Nissestrejke!

Irma er sur. Sådan virkelig edderspændt. Nisseriet i morges med alt legobyggeriet faldt totalt til jorden. Det ville hun selv kunne have bygget meget bedre! Nåja, det var da nok ikke helt forkert… Hele morgenen var forkert. Hun måtte ikke se fjernsyn (det gør hun aldrig i hverdagene), hun måtte ikke få boller (det har vi aldrig i hverdagene), jeg havde ikke tid til at læse bog for hende – i det hele taget var det bare det HELT forkerte ben hun havde fået ud af sengen.

Så da jeg mødte Irmas pædagog på trappen ind til børnehaven, og hun fortalte mig at Irma havde haft den bedste dag, blev jeg lykkelig. Så var den dumme morgen da heldigvis ovre. Irma havde fået lov til at få en stand-in-billet til en teaterudflugt (kun 10 børn kunne komme med), og det havde været en forrygende musical med julesange. Helt fantastisk. Helt lettet kom jeg ind på stuen, hvor Irma sammen med fire andre piger, sidder og tegner og klipper mens de synger Rudolf. Det var som taget ud af en film. Indtil hun fik øje på mig, og skreg NEEEEEEEEEJ lige op i hovedet på mig. Jeg var kommet ALT for tidligt, og hun ville i hvert fald ikke med hjem.

Herfra var alt galt igen. I morgen skal de holde julefrokost i børnehaven, og hun havde ikke noget fint juletøj hun kunne tage på. “Du skal købe noget til mig, mor. NU!”. Herhjemme nægtede hun at spise aftensmad, fordi pastaen var flad… Godt så. Jeg tror faktisk det er første gang hun er kommet i seng uden at få noget som helst at spise. Bare fordi pastaens form er forkert, får man altså ikke noget andet. Sagde den sygt strenge mor!

Så det var den alt for lange optakt til konklusionen for i dag: Nissestrejke!

– Den holder ikke så længe, for jeg har planer for weekenden…

 

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s