Børn og opdragelse

Forleden aften var jeg til et foredrag med netop denne titel, med Helen Lyng Hansen. Hun er damen bag et hav af bøger og ikonet bag netsundhedsplejerske.dk. Hun fortalte at hun altid svarede personligt på de breve hun fik, og indtil videre havde hun fået lidt over 22.000. Sådan. Denne aften handlede det altså om opdragelse. Hun havde inddelt foredraget i seks portioner: om at være en god forælder, om at give sit barn selvværd, om at lære sit barn at lytte, om gode søskenderelationer – og to mere, som der garanteret er nævnt i hendes bog, men som er væk lige nu.

Der er ingen tvivl om at det er en erfaren kvinde vi her taler om. Hun har besøgt et utal af børnefamilier og talt med endnu flere. Folk søger hendes råd hvorend hun er. Og hun var egentlig ret forstående overfor den tvivl omkring at gøre det rigtige. I dag må man som forældre ikke hæve stemmen og ikke skælde ud. Samtidig skal vi være konsekvente og sætte faste rammer for børnene. Vi skal leve sundt og dyrke motion med børnene, men vi må ikke være fanatiske eller hellige. Vi skal sikre at børnene har et højt og indgående kendskab til gadgets og spil, men ikke lade dem sidde alene eller for længe.

Jeg synes det er svært. Hele tiden at skulle anerkende, rose (på den rigtige måde!) og være tilstede i nuet. Og samtidig håndtere ulvetime, fuldtidsjob og natteroderi. Jeg har hævet stemmen, og gør det helt sikkert også igen (sikkert i weekenden), i går aftes spiste pigerne og jeg pasta med købe-tomatsovs og pølser (og de elskede det!), og i morgen kommer jeg sikkert til at rose Irmas tegning uden at spørge ind til detaljer og uden at snakke om farver og former.

Jeg gør det så godt jeg kan, og håber altså at jeg gør mere gavn end skade. Og jeg er sikkert både en helikopter-mor og en lidt for ambitiøs forælder… Og jeg blir stensikkert verdens mest pinlige mor om små 10 år, og så er alting vist i balance igen.

Jeg stemmer bestemt for den slags saglige input som Helen kommer med, men jeg stemmer lige så meget for sund fornuft, lydhørhed og kærlighed.

Godnat. Og god weekend!!

Reklamer

2 thoughts on “Børn og opdragelse

  1. Amen! Jeg synes også, det er svært at navigere i junglen af (modsatrettede) råd og hepper også på et stort mål af sund fornuft og mavefornemmelse. Og på at gøre vores bedste – uanset om lige netop vores metode er beskrevet i en bog eller ej 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s