Farvel, boligannonce

Så blev alle papirer skrevet under og vi er nu helt klar til at rykke ud af lejligheden og flytte vestpå. Altså om halvanden måneds tid. Overdragelse er først til august. Jeg er i mit hoved stadig ikke helt klar til at feste over lejlighedssalg – selvom der helt klart burde stå champagnepropper på spring. Det handler vel egentlig om flere ting. Dels fordi denne lejlighed har været mit hjem i snart 11 år, hvilket gør den til det sted hvor jeg har boet længst, nogensinde. Derudover har jeg holdt flere festlige aftner her end nogle andre steder. Aftner med rødvin, god mad og virkelig meget sjov og ballade. Det er her jeg har haft de bedste og dybeste samtaler, både med min mand og med andre. Det her jeg er blevet forelsket og er blevet friet til. Her jeg har planlagt bryllup. Også her jeg er kommet hjem med to nyfødte, set deres første skridt og lyttet til deres første grin.

Jeg kender den her lejlighed ind og ud. Ved hvilket tryk toiletdøren skal have for at blive lukket ordentligt, kender de allermest knirkende gulvbrædder og kan høre hvis fødder det er, når der høres skridt fra opgangen. Der er den der radiator, som altid skal have lidt hjælp for at give varme i vinterhalvåret, og den detalje med, at det faktisk er en bog om yoga, der holder opvaskemaskinen i vatter.

Vi var meget tæt på at sælge lejligheden for ca. 2 år siden. Til en MEGET lavere pris. Og til en meget mere sløret fremtid. For vi havde ikke den fjerneste anelse om hvor vi skulle flytte hen. Det viste sig at være en sund tanke at blive klog på inden vi skrev under på papirerne dengang.

Nu er mit hoved til gengæld fyldt med – udover dagligdags ting som hverdagssyslerier, logistik, arbejde og almen liv – kommende flytning, pigernes børnehave- og skolestart, nedpakning af hele vores hjem, som skal opbevares i en container i 3 måneders tid, flytten til Vestegnen midlertidigt hos mine forældre mens bygherrer bliver færdige i Albertslund, pendling mellem nye lokationer, farvel til institution som har været pigernes og vores hverdagsliv i snart 5 år… Jeg synes der er lidt meget.

Men jeg er jo heldigvis ikke den sentimentale type. Så hurra for salg.

 
crying animated GIF

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s