Så blev det endelig jul!

Vores lillejuleaften gik med at pakke gaver ind, lave det sidste konfekt og forberede os på Irmas fødselsdag d. 25. (Har stadig ikke overbragt den snart 5-årige at hun altså ikke får den Frost-kage, som hun ønsker sig. Satser på at købe hende glad med brunsvigers-kagedame. Håber jeg)

Og så lavede manden den sidste lille jule-nisse-overraskelse: En lang række af valnødder, der helt ovre ved nissedøren mundede ud i to små skåle med havregrynskugler. Irma vågnede allerede kvart over 5, og har vækket mig 3 gange siden med “Mor, kom og se hvad Nisseline har lavet”, “Moooor, der står gaver ude i gangen!!” og “Mor, jeg skal lave L-O-R-T”… Nu er jeg stået op… Og måske kan jeg tage en lur sammen med Olga lidt senere…Zzzz…

Om et par timer tager vi ud til mine forældre, og så starter julen rigtig. Der er noget med duften af min fars julesovs, som altid kan få mig i julestemning. Irma skal pynte træ sammen med mormor og lige så snart det begynder at blive mørkt, skal det tændes. Og jeg glæder mig supermeget til at se pigerne i deres nye julekjoler, med smil op til begge ører, og med ondt i maven af for mange julegodter… eller bare glade, håber jeg.

Rigtig god jul, alle sammen! Vi ses på den anden side 🙂

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s