Blir klogere på små og store 

Hvis der er noget jeg ikke kan rumme, er det ubehjælpelighed. Jeg kan godt kapere når mine børn er trætte og pludselig hverken kan det ene eller det andet, men når det rammer mig selv, er det som at træde på en mine. 

Vi har købt et gyngestativ til haven. Et stort arrangement i træbjælker med plads til en rutsjebane. Træbjælkerne er så tunge at jeg ikke kunne løfte dem på egen hånd. Allerede her bliver jeg udfordret! Arbejdsfordelingen blev hurtigt at manden gravede huller til stativet mens jeg skruede nogle skruer i… Lad mig bare sige, at den umedgørlige boremaskine der skulle gøre det ud for en skruemaskine i mangel af bedre, var tæt på at ryge i et mudderhul i den anden ende af have … Når noget så banalt ikke virker for mig, føler jeg mig totalt ubehjælpelig og lige på bristepunktet til at eksplodere!! Kort her efter var det mig der gravede huller… Og en halv time derpå måtte vi indstille projektet. Vores have er så våd, at stativet ikke kan stå fast uden cement – og det havde vi ikke lige fået med i første omgang. 

Samtidig er jeg blevet klogere på mine piger her i påsken. I modsætning til begge forældre udviser Irma ingen tegn på at søge andre menneskers opmærksomhed. Vores, jo selvfølgelig. Og mennesker der står hende nær, igen: selvfølgelig. Men for hende nærmest fremmede, bla de venner vi havde på besøg i går, overhovedet ikke. Ikke noget “se mig, hør mig”. Hvilket i høj grad er bemærkelsesværdigt hendes gener taget i betragtning… Olga er på den anden side lidt af en underholder in spe. Hun laver fis og driller (især sin storesøster) når hun ikke får den opmærksomhed hun ønsker. Hun skal nok komme til at tilkæmpe sig den opmærksomhed hun har brug for. 

Manden er lige nu draget til påskefrokost og jeg sidder med rødvin og noget af det slik der var i MIT påskeæg (win!!) mens jeg lytter til børn der sover og en knitrende brændeovn. Når vi igen tager fat i at gøre gyngestativet færdigt, ville jeg afgjort ønske jeg kunne tage noget af alt det her zen med mig – men må bare erkende, at der er potentielle minefelter der ude i mudderhullerne…

Reklamer

2 thoughts on “Blir klogere på små og store 

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s