Postkort fra Tuse Næs

Vi er på andendagen som sommerhusejere, og jeg er glad for at kunne sige, at vi ikke har fortrudt. I går blev vi modtaget af sælger og mægler, og de forrige ejere havde købt ind til det helt store kaffebord – rester som jeg lige nu sidder og mæsker mig i, tak skal i ha! Overdragelse foregik i ro og orden og næsten alle de ting, som ejerne havde skrevet på listen over emner som de ville tage med når de solgte, er ting de har besluttet at lade blive: næsten ny seng i soveværelset, et anlæg og en parasol til terrassen. Dejligt at slippe for at bruge penge på det.

I dag har vi så virkelig fået smag for husejerskab. Vi har nemlig været i Bauhaus! Shit, et kæmpe sted. Der er blevet købt badebassin, grej til grillen (som vi stadig ikke er blevet ret meget klogere på) og lidt ekstra småting til hjemmet. Her mangler næsten ingenting, så det er svært at finde på ting der skal købes – vi har ellers begge et vidt drive for at finde hullerne…

Dagen i dag er gået med helt utroligt mange timers hoppen, både med tørt tøj, badetøj og i splitter kong Hans. Jeg har fjernet et kæmpe læs siv eller elefantgræs (er ikke helt klog på forskellen), som langsomt har fået lov til at indtage en stor del af grunden. Har bl.a. fundet et par buske – og en hel del dræbersnegle – inde bag alt det kedelige høje græs. Manden har installeret brandalarmer, så vi kan nyde at sove i træhus en anelse mere trygt. Og så har vi været et smut i Holbæk, som til vores store lettelse virker til at være en rigtig god by med gågade, gode butikker og masser af liv.

Jeg har endnu ikke ligget i liggestolen udenfor, eller i gyngesofaen ovre i hjørnet af haven, og jeg har heller ikke læst i de bøger jeg har med (børnebøger tæller ikke!). Men vi er også kun lige startet…

Reklamer

Vaner og uvaner

Er der egentlig et ord for ikke-vaner? Lige siden hun var helt lille, har Olga nægtet at underlægge sig rytmer og vaner. Hvad der virker i denne uge, virker sjældent i næste. Vi har i et stykke tider puttet Olga ved at lade hende og Irma se en halv times tegnefilm på Netflix. Irma er faldet helt ned og er klar til at blive lagt, og Olga er normalt faldet i søvn, og kan bare bæres ind i seng. Det har været en rigtig fin rytme, som har virket i noget tid. Men for et par uger siden begyndte hun rent faktisk at fatte interesse for det på skærmen. Og bliver ikke som sin storesøster (nej nej, selvfølgelig ikke) afslappet og putteklar, men bare i megagodt humør og på mystisk vis, næsten altid sulten… Så nu står vi lidt i et vadested, men i Olgas yndlingsposition: Uden faste rutiner.

Og selvom jeg i sidste indlæg skrev, at jeg ville holde sommerferie, så har vi i dag haft en af de der dage, som i vores liv er fuldstændig uhørte. For det første kom jeg uhørt sent hjem i går (altså sent for mig, nok ikke for de mennesker, der normalt går ud…), og i morges fik jeg lov til at sove to timer længere end resten af familien og blev vækket med hjemmebag og af glade børn – totalt superfar! Vi tog et smut i svømmehallen og så hjem til Olgas lur og Aristocats til Irma (mens moren småslumrede på sofaen). Eftermiddag i regnvejr er gået med at tegne, læse bøger, spille Ipad med Olga, lege gemmeleg og en almen opfordring til at pigerne leger med hinanden… Og derudover har vi overhovedet ikke skelet til hverken frokost eller aftensmad. Pigerne har fået lov til at spise resten af de boller som faren bagte i morges, krydret med en håndfuld rosiner og lidt af det slik som jeg hentede i noget der må være verdens største slikbutik, der lige er åbnet på Amagerbrogade. Og pointen ved det hele er, at Olga har elsket det. En hel dag, der ikke lugtede af enhver anden, og hvor hun har fået lov at spise hvor hun havde lyst og ikke nødvendigvis ved bordet.

Der er ikke nogen tvivl om at jeg også stortrives med de her vaner omkring måltider, bordskik og andet ordinært, men jeg tror måske at for min yngste datters skyld, bør lægge lidt af det her på hylden, så hun kan få nogle flere yndlingsdage. Kan man måske sætte de uorganiserede dage i system? Bare så jeg ikke går helt i spåner…

Bloggere i sommervarmen

Jeg har voksendag i dag – med mig selv som selskab. Og helt uden at skamme mig, nyder jeg stilheden (eller rettere sagt, jeg nyder at høre lige præcis den musik jeg har lyst til uden at der bliver skruet væk…). Jeg har selvfølgelig brugt en del af morgenen på rengøring og tøjvask (praktisk mor, to the rescue!), men har nu benene oppe, en bærbar i skødet og udsigt til to-tre timer mere i mit eget tempo.

På mandag starter ferien så rigtigt. Vi overtager vores nye sommerhus! Har jeg overhovedet skrevet om det herinde? Vi har simpelthen købt et sommerhus. Nu gider vi ikke flere overvejelser om flytning, huskøb, lyst til have og usikkerhed på hele skidtet. Vi er blevet sommerhusejere, og har fra på mandag adgang til vores helt egen have med trampolin, webergrill og flagstang. Der er frugttræer, bærbuske og måske en rabarber et sted. Der er alt muligt som vi slet ikke aner noget som helst om – men til gengæld er der to fine annekser med plads til venner, familie og en masse børn. Fantastisk! Og så er det en times kørsel væk fra København.

Jeg glæder mig til det her sommerhus, som jeg sjældent har glædet mig til noget. Det er i hvert fald længe siden. Og det er sgu en rar følelse! Jeg har desværre ingen billeder jeg kan vise jer – ikke endnu. De eneste billeder vi selv har taget deroppe var af to glade piger, der forelskede sig i trampolin på græs…

Vi har lånt bøger på biblioteket om at grille (vi er jo seriøst nybegyndere på det her område!), og jeg er i gang med den længste liste med ting, som skal med i sommerhus. Jeg har en hemmelig plan om at en god tredjedel af pigernes legetøj skal flyttes derop – og aner langsomt mulighed for at gen-overtage lejligheden så det ikke er legetøj, puslespil og børnebøger, der er i overtal på hylder, gulv og i vindueskarme… (Og nej, reelt set ved jeg godt, at det ikke kommer til at ske.. kender vist mig selv godt nok til, at tomme hylder aldrig bliver fyldt ud med skønne-Boligmagasins-inspirerede nips, men bare andet/nyt legetøj…)

I skal nok få en masse billeder, når det på et tidspunkt bliver muligt – vi har nemlig ikke undersøgt noget omkring netværk deroppe (endnu et emne på listen). For selvom vi i en kort stund talte seriøst om det dejlige ved at være offline når vi er i sommerhus, så går der vel reelt set ikke mere end et par dage, før vi savner Netflix, Facebook og sangene fra Frozen på Youtube (hint, det sidste er ikke mig!!).

Så selvom jeg selvfølgelig har intentioner om at blogge en masse henover sommeren, så er det altså ikke sikkert det bliver muligt. Så der bliver nok ligesom på de fleste af de blogs jeg selv følger, lidt stille i den næste tid. Vi skrives ved, som man siger – nyd varmen!

Sker det kun for mig?

Jeg havde en klar forestilling om at lave nogle semisunde og lækre, børnevenlige pandekager til pigerne og mig til aftensmad. Men i stedet for at blive tykke, sprøde, græskarsøde, delikate pandekager, blev det til brankede klatkager, med streg under klat da de var helt umulige at vende… Irma smagte hvad der svarede til størrelsen på et riskorn, og var ikke videre begejstret – mildt sagt. Jeg overvejede ikke engang at servere det for Olga. Endte med at sætte skålen med den såkaldte pandekagedej tilbage i køleskabet (i et eller andet håb om at jeg finder på noget sjovt at bruge det til i morgen?..) De smadrede pandekager spiste jeg – efter jeg havde lavet havregrød til begge tøser… Børnene klager ikke over både at få havregrød til morgen- og aftensmad. Det skal nok bare ikke være en daglig gentagelse… Tror jeg forsøger mig med en mere sikker ret i morgen..

(Og nej, der er ingen fotodokumentation. Det bliver I altså skånet for…)

Tourettes?

Vi har temmelig mange gange grinet (og rødmet lidt…) ved tanken om, hvad Irma mon fortalte nede i børnehaven om situationen herhjemme. Om alt det man egentlig gerne bare vil lade være inde for hjemmets fire vægge. Sådan noget som toiletvaner, hvordan en prut lyder, at nogen godt kan lide at danse kun iført undertøj, eller andet temmelig privat. Og for tiden ved jeg faktisk ikke hvor meget Irma fortæller om vores hjemme-ting, for hun fortæller stort set ingenting fra børnehaven. Selvom de har været på tur, eller hjemme hos nogen til fødselsdag, kan hun finde på at sige, at de ikke rigtig har lavet noget. Eller fortælle hvad hun lavede i det sekund hun blev hentet… Mærkeligt som børnehukommelse virker.

Til gengæld kan det også bare være, at den her børnetourettes styrer hele hende hjerne for tiden. Hun kan næsten ikke sige en sætning uden også at bruge ordene: tis, tissemand, prut, numse eller bøvs. Det en oral-anal-fase i ét… Udover ofte at være lidt belastende, da hun jo som sagt ikke fortæller noget som helst om hvad der foregår i løbet af dagen når vi ikke ser hende, og hvis hun så svarer, så involverer det noget med en tissemand…, så må jeg jo medgive, at det til tider også er ret sjovt. Ja, ældre er vi åbenbart ikke herhjemme…

DSC_0318Fx i dag ved aftensmaden da hun ud af det blå proklamerer: “Jeg ønsker mig en tissemand”. Jeg fik vist aldrig helt givet et comeback på den… kunne måske have sagt at hun jo kunne skrive det på ønskesedlen til når hun fylder fem… eller i brevet til julemanden?..

Eller når jeg synger sange for Olga (som jeg gerne måtte gøre i alle vågne timer, hvis det stod til den lille frøken), og Irma bryder ind for at synge med – eller sabotere… For Olga synes sjovt nok ikke det er helt genkendeligt at synge “Jeg er en lille undulat” med “tisse pruuuutte tisse tis, tis tis tis tis pruuuut”.

Som alt andet i børneuniverset er dette formentlig også bare en fase. Men nu er der bare lige den detalje, at Irma tilfældigvis har en far, der kan finde på at synge de samme slags sangtekster… og så bliver jeg i stedet en anelse bekymret…