Lidt om ærlighed

Jeg tænker nogle gange på, hvornår man begynder at tillægge sig de her høflighedsløgne? Hvor gammel er man, når man aflæser et andet menneskes reaktion allerede inden den er sket, for så at svare det, man ved de bliver gladest for? Jeg er helt med på, at nogle mennesker sværger til 100% ærlighed – men let’s face it, det er også disse mennesker, som af andre ofte bliver opfattet ufølsomme og uden situationsfornemmelse. Så hvornår mon børn opfanger (eller er det noget vi simpelthen skoler vores børn i?), at en given situation vil blive mere smooth og mere tilfredsstillende for alle hvis du roser værtindens hjem, komplimenterer maden, siger, at det har været en virkelig sjov fødselsdag eller at den der bluse virkelig sidder blændende?..

Irma lægger jo efterhånden mærke til alt. Hun ser næsten altid hvis jeg har noget nyt tøj på, hvis jeg tager et par øreringe på hun aldrig har set før, og da jeg fik klippet pandehår i december, var hendes kommentar: ‘Du ser anderledes ud, mor. Du ligner ikke den rigtige mor’… Jeg har også efterhånden oplevet hendes observerende natur (som børn er flest, går jeg ud fra) når vi går hjem fra børnehaven eller kører i bus, hvor hun tit kommenterer på folk der går forbi, eller snakker om bygninger, hunde i snor, andre i cykelvogne ligesom vores eller noget helt syvende. Og med voksenbriller på, kan det altså blive helt afskyeligt pinligt! (Nu skal det måske lige indskydes at jeg bliver pinligt berørt over mange ting. Jeg kunne ikke holde til at se Klovn, og i serien Fraisier har jeg flere gange måtte skrue væk i de mest pinlige scener…).

Og nu har jeg ikke selv været for enden af sådan en børnepegefinger, der stritter og kommer med kommentarer som ‘se hende der, mor, hun er godt nok tyk’, og jeg tænker, at hvis det en dag skete, så ville jeg nok være temmelig overbærende og så bagefter, i al hemmelighed, gå en tur på vægten (vi ved jo alle hvor sandheden kommer fra!!)… Jeg har skam også været på tur med den pegende Irma, og selvom jeg vist har fortrængt hvad pigen i virkeligheden sagde, så var det noget med den der mand, der vist nok så lidt sjov ud. Og så har hun jo også været i svømmehallens omklædningsrum med faren, hvor hun både pegede og fulgte efter en temmelig stor nøgen mand, fordi det jo simpelthen var så imponerende… Børn er bare pinlige, det er simpelthen fakta!

Jeg synes måske bare det kunne være sjovt at finde ud af hvornår situationsfornemmelsen kommer til med al sin rigtighed og hvide løgne… For hvis nu alle lagde filteret ned bare en enkelt dag (og helst den samme dag tænker jeg..) og gik på Facebook. Hvordan ville det se ud? Og hvor mange venner ville man sige farvel til? Efter at have ytret sin bundærlige mening om børne-katte-mad-solopgangs-billeder? Eller efter at have kommenteret på jeg-har-fået-nyt-job med et det-har-du-da-vist-ikke-fortjent… Eller efter at have fortalt hele verden hvad man i virkeligheden synes om et andet menneskes holdning til straffelovgivningen-farthastighederne-børneopdragelse?

Jeg tænker vi alle sammen skal aftale en dato hvor vi prøver det af? 31. december måske? Så kan dagen derpå bruges på både fysiske og virtuelle tømmermænd…

 

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s