“Vil du lege med mig?”

Jeg har altid haft en enorm sårbarhed omkring det spørgsmål. Tænk nu hvis svaret er negativt?! Men når det er en lillesøster der spørger sin store helt om de skal lege: “Irma, vil du gynge sammen med mig, vil du? Irma, vil du gerne?” (Det er ingen overdrivelse, det her er faktisk den helt sædvanlige spørgeteknik fra hende den lille trold), så er der ingen generthed eller sårbarhed. Kun forhåbning. For hun elsker sin storesøster. Og et eller andet sted, så tror jeg storesøskende bliver malet med en form for teflon, der gør, at de kan modstå enorme mængder charme og indsmigrende ord. Men samtidig også er fuldstændigt overbærende overfor hysteriske trodsanfald og gråd midt om natten. Jeg bliver så imponeret. Over begge dele faktisk. 

Heldigvis svarer storesøsteren også ja til legespørgsmålet (ind imellem) og heldigvis bliver Olga også inddraget i alle mulige lege – om hun så vil det eller ej… 

Den rene idoldyrkelse ses bedst når Irma fortæller historier. Irma indleder måske med at sige “mor, kan du huske dengang vi var i Tivoli og prøvede den der karrussel der kørte stærkt”. Inden for 30 sekunder kommer det som et lidt forsinket ekko fra en anden stol, “mor, kan du huske ….” Efterfulgt af en masse ord der overhovedet ikke giver mening. Olga er 100% papegøje når Irma snakker. Og selvom Irma fortæller en historie der er foregået for et år siden, så mener Olga åbenbart også at hun har samme erindring… Og at hun har samme ordforråd som en femårig… 

Jeg håber de bliver ved med at danne værn mod verden. Sammen. Også selvom den onde verden på et tidspunkt nok bliver forældrene… I må godt lade være med at tvære dét ud i mit ansigt om 8-10 år når de begge synes jeg er megatræls og pinlig! 

  

Reklamer

2 thoughts on ““Vil du lege med mig?”

  1. Ja, det er faktisk ret morsomt at overvære den tilbedelse af ældre børn. Den anden dag sad min mor og jeg og så nogle videoer, hun havde filmet af min 7- årige niece og mors venindes 4-årige barnebarn. De laver en eller anden cirkusleg og 4-årige Ingrid kigger på Clara og gør nøjagtig det samme. Det ser ret underholdende ud når man ikke kan få en lille 4-årig buttet krop til at gøre det man vil men insisterer´alligevel.

    • Hej Rosemarie. Det ER nemlig fuldstændig fantastisk. Og et eller andet sted er det bare så skønt, at de små kaster sig hovedkulds ud i nogle ting, som de åbenlyst er for små til. Tak for skøn historie 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s