Afslappethed

Sker det her mon for tit:

“Irma, du skal ikke gå ud i køkkenet lige nu. Olga har skidt på gulvet.”

…Når det her er den respons jeg får?:

“Nå.”

Vi har holdt en meget afslappet weekend. Det har virkelig været stille og roligt, og med masser af mortid. Der har ikke Irma nu som Klumpværet ret mange timer hvor jeg IKKE har været i en joggingbuks (og nej, min røv har ikke set skyggen af et træningscenter i over en uge, så det har kun været den virkelig afslappede buks). I går var vi for første gang på Post- og Telemuseet, som virkelig er en børneplet midt i centrum. Vi var seks piger – tre voksne og tre små.
Muligvis er vi de sidste herboende københavnere, der aldrig har været der, men pyt. Det er en rigtig sjov indendørs legeplads og da vi bagefter var i cafeen helt oppe på 5. sal, var det et fantastisk personale, der uden en eneste sur mine, godtog at vores unger skiftevis græd, spildte, tabte mad på gulvet, rendte ind foran tjenerne, og efterlod vores bord helt igennem trashet! Ret fedt at være ude når man bare betaler med et smil.

Og selvom jeg stadig mangler at få samtlige slutningerne på de historier der blev fortalt i lørdags, så var det en superhyggelig lørdagstur…Afbrydende børn kan altså være en smule anstrengende med deres snak, deres leg, gråd, sult, tissetrang og alverdens andet – de er jo heldigvis også skidesøde, så pyt med det.  Der er bare tidspunkter hvor børns charme og udtryk kun fanges af forældrene… fx når Olga beslutter at lege tittebøh under dugen, der ligger på spisebordet, eller når hun med snot og mad over alt i ansigtet, flækker af grin over storesøsteren, der skærer ansigter. Eller når Irma skriver sine første ord og stolt spørger: “Hvad står der her, mor?”. Og pludselig i dag siger: “Mor jeg kan sige noget på færøsk: one, two, three, four, five”… 🙂

Reklamer

Januarsløvsind

Joho, det er et ord! … Nå, der er ikke mange historier i mig for tiden. Mine aftner går med House of Cards (for dem der VIRKELIG halter bagefter) og Candy Crush (hvis der er nogen der kigger forbi og sletter den app fra min telefon, blir min fritid meget taknemmelig…). Det er sølle, jeg ved det. Men til mit forsvar, så blæser det bare rigtig meget udenfor. Og det er gråt. Og det sner ikke – ikke på Amager i hvert fald. (Og ja, alle andre skriver blogindlæg hele tiden, mens jeg har fået indlægsforstoppelse (JOH, det er et ord!!))

Lige nu ligger jeg i min seng som manden lige har repareret (hold nu op med at købe møbler i ikea! Stop, blev der sagt!), griner af min underbo der igen knalder med sin super-duper-overdramatiserende-stønner-af-en-kæreste (det er så træls, at det nu bare er komisk…) og overvejer om jeg skal sove lidt inden jeg henter en grædende Olga ind til vores seng… Bortset fra det går det godt.

Går det godt hos dig? Får du sovet? (Og er det i virkeligheden det samme spørgsmål?)

20140121-223050.jpg

Lidt om ærlighed

Jeg tænker nogle gange på, hvornår man begynder at tillægge sig de her høflighedsløgne? Hvor gammel er man, når man aflæser et andet menneskes reaktion allerede inden den er sket, for så at svare det, man ved de bliver gladest for? Jeg er helt med på, at nogle mennesker sværger til 100% ærlighed – men let’s face it, det er også disse mennesker, som af andre ofte bliver opfattet ufølsomme og uden situationsfornemmelse. Så hvornår mon børn opfanger (eller er det noget vi simpelthen skoler vores børn i?), at en given situation vil blive mere smooth og mere tilfredsstillende for alle hvis du roser værtindens hjem, komplimenterer maden, siger, at det har været en virkelig sjov fødselsdag eller at den der bluse virkelig sidder blændende?..

Irma lægger jo efterhånden mærke til alt. Hun ser næsten altid hvis jeg har noget nyt tøj på, hvis jeg tager et par øreringe på hun aldrig har set før, og da jeg fik klippet pandehår i december, var hendes kommentar: ‘Du ser anderledes ud, mor. Du ligner ikke den rigtige mor’… Jeg har også efterhånden oplevet hendes observerende natur (som børn er flest, går jeg ud fra) når vi går hjem fra børnehaven eller kører i bus, hvor hun tit kommenterer på folk der går forbi, eller snakker om bygninger, hunde i snor, andre i cykelvogne ligesom vores eller noget helt syvende. Og med voksenbriller på, kan det altså blive helt afskyeligt pinligt! (Nu skal det måske lige indskydes at jeg bliver pinligt berørt over mange ting. Jeg kunne ikke holde til at se Klovn, og i serien Fraisier har jeg flere gange måtte skrue væk i de mest pinlige scener…).

Og nu har jeg ikke selv været for enden af sådan en børnepegefinger, der stritter og kommer med kommentarer som ‘se hende der, mor, hun er godt nok tyk’, og jeg tænker, at hvis det en dag skete, så ville jeg nok være temmelig overbærende og så bagefter, i al hemmelighed, gå en tur på vægten (vi ved jo alle hvor sandheden kommer fra!!)… Jeg har skam også været på tur med den pegende Irma, og selvom jeg vist har fortrængt hvad pigen i virkeligheden sagde, så var det noget med den der mand, der vist nok så lidt sjov ud. Og så har hun jo også været i svømmehallens omklædningsrum med faren, hvor hun både pegede og fulgte efter en temmelig stor nøgen mand, fordi det jo simpelthen var så imponerende… Børn er bare pinlige, det er simpelthen fakta!

Jeg synes måske bare det kunne være sjovt at finde ud af hvornår situationsfornemmelsen kommer til med al sin rigtighed og hvide løgne… For hvis nu alle lagde filteret ned bare en enkelt dag (og helst den samme dag tænker jeg..) og gik på Facebook. Hvordan ville det se ud? Og hvor mange venner ville man sige farvel til? Efter at have ytret sin bundærlige mening om børne-katte-mad-solopgangs-billeder? Eller efter at have kommenteret på jeg-har-fået-nyt-job med et det-har-du-da-vist-ikke-fortjent… Eller efter at have fortalt hele verden hvad man i virkeligheden synes om et andet menneskes holdning til straffelovgivningen-farthastighederne-børneopdragelse?

Jeg tænker vi alle sammen skal aftale en dato hvor vi prøver det af? 31. december måske? Så kan dagen derpå bruges på både fysiske og virtuelle tømmermænd…

 

Tjeklisten

Hermed landet i 2014 (og en sjat…er åbenbart ikke blevet forgyldt med speed-inspiration i dette nyslåede år), og det er tid til at krydse af: Hvad er opnået, hvad er gjort i 2013 og hvad mangler lidt endnu?

Tjek!

  • Barsel afholdt. Så var det slut med den barsel. Og er faktisk helt okay med det – har nemlig tre uger i banken til senere brug…
  • Nyt job. Farvel biblioteksverden, og tak for denne gang, og velkommen til vidensmedarbejder-rollen i fødevarebranchen. Fra det ene nørdede game til det andet. På den helt igennem fede måde.
  • Mor til en på 4 år. Tak skæbne! Det slår mig, at jeg simpelthen har været mor i 4 år nu. Det er alt for vildt. Jeg sad for nylig og bladrede i Marie-selfies på Facebook sammen med Irma, og der var en del fra før hendes tid. Og en del af dem i temmelig højt humør (hrm hrm… tak for den tagging, folkens…). Irma forstod ikke helt konceptet bag, at nogle af billederne var taget før hun var født, og hvis jeg skal være ærlig, har jeg også selv svært ved den tanke. Som om livet inden børn går lidt i glemmebogen. Om det så er alkoholen eller livets sande indhold der er skyld i det, skal jeg ikke være dommer over her…
  • 500 indlæg. Ja, det blev faktisk til blogindlæg nr. 500 engang i november måned. Jeg glemte at fejre det dengang, så nu kommer det på her. Er til stadighed imponeret over hvor sjovt jeg synes det her blogging er. Mig, der aldrig har skrevet én sætning i en dagbog, ej heller holdt fast i en hobby i længere end tre måneder. Og kan man så overhovedet kalde det en hobby?.. Nå, men fortsætter i hvert fald skrivningen noget tid endnu.
  • Stadig gift. Statistikken for ægtepar i barn nr. 2’s første leveår er ikke fantastisk. Men fandme om det ikke lykkedes. Og jeg behøver ikke engang tage mig sammen for at finde årsagen til hvorfor vi stadig er gift, for jeg er stadig temmelig vild med manden. Ham, som er verdens bedste far for vores piger. Og som jeg snart har været kærester med i 10 år!

Mangler (og ønsker mig i 2014)

  • At læse en bog færdig. En ting jeg ikke formåede i det forgangne år – 8 Wallander-lydbøger blev det til på mine bilture til og fra Roskilde, og en halv Yahya Hassan-bog klaret stående ved køkkenbordet. Men rent faktisk at læse en hel bog, er ikke sket.
  • Mere venindetid. Jeg har allerede 5 aftaler i kalenderen, som alene handler om tøser og mig. Voksne tøser. Vi taler middage, koncert, sommerhustur og vinsmagning. Og der skal være plads til endnu mere. Glæder mig til det hele!
  • Flere sko. Hvorfor spørger du? Hvorfor ikke svarer jeg!
  • Færre kilo. Igen igen er vi hoppet på den fornuftige hest, fordi de der bukser bare sad bedre for syv kilo siden! Det har ikke været muligt at komme helt derned hvor jeg gerne ville være efter Olgas fødsel, men nu hvor den manglende nattesøvn er en præmis, og ikke bare en undskyldning, så må vægten sgu gerne krybe nedad i en vis fart.
  • Mere nattesøvn. Oh yes, den skal på listen fordi det bare er SÅ tiltrængt, og fordi det skal blive bedre i 2014. Bum!
  • Mere sex (no bi-line necessary)
  • Mindre ulvetime. Eller i hvert fald en bedring i håndterbarheden. Jeg er bare vildt dårlig til at lade frikadeller være frikadeller når der står en fortvivlet pige ved siden af mig. Måske er genopdagelsen af rugbrødsmaden og pitabrød med tun bare opskriften på gladere børn og mor? Jeg forsøger endnu engang at stile efter de lidt nemmere løsninger i det nye hverdagsår.
  • Mere sjov. Bare sådan generelt. Der skal helt sikkert grines mere i 2014! Ikke fordi jeg er helt på bagkant, men det er bare altid godt at sigte efter.
  • Og så skal jeg have endnu flere fantastiske oplevelser sammen med de her tre:

Min cowboy!

Nytårs-Olga

Nytårs-Irma