Vitaminer og raske børn

Overordnet set vil jeg nok betragte mig selv som en sund skeptiker. Andre har kaldt mig decideret intolerant. Men generelt tror jeg bare jeg forholder mig retten til at være skeptisk – især når det gælder alternative lægemidler og metoder. Jeg er ret bevidst om, at jeg både kan virke arrogant og sarkastisk når jeg møder mennesker, der sværger til det ene eller andet. I virkeligheden er jeg fuldstændig åben for at folk finder noget der virker for dem, og jeg vil også gerne forsøge mig med forskellige ting – men I ser mig nok aldrig være missionær for en overbevisning eller et produkt af en eller anden slags. (Og hvis i gør, så sig det lige, ik?!?)

Og med den intro, og den indstilling til tingene, var jeg altså til et bloggerarrangement i går aftes. Ja, så så man lige mig! I utroligt fint selskab blandt en masse kendte og semikendte bloggere. Det var et rigtig fint arrangement, lavet af Lahme Kommunikation i samarbejde med A. Vogel. Det handlede primært om de naturprodukter som A. Vogel udvikler, og hvordan man med deres hjælp kan komme sund og rask igennem vinteren. Vi fik præsenteret en lang række af produkter mod snue, hoste, og almindelige virus- og bakterie-sygdomme. Og fik besvaret en hel masse spørgsmål omkring hvad børn må indtage og hvor ofte man selv skal tage diverse dråber. Som den skeptiker jeg er, og med den opvækst blandt absolutte med-skeptikere jeg har haft, så tror jeg faktisk på, at man kan modvirke en lang række af disse almindelige sygdomme med en sund og varieret kost med fokus på ekstra vitaminer i højsæsonen. Men jeg vil sagtens anerkende, at det jo ikke er skidenemt at få børnene til at indtage ting på kommando. If only!! Og jeg vil da egentlig hellere, at mine piger kan forblive raske ved hjælp af planteekstrakter end fra den gængse medicinalindustri. Når nu jeg skal presses.

Vi er dog ikke enige herhjemme. Hvor jeg er skeptisk, men åben, så er min bedre halvdel en lukket og låst dør. Han er gået med til at pigerne får MultiTotal til morgenmaden (og de smager jo som slik, så her har vi ingen overtalelsesvanskeligheder… faktisk spørger Olga tit om hun må få en pille mere… ikke altid lige heldigt når den knap 2-årige står og tigger drugs på legepladsen…). Men kosttilskud og naturlægemidler er altså ikke noget vi bliver enige om lige foreløbig når det gælder hvad der er godt for børnene. Jeg har dog selv tænkt mig at bruge de forskellige gode dråber, og har også tænkt mig at benytte mig af både hostespray- og dråber hvis vi endnu engang får en vinter hvor vi ligger vågne pga. børnehoste. Der er ingen der er mere modtagelige for nye muligheder end en ægtefælle ramt af søvnunderskud… 😉 Om ikke andet, så går jeg rask igennem vinteren – rask nok til at tage vare på dem, der lægger sig på sygelejet.

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s