Føler mig lykkelig 

I morges tog jeg bilen og kørte ud til min faste æggemand. Der er et par kilometer derud, og køreturen er i bakker med kig til skov, marker og lammefjord. Der var Musikquizzen i radioen, og fuldstændig stille på vejen. Og helt uforvarende blev jeg ramt af at være lykkelig. 

Tænk engang. Det er da en meget rar følelse at skyde påskeferien igang med. 

Vi er i sommerhus, manden er draget afsted på sin sidste arbejdsdag inden ferien og pigerne og jeg hygger. Vi har været i haven – mens solen stadig skinnede – og Irma jublede over alle de regnorme hun fandt. Vi har drukket kakao med skumfiduser, og Olga har tømt det meste af min kop kaffe mens jeg kiggede den anden vej… Ingen middagslur i dag… Jeg har planer om æggepustning og kagebagning og der er både et Puslespil der skal lægges og en krydsord der skal løses. Kalenderen er lige så stille ved at blive fyldt op med hyggelige påskeplaner så skal der også lige ordnes en køkkenhave. Påskeferie er fandme et godt koncept! 

Reklamer

2 thoughts on “Føler mig lykkelig 

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s