateret at jeg ikke bare led af hypokondri, men faktisk havde influenza. Og jeg sagde fluks jatak til skidedyre drugs (250 kr for 10 piller, godt så…), og så ellers bare hjem og slappe af. Da pigerne var puttet gik jeg også i seng, og havde i går også glæden af feber og sutskosdag. Ville meget hellere have været i Roskilde og arbejde, men det havde vist været både dumt og tarveligt overfor de raske kolleger… Men de dyre piller virker sgu, for i dag er der kun snot og lidt hoste tilbage. Både feber og ondt i halsen er rejst på juleferie. Så jeg overvejer faktisk at gennemføre vores planer for i aften, hvor pigerne skal sove hos mormor og morfar mens vi spiser ude. Jeg skal bare lige bryde med mine barne-læresætning, der hedder “hvis du er for syg til at gå i skole om dagen, er du også for syg til at gå ud om aftenen”… Den sidder helt inde ved rygmarven…

Morgengodter

Sommerfugle-peberkagerVi bruger jo ikke det med chokoladekalender herhjemme, så det er vist helt legitimt, at der i morgen ligger små sommerfuglekager til Irma fra nissen…Det er jo fredag! Og apropos i morgen, så skal jeg dælme til julefrokost. Oh yes. Jeg har tænkt på outfits i over en måned og er stadig lidt i tvivl… Julefrokostudvalget på mit arbejde, aka julefeerne, er så megahemmelige, at vi ingenting aner om julefrokosten. Vi skal mødes i fødevareministeriet til et glas og et glædeligt jul, og derfra sker der hemmelige ting og sager. Jeg er megaspændt – og håber bare det involverer dans, glimmer og sjov i gaden. Og de tre ønsker skal i den grad nok blive indfriet. Derudover skal moren her forkæles i morgen – ved at lyde desperat nok, har jeg simpelthen fået byens bedste Lise, til at komme tidligere på arbejde end planlagt for at klippe mit hår. Det er fandme da så luksus som det kan blive. Tror nok lige den søde frisør både skal have julekram og en lille gave.

Så over and out for denne nisse, der skal tidligt i seng og være megafrisk til i morgen 🙂

(Og hvis jeg kommer til at blogge i morgen, skal vi så ikke bare aftale at I ikke læser med? Betragt det som en af de der fuldesms’er, der nok ikke burde være blevet sendt…)

Pjæk og lidt flere løjer

Jeg pjækkede i går, men det gjorde nissen ikke… Jeg orkede ellers ingenting i går aftes – men i morges stod jeg så tilfældigvis helt alene på skansen, havde været i bad og skulle til at lave kaffe – og hov, så var havregrynsdåsen tom. Og pludselig havde nissen minsandten fyldt den med pastaskruer… 10 minutter senere sad vi alle ved morgenbordet og Irma sad helt stille med dåsen uden almindelig morgenmad og smilede: “Spiser nisser pasta til morgenmad?”. Ja, det gør vores lille husnisse så åbenbart…

Og jo, måske skulle vi gøre noget med at sætte godter frem til nissen om aftenen, men det her med at købe godter hele tiden… det er jo et skråplan for forældre uden gennemgående nattesøvn og rygrad generelt! Og langt de fleste julegodter findes kun i julefrokost-bord-størrelse og ikke i nissestørrelse – højst upraktisk!!

Her til aften har Nisseline været inde og rode i skoene – vores skogarderobe består i nogle rum i x antal reoler, hvor sko og støvler er kastet ind. For en gangs skyld står de ordnet… men ikke lige der hvor de måske burde…

Skoparade...

Pyntenissen

Pyntenisse og drillenisse på én gang? Jo, det kan man vist godt være… Nisseline har hængt fine snemænd op over sin dør (gad vide hvor længe de får lov at blive hængende?), og der er også placeret valnødder på Irmas stol – så når hun i morgen træt trækker stolen ud fra bordet, skulle de meget gerne ramle ned omkring hende. Desuden ligner mælken ikke sig selv, men har fået en skøn lyserød kulør… Det skal nok blive en god dag!

Halvdelen af Irmas stue skal på tur til Tivoli, og Irma er på hjemmeholdet. Men heldigvis bliver hun hentet af morfar ret tidligt, fordi de skal ind og se børneteater. Stykket hedder Julehuler og det varer i 90 minutter!! Men det er ikke noget med at sidde stille – man skal simpelthen gå igennem forskellige huler og opleve forskellige optrædener. Morfaren havde sågar fået en besked om, at man skulle være opmærksom på, at stykket krævede at man kravlede en del af forestillingen… Jeg er VIRKELIG spændt på hvordan det hele løber af stablen!

Nå, billedupload og blogindlægs-afrunding blev afbrudt af seriøst meget opkast… Vender tilbage i morgen.. Godnat!

Gaver, gaver, gaver!

Jo, det ER Irma i en julekugle!Der er gået totalt inflation i gaverne i denne weekend. Det var faktisk slet ikke meningen, men lige pludselig væltede det ind over os –  eller nærmere bestemt over Irma. Det er både blevet til luksuspakken fra mormor og morfar med rød julenederdel, rød bluse, flotte strømpebukser og hjemmestrikket rød vest med dansende prinsesser på. Rimelig lykkelig knap-4-årig! Og det blev også lige til en tur med moren i den lokale Hennes, hvor nye sutsko (glimmer og HelloKitty – så stilfulde er vi nemlig!), ny drikkedunk (fordi moren var så tosset at glemme den i danseskolen) og nye vanter (Og her med mere HelloKitty, var der nogen der sagde too much?..). Her til aften var der sørme også lige kommet en gave fra den adventsramte Nisseline: Et fedt Pippi vendespil og en håndfuld mega pebernødder.

Så alt det her med at skrue lidt ned for gaveindtaget i løbet af december (fordi det har det med at hobe sig op når man har fødselsdag 1. juledag), gik totalt i fløjten i denne weekend. Men ret fedt at se den lille trold totalt overlykkelig med alle sine nye ting.

(og så prøver jeg at glemme de ikke færre end tre nedsmeltninger Irma har haft henover weekenden – det ene her til morgen hvor hun endte med at sidde med bare arme i bilen hjem fra Vestegnen, da kampen-om-flyverdragten trak længere ud end min evne til at tælle til 10…Ellers: En virkelig hyggelig weekend!)

Glædelig 2. søndag i advent til alle 🙂

Husets modtagelse

“MOOOOAR! MOOOR!! NISSEN HAR FÅET SIT EGET HUS, OG DET STÅR LIGE UD I KØKKENET!! KOM NU KOM NU KOM NU!” Jo, huset var et megahit, Irma syntes det var totalt fint, og efter to minutter stod Olga med pap-klister-håndtaget i munden, og Irma kunne ikke længere finde ud af at åbne døren… Vi nød glansen så længe den varede.

Pigerne og jeg er rykket til vestegnen i et tomt hus, og har brugt eftermiddagen på indendørs leg. Jeg har slet ikke kunne overskue havelegeriet  i den her kulde. Og efter at være skvattet på helt isglat Polensgade hele to gange (først på cykel, så på gåben…), så havde jeg slet ikke mod til at bevæge mig ud på gåtur med tøserne.

I dag er der pause i nisseriet – vi er jo ikke hjemme… – og i morgen er der adventsgave, som skal overrækkes på en eller anden snedig vis. Og så tænker jeg at det ægte drilleri starter lidt mere fra næste uge..

Og nu: Temaaften om utroskab! Så er der sgu dømt hygge.

SÅ er nissen flyttet ind…

Hvis ikke man finder sin kreative åre i december, ved jeg simpelthen ikke hvornår man skal finde den… Nisseline har nu lavet sit eget hus. Med dørhåndtag, skorsten og kærlighedstape på taget. Forældre-teamwork når det er bedst (nåede faktisk at blive helt stolt af os… hvilket måske siger lidt om, at det var på tide at vi brugte lidt mere tid med limstifter, sakse og store kasser (det ER jo fredag…)).

Det lille stribede hus...

Bodil indgyder til familietid

Jeg hentede pigerne tidligt i dag. Ligesom resten af landet, var jeg ramt af storm-hysteri – og ville gerne sikre mig en friplads på motorvejen OG have mine børn sikkert hjemme i lejligheden. Jeg ANER i virkeligheden ikke hvor slemt det er derude, for jeg har brugt aftenen på arbejde og ikke foran tv-avisen. Det eneste der ikke gik min næse forbi var, at juletræet på Rådhuspladsen er væltet! Sgu! 6 tons gran i frit fald… shit!

Eftermiddagen er gået med leg og snak. Irma snakker stadig mere om Batman end om Nisseline, men hver sin smag… Batman kommer tilsyneladende om natten og passer på os. Men jeg tror også hun synes han er lidt nisseagtig. For nogle morgener har Batman både tryllet, fløjet og drillet… Aner ikke hvorfor Den Mørke Ridder er kommet ind i hendes verden, og måske skal vi lige huske og spørge ind til det i børnehaven om de ved noget. Forundret og spændt, jo, det tror jeg nok!

Det ER selvfølgelig også federe med Batman end med nisser (på alle niveauer…), men han forsvinder jo heller ikke når december er slut – hvilket er lidt et kup for den lille drømmehistoriebrygger…

Og nu til lågen i den lille lokale julekalender. I dag har Nisseline været på rov i Irmas bogreol, og fundet den store julesangbog frem, og krydret den med en nissehue…

Så skal der synges!

Vuggestue-julehygge

Så var det Olgas tur og hendes Grøn stue til at lave julehygge-arrangement i dag. Og tak til dejlig flex-arbejdsplads, der giver mulighed for at gå tidligt og arbejde hjemmefra. Vi havde ingen sangoptræden, men til gengæld var der æbleskiver, lortebleer og børn der falder og slår sig. Og der var luciaoptog med de lidt større vuggestuebørn – meget fint og hyggeligt! (Serviceinfo: Lad nu vær med at ville være sjov blandt semi-fremmede mennesker med små børn, og spørge – åbenlyst sarkastisk syntes jeg! – “det er vel levende lys, de bruger, ik?”… Det var 10 ubehagelige sekunder med absolut tavshed før jeg måtte bryde ud med et “ja, det var selvfølgelig for sjov”, og grine lidt nervøst…)

Olga og jeg listede afsted efter en time – jeg er sikker på at pigen nok skal opleve et hav af juletræsfester, som vil give mere mening for hende end denne første… Og så var vi jo også til julefest i går. I et hele taget er det svært at presse mere aktivitet ind i det pressede decemberskema! Om morgenen skal der snakkes om nattens nisseløjer, tændes for kalenderlys og åbnes låger i julekalenderen. Om eftermiddagen og tiden inden putning skal vi se julekalender (Prins Valentin! Jasguda!) og hygge med mere lys, mere nissesnak – og det er jo alt sammen udover de vanlige ting som aftensmad, bad, godnathistorie… Og jo jo selvfølgelig er det vanvittig hyggeligt, og jeg har en fest med at lave nisseløjer for Irma, men var der en måned hvor man godt dukkefest og risengrødlidt kunne bruge et par timer ekstra i døgnet, skulle det nok lige være denne her. Og hvis det kunne blive 2 timer med solskin, ville det heller ikke gøre spor, tak!

Aftenens nissearrangement er Nisseline der tydeligvis var så glad for sin risengrød, at hun inviterede alle dukkerne til fest omkring hendes dør… Og Irma har snakket om, at hun da skal have en seng, så det må vi også hellere finde ud af.