Stolt mor til udklækket ælling

Irma er startet til svømning. For tre uger siden. Første gang nåede hun at være i vandet halvdelen af tiden. Undervisningen varer kun 30 minutter, så jeg havde følelsen af fiasko i kroppen da vi tog afsted, og var ret bekymret for om hun var til at lokke afsted ugen efter. Første gang var desværre ret kaotisk pga en lukket svømmehal. Så der var åbne hold, virkelig mange børn OG voksne i svømmehallen, en instruktør som råbte på BS Christiansen-niveau, og hun var ene pige på holdet… Ikke de bedste vilkår for svømmestart. Irma synes det var skræmmende, hun var genert, og “jeg kan ikke lige at hun råber sådan, mor”…

De sidste to gange har været en noget større succes. Sidst var hun kun oppe af vandet én gang – med korslagte arme og den mine der siger “jeg vil ikke mere, mor”. Men efter lidt tryglen fra både mig og hjælpetræneren kom hun tilbage i bassinet. Men da hun både havde lært at flyde og bruge den her skumgummipølse til at svømme med, så var hun temmelig stolt da vi gik derfra.

I dag var en kæmpe succes. Hun fik sludret med den ene anden pige på holdet (hun er godt nok 8 år, men lidt af en forsigtigper, så i virkeligheden er de ret fint på niveau). Hun fik både hinket, lavet numsehop (fangede ikke lige hvad det var de skulle her) og lavet delfinhop i vandet (som Irma hørte som pingvinhop… hendes tolkning så ret skæg ud). Og halvvejs igennem undervisningen skulle de alle i det store bassin og svømme. Uden noget andet end denne skumpølse.

Fra www.curiositiesbydickens.comOg så står de der på kanten, 8 unger med hver deres farverige og alt for lange pølse, og hopper i vandet en for en, og jeg så bare en hel gruppe forårskåde ællinger tage deres første dykkert og i trop følge efter deres mor. Meget fint. Irma var den første i vandet, og hun overhørte lærerens instruks med kun at svømme til trappen i midten af bassinet – hvilket gjorde at hun og alle de andre svømmede helt ned på den dybe ende i første forsøg. Moren var ret ængstelig… og bagefter temmelig stolt.

Denne gang var sidste gang hvor forældre må være indenfor synsvidde, så nu er jeg spændt på hvordan det forløber. Men med alle de sejre hun har haft indtil nu, er jeg sikker på at det nok skal gå godt. Og for at toppe hele ællingebilledet af, tog Irma i de sidste minutters fri leg svømmefødder på… Det eneste der kunne lokke hende op af vandet, var en chance for at komme i sauna med den nye svømmeveninde.

Ude i omklædningen fik Irma en pære, mens hun tog tøj på. “Mor, har du en til?”, hun fik den anden og gav den straks til den anden pige. På vej ud kom det “næste gang skal vi også have to pærer med, mor”. 🙂

Reklamer
Oppe i et legetårn

Om at vælge sine kampe

Lige siden Irma var to år har hun haft en stærk holdning til hvilket tøj hun skulle have på. Dengang i vuggestuen var det kun kjoler der duede, og jo mere strut og tyl desto bedre. Det er mega-upraktisk med sådan et tylskørt i en flyverdragt, men hvor der er vilje… Jeg prøvede at købe flere par bukser til hende, men som oftest kom de af lige så hurtigt som de var kommet på. Og aldrig på igen. Det nyder Olga så godt af lige nu, da hun jo har arvet alt det der ikke er blevet slidt op. Og bukserne er selvsagt så gode som nye.

Måske hang det også sammen med, at vi var meget gode til at fortælle hende hvor fin hun så ud, og at jeg måske, et fjernt sted i min ubevidste del af hjernen, fik en hang til at lege dress-up i det sekund jeg fik min første pige? Jeg aner det ikke. Måske er Irma bare pigen med en holdning til sit tøj. I hvert fald er det ikke holdt op endnu. Sidste vinter blev det pludselig komplet yt at gå med strømpebukser. Blandt flere af pigerne i børnehaven. Ingen ved hvorfor. Der skulle stadig være kjoler, men nu skulle pigerne have leggings indenunder. MEGET vigtigt. Da det blev varmt nok i vejret, begyndte Irma så at smøge sine leggings op til lige under knæet (hvilket mest af alt fik mig til at tænke på den der kiksede periode hvor alle skulle have det ene bukseben smøget op. Tak LL Cool J). Og hun insisterede på at blive ved indtil det blev for koldt igen i efteråret. Efterårs- og vintermoden herhjemme har været præget af mix and match. I hæmningsløs grad. For eksempel: To forskellige My little pony-strømper, leopardleggings, en brun/pink-prikket bluse med en orange Klokkeblomst-tshirt udover, toppet med en sommerblomstret nederdel. Om ikke andet lyser hun da op i mængden.

De eneste tidspunkter hvor jeg får en finger med i spillet, er når vi er ude og overnatte et sted. Så er det mig der pakker tasken og mig der bestemmer. Men nu kender jeg jo efterhånden hendes yndlings-kompositioner og prøver også at respektere det en anelse. Jeg har for længst erkendt at pigen har sin egen stil, og jeg har bare at blande mig udenom. Bum.

Olga er indtil videre komplet ligeglad. Hun har et par gange ytret, at hun gerne vil have kjole på, og så får hun det. Men langt de fleste dage finder jeg tøj frem til hende, og hun er tilfreds så længe hun får lov til selv at tage det på. Jeg har 100% opgivet de kampe omkring valg af tøj, som ville have gjort vores morgener en tand mere uoverskuelige. Jeg synes det er rigeligt svært at finde tøj frem til mig selv, så gider jeg altså ikke også bestemme over en (på det her område) meget selvstændig pige.

Men nu hvor hun selv bestemmer så meget over egen garderobe får jeg heller ikke ryddet ud i den så ofte som jeg nok burde. Hvilket også gjorde, at hun forleden kom gående ind i noget nattøj hvor bukserne mindst var 20 cm for korte. Hvornår var det lige hun var blevet SÅ stor???

Det der kylling…

Det er ikke nogen hemmelighed at Irma alle dage har foretrukket brød og grønt frem for kød. Faktisk har alt kød bortset fra leverpostej og bacon været helt fjernet fra hendes tallerken. Hendes nysgerrighed byder hende dog at smage på tingene, men ofte er svaret: Nej tak, det kan jeg ikke lide.

I går, søndag, havde jeg god tid til at ordne aftensmaden, så aftenens kylling blev lagt i rømeren allerede før 10. At jeg så glemte at tænde for ovnen til vi kom hjem fra Zoo kl 14 er en anden sag… Den nåede stadig at blive mør og god. Og Irma fulgte med både om morgenen og ved spisetid. Der blev stillet mange spørgsmål: “Er det en fugl?”, “hvor er hovedet?”, “hvorfor kommer du citroner op i den?”… Men mens jeg var i gang med at partere den varme kylling, konstaterede hun sikkert: “Mor, jeg skal ikke have noget kylling. Jeg synes det er synd for den, at vi spiser den. Den er så sød”…

5 år, politisk og argumenterende… Tja…

Faren kom med en eller anden syrlig bemærkning om at vi også skød og spiste de søde køer. Tror snart vi må en tur på landet…

2015/01/img_0315.jpg

Fastelavnstip

Irmas øverste ønske til jul var en Anna-kjole (Fra Frost-filmen off course). Disneys beskedne pris var på 700kr, så det var altså et nej herfra… Nu har jeg fundet et sted hvor man kan købe dem til en helt anden pris – måske skal du leve med at et lille barn i Kina har lavet dem (der er altid et eller andet lusket ved så billig en pris!), men hvis du alligevel lyster, så smut over på aliexpress. Jeg fik kolde fødder undervejs… og valgte en ny strategi.

Prinsesser, nejtak

Prinsesser, nejtak

De her to bøger, har gjort en del arbejde i en anden retning. Hverken Olivia eller Trunte (i den første bog) gider høre mere om prinsesser. Og efter at have læst dem i nærheden af 15 gange hver, begynder alt det her med prinsesser at visne en anelse. Og da vi forleden snakkede om fastelavnkostumer, blev ting som læge og løve nævnt. Mor er tilfreds!! Tak til børnebøgerne!!

Nu skal jeg tilbage til min vigtige aften… 😉

Fredag aften

Fredag aften

Om putning og den grundlæggende forskel på børn og voksne

Efter den koldeste og vådeste cykeltur i år (og så stopper det snart med det røvsyge januar-vejr, blev der sagt!!), kom vi hjem og trængte voldsomt til at blive varmet op alle sammen. Irma ville gerne i bad, og det var også hvad jeg havde brug for. Jeg fyldte pigernes badekar og fik dem i bad. Og så smuttede jeg lige selv under bruseren på det andet badeværelse (fordelen ved en sammenslået lejlighed, er to små badeværelser). Men mens jeg nød at have fem minutter for mig selv, brokkede pigerne sig over det manglende selskab. Jeg glæder mig til at se hvornår det skifter og vi må slås om at være alene på badeværelset…

Ja, og så putning. Vi jubler jo helt til skyerne over nu at have vores soveværelse for os selv. Pigerne bliver i deres senge og sover sgu hele natten. Vi diskuterer lidt med Irma om hvornår den der nat er forbi, for ret ofte står hun ved siden af vores seng mellem 04-05 og spørger om hun må spille iPad nu… Olga er så småt ved at nærme sig tiden hvor middagsluren spænder ben for hvor lang tid det tager at falde i søvn om aftenen, men hun kan stadig ikke klare sig en dag uden lur. Så lige nu tager putning omkring en time… (Med en Olga der snakker, synger, møffer rundt i sengen, kaster med sutterne, sparker til dynen. Det er ok underholdende indtil hun bliver overtræt og hys) Ja ja, det er selvfølgelig forbudt at klage når man har børn der sover om natten, men hvem er vi, hvis vi ikke må brokke os??…

I morgen skal jeg prøve hjemmearbejdsdag med sløjt barn. Irma hoster som en storryger og spurgte i dag om hun ikke nok måtte blive hjemme i morgen: “må jeg ikke få en fri-ferie-dag i morgen, mor?. Jeg hoster nemlig hele tiden”. Jo, det er vist bedst. Og jeg kan da sagtens arbejde mens jeg se Frost og synger med på Let i Goooooo….

Et pip

Vi er her endnu. Men det her med at starte op igen efter en lang og hjemmetøjs-ramt juleferie, trækker altså tænder ud. Specielt når de vågne timer med pigerne er brugt med oprør og grænsesøgning fra både den ene og den anden… Til gengæld har vi fået vores seng tilbage og har børn der sover i deres egne senge – og uden de helt store afbrydelser. Det tog så også kun 2 år at komme her til!!

(Det er jo altid farligt at sige højt, men here goes…)

Vi skal afsted til Fyn om lidt. Over til bedstemors fødselsdag. Så vi er langsomt ved at være klar til at proppe bilen til bristepunktet … Utroligt som halvanden døgns biltur kalder på et totalt pakket bagagerum! Gad vide hvornår det stopper?!?!

God regnvejrsweekend til alle!

Farvel år, hej år

Så er vi landet igen efter en tur til Tuse Næs. Vi har fejret nytår i sommerhus med gode venner. Og rigtig god mad. Vi fik virkelig gode bøffer fra Løserupgaard, og det kan jeg kun anbefale!! (jeg glemte komplet at tage billeder af noget som helst nytårsaften, men I må tage mit ord for det).

2014 har været lidt af en rutsjetur. For nu at sige det mildt. Alt var godt da manden startede nyt job i begyndelsen af januar. Jeg var glad for mit job i Roskilde, men i løbet af foråret tog det hele en lidt voldsom drejning, og jeg blev sygemeldt. Efter en kort omgang med fuld sygemelding, og derefter en lidt længere periode med deltids-, sluttede det hele ret brat i slutningen af august. Det var nogle svære beslutninger, der blev truffet, men det gik altsammen til det bedre, og jeg kom hurtigt i et nyt job, som jeg startede i midt i oktober. Jeg er rigtig glad for at være i Dong Energy hvor jeg er nu, og jeg håber virkelig at der bliver mere ro på jobfronten i det nye år.

Samtidig var ’14 også året hvor vi købte sommerhus og føjede ture mellem Tuse Næs og Amager til kalenderen. Vi brugte hele sommeren deroppe og var næsten ikke til at hive hjem igen. Det var helt afgjort årets bedste beslutning at købe det hus – det er blevet et fristed og et supergodt sted at invitere venner og familie op.

Og de her tøser. De er bare blevet så store. 2 og 5 nu. Irma der nu kan så godt som alting selv, som der har udviklet en utrolig evne til at forklare højt som lavt, og som ikke gider finde sig i noget. Især ikke fra hendes mor… Hun elsker tal og bogstaver, elsker bøger og ture i svømmehallen. Og elsker mere end noget andet: My Little Pony. Jep, det er dér vi er.

Olga er som sagt to år nu, og er i gang med den store udvikling af selvstændighed. Hun siger fra over for os, og overfor sin storesøster (som til tider glemmer, at hun har at gøre med et rigtigt menneske…), og kan blive så vred, at hun næsten ikke kan få luft. Hun vil alting selv, og det kan være rigtig svært at bede om hjælp, når sutskoene eller lynlåsen igen driller. Hun er også den vildeste charmetrold, og det er så dejligt at se, hvordan hun nu virkelig har knækket koden til at lege. Også på egen hånd. Hun elsker at få læst højt, elsker hytteost og puslespil. Og elsker Sofus fra Ramasjang. Jep, dér er vi også.

I år kommer der til at ske vilde ting på børnefronten. Hvis alt går vel bliver vi en familie uden puslebord, uden sutter og uden klapvogn. Vi vinker formentlig også farvel til middagsluren og til (alt for mange) natteforstyrrelser. Det bliver et farvel til vuggestue, og både et hej og et hej-hej til børnehaven. Irma starter i SFO til foråret og i skole efter sommerferien, og Olga starter børnehave i september. Jeg satser på, at der på voksendelen bliver lidt mere ro på. Forhåbentlig med mulighed for lidt flere friaftener til forældrene – det helt store nytårsfortsæt bliver nemlig genindførelse af babysitter og torsdagsdate. Det glæder jeg mig til. Jeg håber også at 2015 bliver året hvor jeg begynder at læse bøger igen (ikke kun lydbøger), og måske kommer lidt mere i biffen end i år (hvilket vist er sneget sig op på én hel gang…). I år glæder jeg mig rigtig meget til barselsvisitter hos gode veninder, venneweekender i vores sommerhus og i andres. Drinksaftner, grineflip og romantiske stunder med min søde mand.

Godt nytår til alle!! Jeg er så glad for alle dem der læser med her, og som kommenterer – både på bloggen, på Facebook og i den virkelige verden. Tusind tak fordi I gider.