Om regnvejr, max og tøsetid

Jeg har været sammen med pigerne i dag. Forsøger virkelig at få en masse bonustid med pigerne brugt inden jeg starter nyt job på onsdag.
Og at bruge en regnvejrsmandag på hyggelige ting, er simpelthen guld værd.
Vi startede dagen med at se børneteater på vores lokale bibliotek. Børneteaterfestivalen startede i dag og vi sad på første række. Det er ikke nemt at finde en forestilling hvor den knap 2-årige og den næsten 5-årige er målgruppen, så jeg valgte at satse lavt. De sidste par gange hvor irma har været på vej i teater, har hun nægtet at gå ind fordi hun bilder sig selv ind at det er vildt uhyggeligt. Men når lillesøsteren også skal med, er der tilsyneladende ingen forhindringer.

Vi så en forestilling der hed Mere Max. Den var temmelig abstrakt med tre mennesker der alle hed Max, havde samme slags tøj på og som dansede og sang lidt som i drømme… Olga var helt opslugt og brugte resten af dagen på at gå rundt og kalde på Max…

Vi lånte selvfølgelig en hel pose bøger med hjem – lige efter at pigerne skulle lege med i noget kreativt værksted som biblioteket havde sat frem. Børn, lim og glimmer…oh the joy. Alle vores gummistøvler var helt sat til med multifarvet glimmer da vi gik derfra. Meget festligt.

Vi har leget fangeleg, leget butik og gynget. Vi har haft besøg af mormor og læst alle de bøger som vi slæbte hjem. Jeg har desuden lavet langtidsstegt (min autocorrect ville skrive lavtuddannet…) kylling, købt ny cykel og handlet en stor kasse brugt legetøj.

Nu sover de begge to og jeg har ekstra god samvittighed omkring at sende dem begge i institution i morgen.

Og så fik jeg i øvrigt lige et tip af Irma, som måske nok kan peppe et farvel op sådan en mørk tirsdag morgen:

mor, når man er blevet gift og siger Hej-hej, så siger man ‘farvel, min elskede’

Det tror jeg, jeg vil bruge i morgen tidlig 🙂

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s