Fra av til leg og til alvor

Jeg skal hilse og sige, at det kan være en alvorlig sag, det med at være fem år. Irma har med alvor i blikket og hænderne i siden kigget på mig de første tyve gange over de sidste dage, og fortalt mig hvor skabet skal stå. Efter hendes overbevisning. Det er ikke alle kampe jeg tager med hende, men når hun bliver for streng, siger jeg fra. Men det kan være svært at holde minen når hun igen og igen bruger udtrykket: “Det vil jeg overhovedetomstændigheder ikke være med til”…

Hun er også tit igang med at opdrage på Olga. Og af og til får hun lov, også bare fordi vi vil se hvad det munder ud i. Olga siger jo heldigvis også fra.
Her til aften fik de lov at være i bad til de begge var helt runkne og klokken nærmede sig puttetid. Og på et tidspunkt da Olga fik nok af Irmas “du skal sidde sådan her, Olga” og “gør lige sådan, Olga”, slog hun sin storesøster i hovedet med et stykke legetøj. Før jeg nåede at komme til havde Irma sagt: “Du skal sige undskyld, og AE!!”

Og herefter gik det ligesom med en ridset plade i hak:

[Høj sang og snak]
Irma: “AAAAAAVV!”
Olga: “Ågyl Irma”

[Lidt mere snak og plasken]
Irma: “AAAAV Olga!”
Olga: “Ågyl Irma”
….
Jeg talte fem af disse runder inden det stoppede.

Jeg endte med at måtte smide dem op af badet, da de igen havde tømt karret for vand alene ved hoppen og møffen. Aner faktisk ikke hvad vi gør når det hele blir for småt og når der er mere skub end grin. Den tid den sorg.

Min aften byder på lidt madlavning, lidt karamelkogning (fordi de bare blev SÅ gode, dem jeg lavede til jul, at jeg blir nødt til at lave dem til de søde mennesker vi holder nytår med også) og lidt Suits på Netflix. Ny addiction… God aften til jer.

Reklamer

Sne, ferie og alt for mange godter

Hvad er der med ferier der får os (eller er det bare mig?) til at skrue gevaldigt op for sukkerindtaget? Ikke nok med at vi har ædt os igennem julen, men det er ligesom om, at fridage kalder på mere slik og kage og varm kakao. Ville ønske at jeg kunne slukke for den dårlige samvittighed – sende den på ferie – men den hænger ved. Hænger ved som smeltet chokolade på god marcipan…mmmmmm…. Rend mig, dårlige samvittighed!

For et par timer siden så jeg den fineste sne ramme vores gade. Og jeg overvejede et kort øjeblik at vække begge piger, kaste en dyne rundt om dem, og fise ud i det flotte vejr. Missionen må være, at finde et sted hvor den sne stadig findes i morgen tidlig. Irma har fanget hvordan man kælker på en numsekælk, og hun tog et par ture på verdens mindste asfaltbakke beklædt med is på legepladsen tidligere i dag. Ville virkelig gerne give hende en ordentlig snetur et godt sted i morgen.

Og så begynder de første nytårsplaner at dukke op. Vi har lige bestilt kød fra et virkelig godt sted oppe i nærheden af vores sommerhus, og nu mangler vi bare 117 andre ting, og så skal den menu nok spille… Aj, heldigvis er vi mange der kan lave mad, så det går nok alt sammen. Nogle medbringer en fritøse, jeg medbringer et vaffeljern – og guirlander – alle er glade!

Jeg går og brygger på det helt store her-er-dit-2014-indlæg, som ikke helt ligner det vi alle sammen bliver udsat for på Facebook. Men det lader lidt vente på sig. Min hjerne er for tiden i overhængende fare for at blive overophedet af for meget sukker, så alt for fange kløgtige tanker i ét indlæg, kræver virkelig sin planlægning. Og så lægger jeg samtidig planer for de næste par dage hvor jeg er alene med pigerne mens manden holder pause i juleferien. Forhåbentlig kan jeg peppe nytårsshopping op med kælkning og endnu mere varm kakao. Sukker gør glade børn (og voksne…).

Så blev det endelig jul!

Vores lillejuleaften gik med at pakke gaver ind, lave det sidste konfekt og forberede os på Irmas fødselsdag d. 25. (Har stadig ikke overbragt den snart 5-årige at hun altså ikke får den Frost-kage, som hun ønsker sig. Satser på at købe hende glad med brunsvigers-kagedame. Håber jeg)

Og så lavede manden den sidste lille jule-nisse-overraskelse: En lang række af valnødder, der helt ovre ved nissedøren mundede ud i to små skåle med havregrynskugler. Irma vågnede allerede kvart over 5, og har vækket mig 3 gange siden med “Mor, kom og se hvad Nisseline har lavet”, “Moooor, der står gaver ude i gangen!!” og “Mor, jeg skal lave L-O-R-T”… Nu er jeg stået op… Og måske kan jeg tage en lur sammen med Olga lidt senere…Zzzz…

Om et par timer tager vi ud til mine forældre, og så starter julen rigtig. Der er noget med duften af min fars julesovs, som altid kan få mig i julestemning. Irma skal pynte træ sammen med mormor og lige så snart det begynder at blive mørkt, skal det tændes. Og jeg glæder mig supermeget til at se pigerne i deres nye julekjoler, med smil op til begge ører, og med ondt i maven af for mange julegodter… eller bare glade, håber jeg.

Rigtig god jul, alle sammen! Vi ses på den anden side 🙂

22. december

Da jeg i morges bad Irma om at hjælpe med morgenmaden så hun noget overrasket ud, da hun åbnede køleskabet og ikke rigtig fandt noget mad. Lidt sjovt. Og da vi lidt senere fandt al maden ude på altanen, var alting stadig 100% troværdigt. Jeg er vild med at lyve for mine børn…

I dag har pigerne og jeg været på regnvejrstur. Først en tur til lægen da Irma havde klaget over ondt i ørerne. Men da de “kun” var lidt røde, mente lægen at vi skulle se tiden an. Og hun har faktisk ikke klaget siden. Så måske var det bare lidt vinter-hoste-relateret-øre-halløj. Vi håber. Olga formåede også at komme galt afsted i dag. Hun står og hopper i sofaen, og falder så megauheldigt ned og slår munden ind i sofabordet. Hun har klaget over at have ondt i tanden her til aften, så måske skal vi et smut til tandlægen i morgen… bare for at peppe førjuledagene lidt op.

Bortset fra det var vi på Vesterbro. Jeg skulle ind til allerbedste Hanne

og købe de sidste gaver. Og bagefter tog pigerne og jeg på cafe og drak varm kakao. Vi gør det egentlig ret sjældent, det her med cafebesøg, så jeg var positivt overrasket over hvor nemt det gik. Ingen kakaouheld og ingen hysteriske anfald. Pyha.

Pigerne har leget afsindigt godt i de timer vi har været hjemme i dag. Sådan helt fordybet og i deres egen verden. Mest parallelt med hinanden, men også lidt sammen i ny og næ. Det har været helt idyllisk at kigge på, selvom jeg har måtte stoppe storesøsterens hundsen omkring med lillesøsteren fra tid til anden…

Mens manden her til aften er gået ud for at møde en gammel ven (og rendt ind i Lucas Graham!!), så har jeg været begravet i marcipan, nougat og chokolade. Køleskabet er proppet med ting, der skal gøres færdige i morgen – overtrækkes og pensles. Det blir godt. Jeg har også lidt fødselsdagsforberedelser at se frem til… Men det tager vi i morgen.

Nisseline har tilsyneladende arrangeret et spil Nisse-billedlotteri med bordnisserne her til aften, og jeg håber pigerne gider spille videre med mig i morgen tidlig…

Nissespil

Nissespil

Julemaden..

De der adventsgaver, de vinder altid. Og jeg bliver igen og igen bekræftet i, at vi har truffet den rigtige beslutning omkring at nøjes med adventsgaverne og droppe kalendergaverne. Pigerne glæder sig til at pakke ud, og bliver megabegejstrede for stort som småt. Den søde Nisseline havde lavet gaver med lidt guf, prinsessestrømper og en Hr Skæg-bog til Irma, og guf og en Barbapapabog til Olga. Alle var glade!!

Vi havde store planer om at skulle på citytur alle fire her i eftermiddag. Men det blev til konfektlavning og boglæsning i stedet – det der regn sætter altså en stopper for hyggelig slentretur med klapvogn og et hav af mennesker… Og med mandens skrantende helbred var det måske nok heller ikke det smarteste.

Jeg fik lavet nogle virkelig sjove små kiksekager – de blev langt fra Blomsterberg-agtige, men de smager sindsygt godt. Særligt i disse små portioner. Det er den gode Klidmoster, der har opskriften. Og hvis man ellers lod være med at overophede sin chokolademasse, så er det meganemt!

Nisseline er også fan af, at vi er gået konfektvejen. Hun har rippet vores køleskab for alt ikke-konfektrelateret (og har dog efterladt mælken, tak…). Jeg tror hun mener vi skal lave noget mere!

Køleskabstømmer

Køleskabstømmer

 

I juleasyl

Jeg sidder lige nu og ser Ramasjang med pigerne. Ingen af dem har opdaget adventsgaverne der ligger ude på spisebordet, og vi sidder i mine forældres stue med hver vores dyne viklet om os.

I går var dagen hvor Irma og mormor skød en ny juletradition i gang. Der blev bagt julesmåkager og rullet havregrynskugler til den store guldmedalje. Rigtig hyggeligt! Og imens manden og min far lavede mad og hyggede med Olga, var jeg til frisør og mødtes med gode veninder! Bestemt også grundlag for en hyggelig tradition.

Jeg glemte at skrive i går aftes, fordi vi sad og drak god rødvin her hos mine forældre. Det kan jo ske. Derhjemme havde vores overbo annonceret endnu en julefest…

Nu er det snart adventsgavetid. Fedt med en nisse der følger med hvor end vi er. God søndag til alle 🙂

Ferietid og kreativt kollaps

Okay, der er  fyrværkeri i gang et sted i kvarteret. Det er lige som om, det bare er en smule for tidligt… Nå, og så er det altså juleferie. Fisme dejligt. Ja, det er det for pigerne og jeg. Manden skal arbejde en hel del i juledagene, men det går nok alligevel. Jeg satser på at slæbe pigerne med på julegaveindkøb på mandag – jeg mangler 3 gaver, og jeg tænker, at de kan blive mine små hjælpere.

(Det blir næppe lige så idyllisk som jeg forestiller mig, og jeg ender sikkert med at komme hjem med helt sukkerklistrede unger, der er blevet bestukket af temmelig stresset mor…)

Jeg havde egentlig lyst til at fejre i dag med juleøl og julefilm, men det blev til the og joggingbukser i stedet. Har besluttet af juleferien i stedet skal skydes igang med en uforstyrret nattesøvn. Det ville virkelig klæde Olga, at leve op til den forventning! (Lige da jeg havde tastet den her sætning, begyndte hun at møffe inde i sin seng…det barn, altså).

Nisseriet i morgen… jeg kæmper lidt…Går lidt med en plan, der involverer noget malertape, men bliver ved med at glemme at købe noget. Så her til aften har Nissen istedet været på pigernes værelse og hentet dukkehuset. Alle møblerne er pænt stillet op og der er fyldt op med selskab af både prinsesser, alfer og snemænd. De glæder sig alle til at blive leget med i morgen tidlig.

Legehus med liv i

Legehus med liv i

 

14 børn, 2 pædagoger, ugennemtænkte pølsehorn og masser af glasur…

Det tager lidt på kræfterne at køre sådan et børnearrangement af. Vi fik begge piger ud af vagten i morges, og jeg styrtede tilbage og hjalp med at gøre de sidste ting klar. Der var lidt oprydning, formning af kanelsnegle, glasur der skulle farves, kakao der skulle lunes, boller der skulle formes, og pølsehorn der skulle rulles. På halvanden time… Og nej, det her er ikke et program jeg vil anbefale hvis du kun er én i køkkenet! Jeg hentede de afgangsklar børn i børnehaven, og Irma og jeg førte trop hele vejen hjem. Vejret var sådan set fint på det tidspunkt, så vi legede lidt i gården og drak varm kakao med flødeskum.

Oppe i lejligheden duftede der så vildt af hjemmebag, at børnene stort set instinktivt blev sultne. Så ret hurtigt linede vi op med smørsmurte boller og pølsehorn. Og her var det så, at INGEN af os havde tænkt tanken omkring svinekød i pølser. Jamen for filan, hvor dumme kan vi være? Sidste år var vi altså en del mere tjekkede hvad det angik. Nå, de tre drenge fik lidt flere boller, og så var skaden heldigvis ikke større.

Børnefødselsdag

Højdepunktet var da ungerne lidt senere skulle have kanelsnegle, og vi havde lavet tre skåle med hidsigt farvet glasur (Irma havde valgt lilla, gul og grøn) og sukkerkugler. Så var der dømt pyntning til den helt store guldmedalje. Ret simpelt! Resten af tiden var der fri leg, og manden fik lov at agere gamemaster, da et par af drengene viste interesse for nogle brætspil…

Men altså, bortset fra det med pølserne, forløb alting helt perfekt.

Ovenpå alt det hurlumhej er jeg helt kvæstet, hvilket betyder at Nisseline også er lidt hyggesløv… Hun har fundet alle de fine store barbapapa-puslespil frem og samlet dem alle sammen. Og i morgen er der dømt juleferie! Tror nok det betyder lidt ekstra i posen til alle 😉

Puslemani

Fødselsdagshjælper-nisse

I søndags fortalte jeg stolt om min meget tålmodige store datter, der sagtens kunne vente på at lillesøsteren vågnede før hun åbnede sine adventsgaver… I morges, var det godt nok svært for hende. Her lå den kæmpestore pakke lige foran nissedøren – og der lå endda et par små chokoladekranse ovenpå…åååååååhhhh. Lidt i 6 kom hun ind til mig og bad om at få lov til at spille Ipad. Det fik hun lov til. 20 sekunder efter kom hendes små fødder spurtende ind til sengen: “Mor, der ligger en stor gave og der er også chokolade. Må jeg godt åbne den?… Og må jeg godt spise chokoladen?”. Hun fik lov til at spise den ene af kransene (der var 2 til hver), men der var sørme kun Olgas tilbage da vi stod op… Og hun var virkelig ærgerlig over, at hun skulle vente med pakken. Juletiden er hård ved de utålmodige!!

Men jeg må virkelig anbefale de her Barbapapa-puslespil igen. De er megagode, og det her i Netto var en hel del billigere end de andre vi har købt i tidens løb. Så go go, mens de stadig er på lager.

Jeg morer mig lidt over, at alle forandringer herhjemme er nissens værk. Jeg havde hængt nogle julestjerner op i går aftes: Nissen. Manden går hjemme og kæmper med noget sygdom, og havde glemt en kiks inde på børneværelset: Nissen. Der er kommet blomster i vindueskarmen: Nissen.
Nu er nissen for alvor flyttet ind!

Og her til aften har Nisseline meldt sig som en hjælpsom sjæl. I morgen får vi jo børnehaven på besøg, og der skal bages og gøres klar med alverdens ting og sager. Og Nissen har simpelthen været så sød at puste de 20 balloner op som når børnene er fulgt i institution, (formentlig) skal bindes til et flag og plantes hele vejen hen til børnehaven. Det er den simpleste skattejagt, og vi gjorde det også sidste år. Irma synes det hører med, men jeg vil gerne gøre noget andet med dem… Så måske får hun sin vilje, måske bliver hun overrasket – vi ser hvad opfindsomheden rækker til.

Ballonfest

Ballonfest

Tak for grød!

Neglelak på små fingre i ly af natten – årh, det var Irma helt vild med! Hun var oppe og tisse omkring klokken 03, og da hun tændte lyset så hun de fine lilla negle. Hun var nødt til at komme ind og fortælle mig om det. Helt begejstret.

I dag har jeg været på ølbar efter arbejde med mine nærmeste kollega. God-jul-øl. Rigtig hyggeligt. Og jeg nåede lige hjem til at kysse pigerne godnat inden de døsede væk i drømmeland. De havde spist risengrød med faren til aftensmad, og pigerne havde bestemt, at Nisseline bestemt ikke skulle snydes. Der var placeret en fin lille skålfuld grød til nissen også. Tak som byder.

Og bare for det, får pigerne ikke noget dril i morgen, men en gave. Bare fordi det er tirsdag, og fordi jeg ser dem alt alt for lidt i de her dage – godt det snart er juleferie! Og også lidt fordi Barbapapa-puslespillet kaldte på mig henne i Netto…

Gave for grød

Gave for grød