Et pip

Vi er her endnu. Men det her med at starte op igen efter en lang og hjemmetøjs-ramt juleferie, trækker altså tænder ud. Specielt når de vågne timer med pigerne er brugt med oprør og grænsesøgning fra både den ene og den anden… Til gengæld har vi fået vores seng tilbage og har børn der sover i deres egne senge – og uden de helt store afbrydelser. Det tog så også kun 2 år at komme her til!!

(Det er jo altid farligt at sige højt, men here goes…)

Vi skal afsted til Fyn om lidt. Over til bedstemors fødselsdag. Så vi er langsomt ved at være klar til at proppe bilen til bristepunktet … Utroligt som halvanden døgns biltur kalder på et totalt pakket bagagerum! Gad vide hvornår det stopper?!?!

God regnvejrsweekend til alle!