November – med hurra

På torsdag bliver vores lille fis 2 år gammel. Hele to år. Om tiden er gået hurtigt? Nej, det synes jeg faktisk ikke. Det har været dejlige, men også svære år. Med rigtig meget gråd, meget lidt søvn og med udfordringer på alle mulige områder. Heldigvis er den lille krudtugle med alt hendes temperament, generthed, selvstændighed og stædighed, også helt igennem fantastisk og sjov! Det slår mig igen og igen hvor forskellig hun er fra sin storesøster, men hvor godt de to alligevel passer sammen. Olga er reserveret og genert – lige indtil hun giver los og folder sig ud. Hun laver ballade og laver show, skærer ansigter og leger gemmeleg. Og samtidig så er vi ikke i tvivl om, når hun gerne vil lukke hele verden ude og læse bøger med tæppe over benene og sut i munden.

De to år er ikke gået hurtigt – nok mest fordi jeg synes hun har været her altid. Det er svært at huske tiden før Olga. Og det er ligesom om vi er blevet fuldtallige efter hun kom til.

I dag har vi taget et lille forskud på fødselsdagen med besøg af mormor og morfar – der kommer med mad. Fandme i orden besøg på en hverdag! Og også med et nyt Rasmus Klump-puslespil, som Olga har lagt omkring 15 gange allerede – med hjælp fra mormor og Irma. På torsdag, på selve fødselsdagen, skal jeg for en gangs skyld aflevere pigerne. Forhåbentlig med favnen fuld af røde fødselsdagsboller til hele vuggestuen og med en glad lille fødselar. Pigerne bliver hentet af deres bedsteforældre, og tager med dem herhjem og eftermiddagshygger inden vi kommer hjem fra arbejde. Irma har glædet sig i mange dage allerede, og hendes første indskydelse da jeg fortalte hende om det, var at tage favnen fuld af bøger og sige “Jaaaaa, bedstemor og bedstefar har altid tid til at læse mange bøger”. Dejligt med den slags kendetegn.

Bedstemoren har dog også andre hyggelige ting oppe i ærmet, som pigerne kan se frem til… Mere om det senere.

Og nu vil jeg hoppe i seng og krydse fingre for, at den ondt i halsen og snigende koldsved jeg kan mærke, ikke er en sygdom på vej… Gode drugs og god søvn giver en rask mor!

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s