Kims leg for begyndere

Jeg sad forleden og skrev på et indlæg om koncentrationsbesvær… men jeg blev distraheret og det blev aldrig postet. Ironisk nok.

Det går lidt trægt med at huske alle detaljer, ting der skal huskes, ting der skal gøres, ting, der skal ordnes – heldigvis har jeg ikke formået at glemme mine børn endnu, og jeg satser hårdt på at det ikke sker. Men jeg er nu nået til at vejen jeg kører til og fra arbejde foregår ret meget på rygraden, og jeg tænker ikke mere om hvor der skal drejes og hvad gps’en siger. Det er jo lige før jeg har en formodning om at de andre biler på motorvejen har det fuldstændig ligesom mig… Vi sidder alle i vores små kabiner, og leger at de er private værelser, hvor vi kan opføre os som om ingen kiggede. Der blir pillet næse, skrålet med på musik, røget cigaretter, snakket i mobil, givet vrede håndtegn til nabobilen og lettet lidt på venstre balle når der lige skal slås en prut.. For der er jo ingen der kigger…Men ligesom med alt mulig andet, bliver gentagelser ret trættende i længden, og jeg er ved at nå et seriøst mætningspunkt hvad angår min biltur. Eller måske trænger jeg bare til påskeferie… Da jeg arbejdede i Gentofte og kunne cykle på arbejde, var det nogle gange nødvendigt at ændre cykelrute, for ikke at kede sig selv ihjel på cykelstien. Men det er bare lidt svært i bil. Jeg kan skifte imellem hvor jeg hopper på motorvejen, men ruten fra Amagermotorvejen til Roskilde S-afkørslen, kan jeg ikke rigtig slås med.

Nå, jeg skal ikke trætte jer mere med pendlerlivet, jeg har bare tænkt lidt over hvordan vaner kan føre til demens, og hvordan man kan vække sin hjerne til live igen. Og jo, selvfølgelig overdramatiserer jeg situationen!

Og apropos at bryde vaner, så er det min tur til at planlægge date med manden i morgen. Og på trods af at vi bor i byen og har alle slags muligheder foran os, så synes jeg faktisk ikke det er helt nemt. Her gik jeg og troede at byen lå og ventede på at VI ville komme og bruge den efter fire års pause? Og nej, sådan var det fisme ikke! Jeg synes alting lukker tidligt, eller holder deres arrangementer tirsdag og fredag, eller koster en halv milliard, eller har et minimum deltagerantal på 20… Konceptet dinner and a movie går ikke her. Der skal noget andet til! Jeg er stadig i tænkeboks – så har du den fødte ide, så hold dig endelig ikke tilbage. Giv den demensramte en hånd!!

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s