Om morgenrutiner

Kan man snakke om B-mennesker når der er tale om et barn på 2 år der kan slumre helt til klokken 7?… I hvert fald er Olga GIGA B-menneske i forhold til sin storesøster. Irma har fået for vane at komme ind og spørge om hun må spille Ipad eller se Netflix når hun vågner en halv-hel time før os andre. Og alt afhængig af hvor tæt vi er på klokken 05, siger jeg bare ja. Hun tænder alt lys i hele lejligheden og sætter sig i stuen (længst væk fra soveværelset) og så kan hun som regel få lidt tid for sig selv inden vi andre kommer op.

De sidste par nætter har Olga sovet grotesk dårligt, og er endt med at komme ind i vores seng (håber ikke det betyder at de sidste par måneders virkelig positive udvikling på sovefronten skylles ud i toilettet!?!). Og Irma bliver som regel superked af det når hun opdager at hendes værelsesmakker er væk. Så i nat stod min store pige ved min side af sengen og græd fordi hun ikke ville være alene.. Og fordi jeg var helt omtumlet af roderi og søvn, fik jeg sagt ja til Ipad’en uden at kigge på uret. Først da hun kom ind igen og bad om hjælp med et spil, fik jeg konstateret at klokken var ca 03! I seng med dig, unge dame. Hun faldt heldigvis i søvn igen…

Desuden har vi også ofte fornøjelsen af en virkelig sur 5-årig, der nægter at slukke for skærmen når vi andre står op. Det er ellers den faste regel. Og hvis jeg så ender med at tage den fra hende – helt bogstaveligt – bliver hun rasende. Det kan ende med en virkelig skæv morgen. Så nu er vi ude i et reelt skærmsluk. Ingen skærm om morgenen. Jeg er dog lidt bekymret for alternativet: “Mor, vil du hjælpe mig med en perleplade?”, “Må jeg gerne høre alle Frostsangene på anlægget?”, “Må jeg godt spise knækbrød? “Mor, hvor er knækbrødet?”, “Moooooaaaaar, jeg væltede mælken”… Og så er den morgen-slumretime lige pludselig væk. Hvad gør I andre?? Står I op og dyrker yoga og vander blomster eller forsøger I også at skubbe det selvstændige barn frem i bussen så man selv kan tage en slapper på bagsædet?…

Reklamer