Putning og fremtidsdrømme

Jeg sidder og holder Irma i hånden mens hun falder i søvn. Det er nu engang sådan det fungerer bedst her hos os. Irma sover på fem-ti minutter når vi gør det sådan. Olga ligger og synger “hvem er det der banker, det er Peter Anker. Hvem er det der lukker op, det er Peter Sukkertop” for sin dukke. Hun bruger ofte en halv time på at mosle omkring i sengen, snakke og spørge til livsvigtige emner som “har Irma natkjole på?”, “skal vi køre med Cykelvogn i morgen?” eller “hvor er mine gummistøvler?” Højst presserende!! Efter noget tid plejer hun at give dukken et kram og fortælle den “du er min bedste ven. Jeg elsker dig!” Hvorpå hun (som regel) lægger sig til at sove. (Og så er der de aftner hvor man får krampe i måsen af at sidde på en bobbles-skammel, fordi det hele tager så lang tid, mens man messer “jeg holder af hverdagen, jeg holder af hverdagen, jeg holder af hverdagen”…

Jeg spurgte lidt nærmere ind til Irmas drømme om at blive dyrlæge i går. Og hun fortalte at hun helst ville være læge for kæledyr som katte, kaniner og hunde. “Og heste” sagt med stor begejstring. Og hvad med fisk spurgte jeg, med tanke på de samlekort jeg skrev om forleden. Hun kigger undrende på mig og siger “jamen jeg bor jo ikke nede i vandet, så kan jeg jo ikke være fiskenes læge”. Fisk og andre havdyr må åbenbart nøjes med havfruernes medicinske evner når det kommer til lægehjælp…  

Reklamer

2 thoughts on “Putning og fremtidsdrømme

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s