3…2…1…

Tre måneder er gået, og nu er det nu. I morgen får vi nøglerne til vores nye hjem og kan flytte ud af mine forældres hus. I morgen skal vi tømme containeren med alle de ting vi ikke har set siden midt i juli og i morgen skal vi for første gang sove i Alberts Have – midt imellem alle flyttekasserne. Irma glæder sig helt vildt, og spurgte allerede i onsdags om hun måtte have en veninde med hjem fra skole i morgen, fredag. Hvilket jeg til hendes store ærgrelse måtte afslå. Olga er skrupforvirret, og følger spændt med hvad end vi gør. Men selvom vi har talt om det i ugevis, forstår hun nok ikke helt hvad der sker. Jeg håber virkelig vi kan skabe så meget ro i det her kaos, at hun lander blødt om meget kort tid. Min kære husbond behøver jeg næsten ikke nævne i den her sammenhæng… Efter tre måneder hos sine svigerforældre, er han også klar til at være i eget hjem… Mine forældre glæder sig også. Og lidt mere udtalt nu end for en måned siden.

Og bortset fra at jeg – med vanlig dramatisk sans – besvimede i går morges da jeg trådte ud af bruseren og slog hovedet ned i en trækasse fyldt med duplo (av for SATAN, mit hoved!!), så har jeg det nogenlunde sådan her:

HAPPY

Reklamer