Respekt for barnets grænser 

Ligesom stort set alle forældre (og nok især mødre) ELSKER jeg at tage billeder af mine børn. Jeg kan lide at kigge på billederne, sige ‘nåååårh’ og tænke tilbage på den skønne dag de er taget. Og hvis folk kan holde det ud (og også nogle gange selvom de ikke kan) så viser jeg dem også gerne (MEGET gerne) frem! Hvis man kigger på mine online profiler og på bloggen finder man temmelig mange billeder af pigerne i alle slags situationer (givet vis også en del de ikke vil takke mig for når de bliver større), ikke pinlige-pinlige, men situationer som en 15-årig Irma eller Olga måske gerne ville have været foruden. Nåja. Måske udvikles der sådan et forældrefilter snart, så unge kan screane alt online deres forældre har og simpelthen bare fjerne dem selv fra billederne? 

Hov, sidespring. For det jeg i virkeligheden er ærgerlig over er, at Irma ikke vil være i spotlyset mere. Og her taler vi altså kun min linse, hvis de ringede fra MGP, ville de nok få et andet svar! Hun bliver vred eller ked af det hvis jeg prøver at tage hendes billede, og kan på etsplitsekund skifte fra fantastisk humør til komplet rasende. Jeg prøver at tale med hende det, spørger ind til hvad det mon handler om. Men får ikke noget svar. 

Nu har jeg til gengæld fundet ud af at hun er glad for at tage billeder selv. Gerne med min telefon. Så jeg finder de fineste billeder med slørede motiver af Olga, hendes tegninger eller legetøj eller en interessant plet på gulvet.. Nu skal jeg bare lige have lært hende at tage nogle bedre selfies og så er problemet løst. 

  

     

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s