Analog ulvetime, en kasse med pølser og en fortand mindre

Alt det gråd og råben herhjemme har fået os til at kigge indad og se på hvad det hurtige fix kunne være. Og det var manden der fik sat ord på og handling bag det vi har talt om flere gange. Mandag aften blev alle tablets, computere og mobiler lagt væk, så der fra tirsdag morgen var rent bord. Lidt af et plaster at hive af – både for mor og far – vi bruger vores devices meget forskelligt og har meget svært ved at respektere den andens gøren og laden. Lige nu prøver vi at være analog familie i børnenes vågne timer. Og her på 2. døgn går det godt. Børnene reagerer (pudsigt nok…) utrolig positivt på forældrenes nærvær og Olga har faktisk kun reageret voldsomt lige i hentesituation og ved landing herhjemme. Ellers er der ro og fryd. Kan det virkelig være så simpelt??? Og har vi virkelig været så fraværende?…

Det skal jeg lige lande i, og acceptere…

Derudover er Irmas fortand endelig røget ud!! Den har rokket i en evighed og været et samtaleemne i månedsvis. Jeg nåede simpelthen ikke at tage et billede af frøken tandløs. Men fint ser det ud – og åh, hvor hun føler sig stor!

Et andet lille højdepunkt på dagen, var at komme hjem til en gave. Gaven havde et mærkat med tre stjerner på, hvilket fluks ledte tankerne hen på pølse… Indeni var der to drikkedunke og madkasser. Sidstnævnte var fyldt med de små hapsepølser som pigerne (og manden…) elsker!! Skidegode til snack og udflugt. Tøserne var ellevilde og endte med at åbne alt for mange i ren kådhed – de må med i madpakken i morgen 🙂 

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s