Cykelmyggen Irma

I mandags var Irma og jeg ude og hente hendes nye cykel. Vi har valgt at købe en brugt cykel, da Irma for det første er fuldstændig ligeglad med om noget er nyt eller brugt, og for det andet er det både billigt og megagod klima-stil – og ikke mindst er forældrene (læs: moren!) ikke så følsom når hun vælter og laver en ridse hist og her.

Jeg ville gerne have taget et fint billede af den meget glade cyklist, men jeg har ikke formået at få et ledigt øjeblik, da det indtil videre kræver min FULDE opmærksomhed når hun sidder i sadlen. Vi hentede cyklen en god kilometer herfra. Jeg kørte derover med cykelvognen og Irma bagi, da jeg gerne ville være sikker på at kunne have både Irma og cyklen med hjem, hvis nu hun besluttede ikke at ville cykle hjem. Har jo en pige med et stort temperament, og troede faktisk ikke på, at hun ville køre hele vejen hjem selv. Men det gjorde hun sgu. Det havde nok været nemmere at guide hende, hvis hun kunne finde ud af højre og venstre – på den anden side, tager jeg cirka fejl 50% af gangene, så pyt…

Det gik faktisk rigtig fint hele vejen. Hun skal lige sættes igang, så jeg holder i sadlen mens hun gør sig klar og så kører hun. Hun slingrer næsten ikke, og man kan se, at hun langsomt føler sig mere og mere tryg. Men – og det er altså et ret essentielt men – hun kan ikke finde ud af at bremse! Ikke helt så heldigt når man færdes rundt i den københavnske trafik… Jeg måtte to gange på turen hjem i går, praktisk talt smide min egen cykel til side, for at stoppe hende inden hun fortsatte ud midt i et lyskryds… Så nej, hun fik til sin store skuffelse ikke lov at cykle i børnehave i morges. Men til gengæld har jeg lovet, at vi øver de næste eftermiddage nede i gården. Selvom hun endnu ikke helt har forstået konceptet ‘øvelse gør mester’, og i morges udbrød med skælven i stemmen “Jeg kan bare slet ikke finde ud af at stoppe!”. Og jeg finder mit allermest pædagogiske selv frem og coacher hende udi bremsningens kunst…

Og så lige en lille tanke om at sælge og købe brugt. Jeg skulle i morges ud og hente en løbecykel til Olga. På billedet så den superflot ud, og jeg troede virkelig jeg havde skudt papegøjen – så fin en cykel til kun 100kr. Wow. Da jeg så kom for at hente den i morges blev jeg noget overrasket da han for det første gik ud i skuret og lige fjernede nogle andre cykler og legesager, der lå ovenpå… og for det andet, at hele den bærende del af cyklen, var ved at falde helt fra hinanden. Rammen var af træ, og i løbet af to sekunder ville Olga have fået splinter i fingre og ben. Ikke ligefrem det scoop som billedet havde lovet. Jagten fortsætter efter den helt rigtige løbecykel.

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s