En kleenex til klumpen i halsen?

På mandag starter min store pige i skole. Og den der klump i halsen er snart på størrelse med Irmas sommerfugle i maven. Hun glæder sig så meget at hun næsten ikke kan tale om andet. Og samtidig er det svært for hende at forstå, at det med børnehaven er helt slut. 

I de sidste dage når jeg kigger på hende, som hun selv klarer (næsten) alt, kan jeg kun tænke på den lille fis, der drønede rundt i vores lejlighed på sin løbecykel dagen før sin to-års-fødselsdag, iført blå pyjamas og solbriller. Eller da hun betuttet og iført snehvidekjole græd ulykkeligt over at have hængt sine sutter på suttetræet i Frederiksberg Have. Eller da hun sidste sommer knækkede cykelkoden og fortalte mig: “mor, nu kan jeg alt!”.

Indser at jeg med allerhøjeste sandsynlighed blir hende den pinlige mor med våde øjne mandag morgen. 

 

  

Reklamer