Oppe i et legetårn

Om at vælge sine kampe

Lige siden Irma var to år har hun haft en stærk holdning til hvilket tøj hun skulle have på. Dengang i vuggestuen var det kun kjoler der duede, og jo mere strut og tyl desto bedre. Det er mega-upraktisk med sådan et tylskørt i en flyverdragt, men hvor der er vilje… Jeg prøvede at købe flere par bukser til hende, men som oftest kom de af lige så hurtigt som de var kommet på. Og aldrig på igen. Det nyder Olga så godt af lige nu, da hun jo har arvet alt det der ikke er blevet slidt op. Og bukserne er selvsagt så gode som nye.

Måske hang det også sammen med, at vi var meget gode til at fortælle hende hvor fin hun så ud, og at jeg måske, et fjernt sted i min ubevidste del af hjernen, fik en hang til at lege dress-up i det sekund jeg fik min første pige? Jeg aner det ikke. Måske er Irma bare pigen med en holdning til sit tøj. I hvert fald er det ikke holdt op endnu. Sidste vinter blev det pludselig komplet yt at gå med strømpebukser. Blandt flere af pigerne i børnehaven. Ingen ved hvorfor. Der skulle stadig være kjoler, men nu skulle pigerne have leggings indenunder. MEGET vigtigt. Da det blev varmt nok i vejret, begyndte Irma så at smøge sine leggings op til lige under knæet (hvilket mest af alt fik mig til at tænke på den der kiksede periode hvor alle skulle have det ene bukseben smøget op. Tak LL Cool J). Og hun insisterede på at blive ved indtil det blev for koldt igen i efteråret. Efterårs- og vintermoden herhjemme har været præget af mix and match. I hæmningsløs grad. For eksempel: To forskellige My little pony-strømper, leopardleggings, en brun/pink-prikket bluse med en orange Klokkeblomst-tshirt udover, toppet med en sommerblomstret nederdel. Om ikke andet lyser hun da op i mængden.

De eneste tidspunkter hvor jeg får en finger med i spillet, er når vi er ude og overnatte et sted. Så er det mig der pakker tasken og mig der bestemmer. Men nu kender jeg jo efterhånden hendes yndlings-kompositioner og prøver også at respektere det en anelse. Jeg har for længst erkendt at pigen har sin egen stil, og jeg har bare at blande mig udenom. Bum.

Olga er indtil videre komplet ligeglad. Hun har et par gange ytret, at hun gerne vil have kjole på, og så får hun det. Men langt de fleste dage finder jeg tøj frem til hende, og hun er tilfreds så længe hun får lov til selv at tage det på. Jeg har 100% opgivet de kampe omkring valg af tøj, som ville have gjort vores morgener en tand mere uoverskuelige. Jeg synes det er rigeligt svært at finde tøj frem til mig selv, så gider jeg altså ikke også bestemme over en (på det her område) meget selvstændig pige.

Men nu hvor hun selv bestemmer så meget over egen garderobe får jeg heller ikke ryddet ud i den så ofte som jeg nok burde. Hvilket også gjorde, at hun forleden kom gående ind i noget nattøj hvor bukserne mindst var 20 cm for korte. Hvornår var det lige hun var blevet SÅ stor???

Reklamer