Barnet, der ku’ det hele

Jeg har en datter, der burde få en guldmedalje. Hvis man kunne få en medalje for at være god til at gå i børnehave, flytte til ny by, blive renlig og få 300 nye ord, OG faktisk være sød og omgængelig det meste af tiden. Jeg synes faktisk det er ret godt gået når man kun er 2 år og 9 måneder.

Hun kan sætte ord på alle sine følelser – i hvert fald dem hun har behov for. Hun bliver praktisk talt ikke frustreret over ikke at blive forstået længere. Den eneste hun bliver rigtig sur på er sin søster, når Irma triumfer hende udi styrke, argumentation og stemmevolumen… Hun er blevet sindsyg sej til at gå i børnehave. Allerede her efter 14 dage vinker hun til mig om morgenen og går tryg ind på stuen. Og jeg er bare så imponeret over hende OG institutionen. Alle de ansatte er simpelthen så imødekommende, og virker til at kunne huske de aftaler vi har indgået om lur og sutter og hvad der ellers lige er aftaler om. Det her er måske et minimum af hvad man burde kunne regne med i sit barns børnehave/vuggestue, men det er bare ikke den oplevelse vi havde med i bagagen, desværre.

Og så er hun simpelthen blevet renlig. Det har taget en sommerferie og en sjat herefter. Hun har fuld kontrol over hvad hun skal på toilettet og hvornår hun skal det. Hun sover ikke engang med natble mere. Hun vil stadig gerne lave lort (kalder vi det det? Ja, gør vi ikke??) i sin ble, og det får hun lov til. Men resten er fuldstændig på skinner. Hun vil endda gerne tørre sig selv. Hvor nemt kan det pludselig blive?!

Og den her flytning. Af pigerne har det absolut taget hårdest på hende, men hun klarer det bare SÅ flot! Hun har spurgt et par gange efter at komme rigtigt hjem, og det er da også smaddersvært at forstå, hvorfor vi opholder os så lang tid på de her mellemstationer. Men nu glæder hun sig egentlig bare til at komme hjem og fortælle mormor og morfar om sin dag i børnehaven. Og det er sgu da fedt. Begge piger har affundet sig med, at blive fragtet rundt i bil i stedet for på cykel, og jeg tror egentlig at det lige nu, er helt okay.

Kan jeg leve med at hun i denne sommer faktisk er blevet en stor pige? Ja, det kan jeg. Det er skønt – både for Olga og mig!

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s