Om storbyferie med små mennesker

I parken midt i LSD-kvarteretI lørdags trodsede vi Olgas mulige anfald af hånd-mund-fodsyge (igen?) og kørte sydpå. Over Gedser-Rostock og til Berlin. Nærmere bestemt en lejlighed i Prenzlauer Berg. Vi landede kl. 18, skyndte os at pakke ud, købe de mest fornødne ting i supermarkedet på hjørnet, og tog hen på legepladsen skråt overfor. Og de fire næste dage fortsatte ret så meget på børnenes præmisser. Vi snusede til Berlin, men uden at se alle de klassiske seværdigheder – til gengæld kender vi nu en hel parker og deres legepladser ud og ind, og vi ved hvor man kan købe en seriøst god pizza. Vi fik også arrangeret det sådan, at vi hver aften landede hjemme i lejligheden, lavede noget mad, smed pigerne i det store badekar og derefter i seng – og lavede mor-og-far-drinks (kender I moscow mule? Hvis ikke, kan du godt se at få gang i de drinksglas: Godt med frisk limesaft, vodka, Hos Onkel Philip ginger ale, og lidt pilsner på toppen. Bum!)

Bortset fra at vi ikke var i stand til at køre bil efter kl. 20 hver aften, så var det faktisk virkelig en god børneferie. Vi brugte afterne på at sludre, kigge lidt i guidebøger og på forskellige familierelaterede anbefalinger og have benene oppe. Ikke ligefrem værst. Jeg forestiller mig at der er samme koncentration af danskere i Berlin i påsken, som på et charterfly til Mallorca i juli, men pyt, ungerne synes jo bare det var dejligt med noget genkendelig snak rundt om i gaderne og på gyngerne. Under alle omstændigheder taler vi helt seriøst om at køre tilbage til Berlin til sommer – bare fordi det simpelthen var så fedt.

 

Så i korte træk kan jeg anbefale disse ting hvis du tager til Berlin med dine børn:

  • Tag i Zoo – Vi troede ikke rigtig på at det ville blive noget særligt, vi har årskort til Københavns Zoo, og kommer der ret tit, men Berlin Zoo er simpelthen fantastisk. Meget mere grøn og parkagtig, med mange forskellige dyrehuse: Fugle, aber, flodheste mv.) Vi var der en dag i regnvejr, og det var intet problem, da vi bare turede omkring med regntøj og gummistøvler. Og når bygerne blev for intense gik vi ind i et af de mange dyrehuse.
  • Besøg Onkel Philip. En legetøjsbutik og legetøjsmuseum ejet af en virkelig hyggelig mand. Du kan få gammelt legetøj repareret og finde legetøj du ikke anede eksisterede. Olga viste sig dog at være virkelig bange for de mange masker der hang rundt omkring, lidt ærgerligt. Et fuldstændig magisk sted.
  • Mauer Park om søndagen. Kæmpe loppemarked med alt mulig sjovt at købe.
  • Hele Prenzlauer Berg-området. Langt de fleste dage tussede vi bare omkring i “vores eget hood”… Her var alt hvad vi havde brug for med legepladser, restauranter og cafeer. Der er vist nok også ret meget god shopping, men jeg glemte simpelthen at gøre en indsats i den retning.

Nu nyder vi resten af påskeferien i København. Stille og rolige dage med lidt for meget is og chokolade, og lige tilpas med kys og kram og lavt tempo…

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s