Fra av til leg og til alvor

Jeg skal hilse og sige, at det kan være en alvorlig sag, det med at være fem år. Irma har med alvor i blikket og hænderne i siden kigget på mig de første tyve gange over de sidste dage, og fortalt mig hvor skabet skal stå. Efter hendes overbevisning. Det er ikke alle kampe jeg tager med hende, men når hun bliver for streng, siger jeg fra. Men det kan være svært at holde minen når hun igen og igen bruger udtrykket: “Det vil jeg overhovedetomstændigheder ikke være med til”…

Hun er også tit igang med at opdrage på Olga. Og af og til får hun lov, også bare fordi vi vil se hvad det munder ud i. Olga siger jo heldigvis også fra.
Her til aften fik de lov at være i bad til de begge var helt runkne og klokken nærmede sig puttetid. Og på et tidspunkt da Olga fik nok af Irmas “du skal sidde sådan her, Olga” og “gør lige sådan, Olga”, slog hun sin storesøster i hovedet med et stykke legetøj. Før jeg nåede at komme til havde Irma sagt: “Du skal sige undskyld, og AE!!”

Og herefter gik det ligesom med en ridset plade i hak:

[Høj sang og snak]
Irma: “AAAAAAVV!”
Olga: “Ågyl Irma”

[Lidt mere snak og plasken]
Irma: “AAAAV Olga!”
Olga: “Ågyl Irma”
….
Jeg talte fem af disse runder inden det stoppede.

Jeg endte med at måtte smide dem op af badet, da de igen havde tømt karret for vand alene ved hoppen og møffen. Aner faktisk ikke hvad vi gør når det hele blir for småt og når der er mere skub end grin. Den tid den sorg.

Min aften byder på lidt madlavning, lidt karamelkogning (fordi de bare blev SÅ gode, dem jeg lavede til jul, at jeg blir nødt til at lave dem til de søde mennesker vi holder nytår med også) og lidt Suits på Netflix. Ny addiction… God aften til jer.

Reklamer

2 thoughts on “Fra av til leg og til alvor

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s