De bedste forældre

“I er bare de bedste forældre”, fik vi at vide i børnehaven. Tilmed af en professionel. Og tilmed af en pædagog, som har oplevet os på nært hold, næsten dagligt, i snart to år… Og når sandheden skal frem, var det jo ikke mig der fik beskeden, det var manden min. Og måske burde beskeden have været: “Du er bare den bedste far”.

Og nej, det er ikke et forsøg på at sætte mit eget lys under en skæppe, men måske bare en sjov måde at være lidt taknemmelig på. I hvert fald på bagkanten… For når manden min bliver gal på mig, når jeg bliver vred på pigerne, så er det ikke just taknemmelighed jeg føler… Eller når Irma i dag kommer hjem fra børnefødselsdag med blandede følelser. Hun har haft en sjov dag, og de har leget sjove lege, og haft det rigtig hyggeligt. Men fødselaren blev slet ikke glad for den gave hun havde med. Og hun kunne jo ikke vide, at Irma havde lagt tanker bag at udvælge netop denne bling-bling-ægte-plastic-halskæde til hende, fordi det i virkeligheden var to halskæder, hvor der på Irmas vedhæng stod ‘friend’ og på hendes ‘best’, og at hun havde tegnet en tegning til fødselaren, der forestillede netop sådan en halskæde forud for vores tur i Amagercentret. Og hvor jeg prøver at forklare hende, at selvom Irma syntes det var en rigtig god gave, så var det ikke sikkert fødselaren syntes det (tydeligvis, Marie…), så vendte manden det om til at være en læresætning. Næste gang hun selv får gaver, så prøv at husk dette her… Sagt lidt mere i øjenhøjde.

Og samtidig med bare at være lidt kløgtigere hvad angår opdragelse, så er han også ophavet til et sidste vers i “En lille nisse rejste”. Jeg har sunget den sang tusindvis af gange for Irma og Olga, og siden Irma var helt lille er dette ekstra vers blevet sunget højt og frejdigt. Først kun af manden selv, senere også af mig – og nu også af Irma, når hun synger sangen for sin lillesøster…

Sangen slutter normalt med: ‘Han smilte, thi nu havde han set den største mand’. Vi fortsætter:

Og manden han hed Bjarne
Tra-lu-la-lu-la-lu-la-lej
Arne Bjarne Arne
Tra-lu-la-lu-la-lej

Jeg synes alle burde have det vers stående i deres udgave af De små synger, det pifter sådan sangen op 😀
Og selvom det ofte er temmelig irriterende at være gift med en, der bare ER lidt af en super-forælder, så er jeg også rimelig taknemmelig for det sikkerhedsnet, der ligger i det.

Reklamer

12 trin til et bedre liv…

Ja, overskriften er fuld af løgn! Beklager. Jeg har ikke en opskrift til dig. Men jeg undrer mig til stadighed over, at jeg ALTID klikker på de links der lover mig en let vej til lykken – og her kan lykken være alt lige fra “5 tips til at undgå ulvetimen”, “Se hvordan du får de irriterende fem kilo til at rasle af” og “7 gode råd til at få mere sex ind i hverdagen”… alt efter hvad hjertet lige begærer den dag.

Ville det ikke bare være skønt med de her quick fixes og smutveje til et bedre liv? Det ville jeg fandme gerne. Og selvom jeg faktisk ikke rigtig tror på at det virker, læser jeg alligevel artiklerne glubsk, for tænk nu hvis… Og apropos…

Lige nu frustreres jeg ret meget over de her “Tre positive ting fra hverdagen”, som florerer på Facebook. Og jeg beklager selvfølgelig på forhånd hvis jeg støder nogen. For jeg er da helt sikkert tilhænger af den effekt positiv psykologi kan have på et menneske, absolut. Jeg prøver faktisk selv at skrive tre gode ting fra dagen ned i min egne små noter. Men når de tre gode ting fra dagen pludselig skal igennem et Facebook-filter, kan du jo ikke skrive alt. Hvis nu mine gode ting var, at jeg havde haft fremragende sex, haft en god diskussion med chefen, og en hel dag helt uden hjertebanken, var det så noget jeg ville lægge frem og vise verden? Som sagt synes jeg det er en alletiders ide, det her med at fokusere på de små positive ting. Jeg kender bare mig selv godt nok til, at jeg ville skrive trivielle ting, som ville få et par likes og måske et par kommentarer, men som ingen ville blive hverken forargede eller stødte over.

Et andet element fra den positive psykologi, som måske i virkeligheden er mere delbart, er det her med at prøve noget nyt. Gør noget, én gang om ugen, som du ikke gør så ofte, eller aldrig har gjort. Det er da en udfordring, der er til at føle på. I mit tilfælde kunne det fx være at tage en aftensvømmetur på stranden, bage pandekager søndag morgen, rykke aftensmaden ud i det grønne, se en horrorfilm… Og måske er det bare et billede på en helt almindelig uge hjemme hos jer, men jeg synes det ville være sjovere at læse! Og inspirerende.

Jeg vil endda gerne starte. Jeg har brugt min dag i dag på at male et legehus i mine forældres have. Jeg har holdt hyggelige pauser med kaffe og frokost sammen med min far, men har ellers bare malet gult og hvidt på blåt og gråt. Befriende og afstressende. Og bestemt ikke noget jeg har gjort før.

Evolution i børnehøjde

For tiden er det helt umuligt at læse en bog, se en film eller bare gå en tur uden at blive bombarderet med mere eller mindre filosofiske spørgsmål fra Irmas side. Og da hun for nylig begyndte at interessere sig for hvor mennesker kommer fra, kan jeg kun forestille mig hvordan det lille hoved røg på overarbejde. Vi havde en snak om ,at vi alle nedstammer fra aberne, og jeg kunne godt mærke, at de svar jeg gav hende, ikke rigtig tilfredsstillede de billeder der kørte på nethinden.

I dag fortsatte snakken så – som så meget andet med 4-årige, begyndte det fuldstændig ud af det blå:irma

“Mor, er det rigtigt, at vi kommer fra aberne” (her lød det næsten som om hun spurgte, om det stadig var rigtigt…)

“Ja, det er rigigt”

Lidt stille, mens hun formede næste spørgsmål…

“Har alle mennesker så været i Zoologisk Have?… I bur?”

…det må blive et nej…

 

Om institutionsfester…

Det er altså en udfordring at være til fest i vuggestue og børnehave ene forælder. I vores institution foregår det sådan, at alle vuggestue-stuerne holder til oppe på vuggestuernes legeplads, mens børnehavebørn og forældre holder til på børnehavens legeplads… Det fungerer jo super til hverdag med denne deling, men lige i dag, synes jeg ikke lige at det virkede optimalt… Egentlig ret fint for de forældre, som kun har ét barn, eller som kan dele sig op og tage hver sin fest, men når manden er forhindret pga arbejde, er det lidt svært at deltage på bedste vis… Jeg havde endda, helt ubevidst nok, bare håbet at de havde lavet det hele til én samlet sammenkomst, og derfor kun lavet én bakke med smurte rosinboller – som hurtig blev spist af snack-sultne børnehavebørn…

Nå, udfordringen blev ikke mindre af, at Irma var temmelig ked af det da jeg kom. Hun havde tilsyneladende haft en jeg-savner-min-mor-dag OG haft ret dårlig mave. En kombi der gjorde at vi det første kvarter bare sad og krammede. Olga var heldigvis i fuld hopla, og præsterede på de to timer festen varede, at have to fyldte bleer, spise det meste af en skål fyldt med vindruer og en sandkage (altså, dem lavet af sand!) og hælde et glas smoothie ned af sig selv… Irma var til gengæld pylret hele eftermiddagen, blev ked af de mindste ting, og faldt selvfølgelig også og slog sig på begge knæ. Helt tilfældigt havde jeg et Løvernes Konge plaster liggende i min pung (hvor heldig har man lov at være), og ét plaster viste sig at kunne kurere to, alene fordi der var løver på…

I de mindste havde de fjernet sukkerforbudet i år, så bordene flød over med muffins, chokoladekage og endda lagkage! Nogle af ungerne sad mere eller mindre klistret til bordet og inhalerede alle goderne. Og at Irma spiste tre bidder af sin aftensmad, havde vist også en meget fin begrundelse ved det bord…Det virkede som om der var forældre, der færdiggjorde sætninger, talte med pædagoger og andre voksne, og slappede af og hyggede sig. Men det kan selvfølgelig have været indbildning fra min side… Er jeres sommerfester hyggelige?

Hvem stjæler batterierne?

Kender i det her blik man kan få fra sin ægtefælle når det endnu engang viser sig at du har købt den helt forkerte julegave til barnet? Det lidt bedrevidende blik, der siger både ‘hvad sagde jeg’ og ‘er du sød ikke at købe den slags igen’…

Og specielt når datteren nu på 2. uge kun synger omkvædet fra Emma Pis MGP-sang: Hey, jeg vil snak’ med dig, Hey… Glad er hun, men børnestemmer og mikrofon er som regel ikke den fede kombi…

20140604-192212-69732452.jpg