Picnic inde i varmen…

For omtrent en måned siden var jeg så heldig at jeg kom hjem med pigerne efter arbejde og hentning, og der stod en gave på dørtrinnet. Jeg vidste egentlig godt den ville komme, men havde lykkelig glemt alt midt i al hverdagsmylderet. Gaven var en picninckurv fyldt med tallerkner, krus, servietter, sugerør og lækre sandwichbrød fra Kohberg. En virkelig fin kurv – og Irma var ellevild med at finde den lige der på måtten. Irma var især helt vild med sugerørene, og forlangte straks varm kakao (den mest åbenlyse ting at drikke med sugerør, åbenbart)…

Picnickurv med lækkert fyld
Sandwichbrødene – kaldet Krammere – var ret lækre, og pigerne endte faktisk begge med at spise dem til aftensmad, da den planlagte menu ikke rigtig tiltalte de små frøkener. Jeg prøvede at give dem lidt fyld i, med agurker, smørreost og pølse, men Irma er bare endnu ikke særlig trænet udi burger/sandwich-grebet, så det var ikke den succes jeg kunne have ønsket mig. De resterende sandwichklappere blev spist de efterfølgende dage iført leverpostej – så kan det faktisk ikke gå galt. En decideret picnic blev det ikke til. I den uge der fulgte gavens ankomst var det temmelig blæsende og koldt marts-vejr, og altså ikke særlig tæppe-i-skovbunden-med-børn-agtigt… Så kurven er blevet brugt til at holde stor dukkepicnic. Irma der på bedste vis prøvede at organisere skovturen Picnickurv med lækkert fyldfor alle hendes gæster, og Olga der “bare gerne vil være med” (sagde moren cirka 76 gange…), men som mest af alt saboterede den idylliske leg. Og derfor ingen billeder – jeg agerede brandslukker for fuld skrue!

Vi har dog gemt kurven og nogle af kopperne og tallerkenerne. Og jeg har en forestilling om at den kan bruges til en ny picnic, som rent faktisk skal holdes udendøre, og med rigtig mad i… Nu må vi se om vejr og sabotører tillader drømmen at blive til virkelighed 🙂

(Sponsoreret indlæg: Lahme, House Doctor, Kohberg, Susanne Scherning og Fabel A)

Reklamer

One thought on “Picnic inde i varmen…

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s