Afslappethed

Sker det her mon for tit:

“Irma, du skal ikke gå ud i køkkenet lige nu. Olga har skidt på gulvet.”

…Når det her er den respons jeg får?:

“Nå.”

Vi har holdt en meget afslappet weekend. Det har virkelig været stille og roligt, og med masser af mortid. Der har ikke Irma nu som Klumpværet ret mange timer hvor jeg IKKE har været i en joggingbuks (og nej, min røv har ikke set skyggen af et træningscenter i over en uge, så det har kun været den virkelig afslappede buks). I går var vi for første gang på Post- og Telemuseet, som virkelig er en børneplet midt i centrum. Vi var seks piger – tre voksne og tre små.
Muligvis er vi de sidste herboende københavnere, der aldrig har været der, men pyt. Det er en rigtig sjov indendørs legeplads og da vi bagefter var i cafeen helt oppe på 5. sal, var det et fantastisk personale, der uden en eneste sur mine, godtog at vores unger skiftevis græd, spildte, tabte mad på gulvet, rendte ind foran tjenerne, og efterlod vores bord helt igennem trashet! Ret fedt at være ude når man bare betaler med et smil.

Og selvom jeg stadig mangler at få samtlige slutningerne på de historier der blev fortalt i lørdags, så var det en superhyggelig lørdagstur…Afbrydende børn kan altså være en smule anstrengende med deres snak, deres leg, gråd, sult, tissetrang og alverdens andet – de er jo heldigvis også skidesøde, så pyt med det.  Der er bare tidspunkter hvor børns charme og udtryk kun fanges af forældrene… fx når Olga beslutter at lege tittebøh under dugen, der ligger på spisebordet, eller når hun med snot og mad over alt i ansigtet, flækker af grin over storesøsteren, der skærer ansigter. Eller når Irma skriver sine første ord og stolt spørger: “Hvad står der her, mor?”. Og pludselig i dag siger: “Mor jeg kan sige noget på færøsk: one, two, three, four, five”… 🙂

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s