Julemaden..

De der adventsgaver, de vinder altid. Og jeg bliver igen og igen bekræftet i, at vi har truffet den rigtige beslutning omkring at nøjes med adventsgaverne og droppe kalendergaverne. Pigerne glæder sig til at pakke ud, og bliver megabegejstrede for stort som småt. Den søde Nisseline havde lavet gaver med lidt guf, prinsessestrømper og en Hr Skæg-bog til Irma, og guf og en Barbapapabog til Olga. Alle var glade!!

Vi havde store planer om at skulle på citytur alle fire her i eftermiddag. Men det blev til konfektlavning og boglæsning i stedet – det der regn sætter altså en stopper for hyggelig slentretur med klapvogn og et hav af mennesker… Og med mandens skrantende helbred var det måske nok heller ikke det smarteste.

Jeg fik lavet nogle virkelig sjove små kiksekager – de blev langt fra Blomsterberg-agtige, men de smager sindsygt godt. Særligt i disse små portioner. Det er den gode Klidmoster, der har opskriften. Og hvis man ellers lod være med at overophede sin chokolademasse, så er det meganemt!

Nisseline er også fan af, at vi er gået konfektvejen. Hun har rippet vores køleskab for alt ikke-konfektrelateret (og har dog efterladt mælken, tak…). Jeg tror hun mener vi skal lave noget mere!

Køleskabstømmer

Køleskabstømmer

 

Reklamer

I juleasyl

Jeg sidder lige nu og ser Ramasjang med pigerne. Ingen af dem har opdaget adventsgaverne der ligger ude på spisebordet, og vi sidder i mine forældres stue med hver vores dyne viklet om os.

I går var dagen hvor Irma og mormor skød en ny juletradition i gang. Der blev bagt julesmåkager og rullet havregrynskugler til den store guldmedalje. Rigtig hyggeligt! Og imens manden og min far lavede mad og hyggede med Olga, var jeg til frisør og mødtes med gode veninder! Bestemt også grundlag for en hyggelig tradition.

Jeg glemte at skrive i går aftes, fordi vi sad og drak god rødvin her hos mine forældre. Det kan jo ske. Derhjemme havde vores overbo annonceret endnu en julefest…

Nu er det snart adventsgavetid. Fedt med en nisse der følger med hvor end vi er. God søndag til alle 🙂