Januarsløvsind

Joho, det er et ord! … Nå, der er ikke mange historier i mig for tiden. Mine aftner går med House of Cards (for dem der VIRKELIG halter bagefter) og Candy Crush (hvis der er nogen der kigger forbi og sletter den app fra min telefon, blir min fritid meget taknemmelig…). Det er sølle, jeg ved det. Men til mit forsvar, så blæser det bare rigtig meget udenfor. Og det er gråt. Og det sner ikke – ikke på Amager i hvert fald. (Og ja, alle andre skriver blogindlæg hele tiden, mens jeg har fået indlægsforstoppelse (JOH, det er et ord!!))

Lige nu ligger jeg i min seng som manden lige har repareret (hold nu op med at købe møbler i ikea! Stop, blev der sagt!), griner af min underbo der igen knalder med sin super-duper-overdramatiserende-stønner-af-en-kæreste (det er så træls, at det nu bare er komisk…) og overvejer om jeg skal sove lidt inden jeg henter en grædende Olga ind til vores seng… Bortset fra det går det godt.

Går det godt hos dig? Får du sovet? (Og er det i virkeligheden det samme spørgsmål?)

20140121-223050.jpg