Om at vælge sine kampe

Lige siden Irma var to år har hun haft en stærk holdning til hvilket tøj hun skulle have på. Dengang i vuggestuen var det kun kjoler der duede, og jo mere strut og tyl desto bedre. Det er mega-upraktisk med sådan et tylskørt i en flyverdragt, men hvor der er vilje… Jeg prøvede at købe flere par bukser til hende, men som oftest kom de af lige så hurtigt som de var kommet på. Og aldrig på igen. Det nyder Olga så godt af lige nu, da hun jo har arvet alt det der ikke er blevet slidt op. Og bukserne er selvsagt så gode som nye.

Måske hang det også sammen med, at vi var meget gode til at fortælle hende hvor fin hun så ud, og at jeg måske, et fjernt sted i min ubevidste del af hjernen, fik en hang til at lege dress-up i det sekund jeg fik min første pige? Jeg aner det ikke. Måske er Irma bare pigen med en holdning til sit tøj. I hvert fald er det ikke holdt op endnu. Sidste vinter blev det pludselig komplet yt at gå med strømpebukser. Blandt flere af pigerne i børnehaven. Ingen ved hvorfor. Der skulle stadig være kjoler, men nu skulle pigerne have leggings indenunder. MEGET vigtigt. Da det blev varmt nok i vejret, begyndte Irma så at smøge sine leggings op til lige under knæet (hvilket mest af alt fik mig til at tænke på den der kiksede periode hvor alle skulle have det ene bukseben smøget op. Tak LL Cool J). Og hun insisterede på at blive ved indtil det blev for koldt igen i efteråret. Efterårs- og vintermoden herhjemme har været præget af mix and match. I hæmningsløs grad. For eksempel: To forskellige My little pony-strømper, leopardleggings, en brun/pink-prikket bluse med en orange Klokkeblomst-tshirt udover, toppet med en sommerblomstret nederdel. Om ikke andet lyser hun da op i mængden.

De eneste tidspunkter hvor jeg får en finger med i spillet, er når vi er ude og overnatte et sted. Så er det mig der pakker tasken og mig der bestemmer. Men nu kender jeg jo efterhånden hendes yndlings-kompositioner og prøver også at respektere det en anelse. Jeg har for længst erkendt at pigen har sin egen stil, og jeg har bare at blande mig udenom. Bum.

Olga er indtil videre komplet ligeglad. Hun har et par gange ytret, at hun gerne vil have kjole på, og så får hun det. Men langt de fleste dage finder jeg tøj frem til hende, og hun er tilfreds så længe hun får lov til selv at tage det på. Jeg har 100% opgivet de kampe omkring valg af tøj, som ville have gjort vores morgener en tand mere uoverskuelige. Jeg synes det er rigeligt svært at finde tøj frem til mig selv, så gider jeg altså ikke også bestemme over en (på det her område) meget selvstændig pige.

Men nu hvor hun selv bestemmer så meget over egen garderobe får jeg heller ikke ryddet ud i den så ofte som jeg nok burde. Hvilket også gjorde, at hun forleden kom gående ind i noget nattøj hvor bukserne mindst var 20 cm for korte. Hvornår var det lige hun var blevet SÅ stor???

Reklamer

4 thoughts on “Om at vælge sine kampe

  1. Vores Andrea på nu 10 år er nøjagtig sådan, og det begyndte også omkring 2-års alderen. Jeg har for længst opgivet at rydde op i hendes tøj. Det får hun selv lov til, og så stiller jeg ikke spørgsmålstegn ved de ting, hun mener skal ud. Har prøvet, og de blev bare liggende i skabet uden at blive brugt. I dag shopper vi sammen og hun synes det er skøøønt at være med i alle voksenbutikkerne. Og hun er i den grad megatjekket i tøjet og ligner en fest på en almindelig skoledag. Lige for tiden kun sort og glimmer 😊😊😊

    • Hej Lene. Hvor er det en god historie. Sort og glimmer lyder smart til en pige på 10! Lyder også hyggeligt at shoppe sammen, det vil jeg glæde mig til 🙂
      God weekend. Kh Marie

  2. Også her har min datter en klar holdning til tøj – hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer. Hun har også siden hun var 2 år selv bestemt, og er i dag som 7-årig selvkørende. Hun har været igennem faser som strutskørter over thermosættet, fra strømpebukser til leggings, fra absolut ingen bukser til lidt bukser osv. Skøn og selvstændig er hun 🙂 Men det kræver, at hun kommer med på råd, når der skal shoppes – så undgår vi flest fejlkøb!

    • Hej Mette. Ja, med på råd er nok det smarteste. Jeg har simpelthen også følt mig så fjollet når jeg har prøvet et eller andet, som jeg bare ved hun ikke blir glad for 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s